Tysk økonomi i triple spin

Tirsdag den 13. oktober viste det tyske ZEW indeks et fald til 56,1 fra 77,4 i september, og faldt dermed kraftigt i forhold til forventningerne, der lå på omkring 73. De 400 analytikere og institutionelle investorer, der hver måned bliver spurgt ved udarbejdelsen af ZEW indekset, var omvendt blevet mere optimistiske vedr. udsigterne for den tyske økonomi isoleret set – det sidste er ganske interessant.

Faldet i det overordnede indeks er umiddelbart dramatisk, og åbenbart ret overraskende, hvor hovedårsagen angives til at være den fornyede trussel om et hårdt Brexit samt, at Covid-19 smitten atter tager sit greb om Europa. Den ekstremt høje indeksværdi i september, vurderer jeg, kom som en reaktion på tredje kvartal, hvor Covid-19 smitten var på kraftig retræte i Europa, der var lettelse og økonomierne bevægede sig fremad igen.

Efter min vurdering står tysk økonomi overfor tre udfordringer, og dermed er jeg uenig i denne måneds tro (ifølge ZEW-rundspørgen) på forbedrede udsigter for den tyske økonomi. Jeg mener ikke, at tysk økonomi er i et opadgående momentum der minder om et perfekt triple spin spring. Tværtimod forstærkes risikoen for, at Tysklands økonomi kan gå i et nedadgående spin af tre årsager.

Onsdag den 28. oktober kl. 20.00 er Invested.dk vært for et live webinar med Peter Lundgreens vurdering af, hvor fit Kinas økonomi er samt, hvor attraktiv Kina er som destination for investeringer.

Tilmelding til webinaret kan ske på følgende link: https://www.invested.dk/webinar/kinesisk-oekonomi-og-aktiemarked-i-forhold-til-valget-i-usa

Jeg er enig med de adspurgte i ZEW-rundspørgen om, at det lurende hårde Brexit repræsenterer en vis udfordring og risiko. Bliver udgangen en hård Brexit venter en toldstigning på mellem 10 og 15 pct. forude, hvilket omvendt ikke er det største chok som tyske eksportvirksomheder kan blive udsat for.

En ganske interessant rapport fra Deloitte i Tyskland giver da også det indtryk, at tyske virksomheder ikke længere er dybt bekymrede for fremtidsudsigterne i forhold til Storbritannien. En del virksomheder har ganske enkelt vendt deres opmærksomhed mod andre markeder, men blandt de 190 eksportvirksomheder (med minimum 100 ansatte i Storbritannien) som Deloitte adspurgte, er Storbritannien, som eksportmarked, i en status quo situation.

Målt på omsætning er den tyske eksport til Storbritannien gået tilbage siden det britiske EU-referendum i juni 2016, men det modsvarer ca. faldet i pundkursen i den tilsvarende periode. Dette har de tyske eksportvirksomheder absorberet, hvilket jeg vurderer er en indikation af, at tyske eksportører over tid også vil klare en ny told på 10 til 15 pct. Dette er en af flere grunde til, at jeg ikke frygter en hård Brexit lige så meget som f.eks. de adspurgte i ZEW-undersøgelsen gør.

Den stærkeste, og helt basale, risiko argumenterer jeg ligger tilbage fra før Covid-19 krisen. Vi kommer aldrig til at vide, hvilken bnp-vækst Tyskland ville have haft i år uden Covid-19, men allerede i starten af året så det sløjt ud. Efter min vurdering ville væksten have endt på et meget lavt niveau i år, hvilket Bundesbanks WEI indeks også indikerede ved årets start med en fuldstændig flad udvikling (grafik 1). Selv om starten på året kan synes som et helt tiår siden, så husker nogen måske den 29. januar, hvor den tyske økonomiminister Peter Altmaier fremlagde den tyske regerings økonomiske årsprognose.

Det er ingenlunde for at være bagklog, eller udvise lignende kvaliteter, men forventningen om en BNP-vækst på 1,1 pct. for 2020, var selv før Covid-19 udbruddene i Europa, alt for optimistisk for langt de fleste i finansmarkedet. Min argumentation i den forbindelse, samt i 2019, var, at det alvorlige i situationen blev understreget ved, at Tyskland havde en historisk lav arbejdsløshed, men altså også en økonomisk vækst der faretruende var på vej mod nul, eller blot et lille plus, på trods af den lave arbejdsløshed.

Det omskriver jeg til, at det positive momentum allerede forlod tysk økonomi sidste år. Min grundlæggende vurdering af effekten af Covid-19 er bl.a., at igangværende udviklinger forstærkes. Jeg mener, at den kombination er den største risiko for Tysklands økonomi, nemlig, at et igangværende nedadgående momentum helt tilbage fra 2019 nu blusser op igen og tilmed forstærkes af Covid-19. Også her giver WEI indekset et tydeligt billede af, hvorledes væksten er på tilbagetog siden midten af september. Ændringerne i producentpriserne (grafik to) skal man aldrig overfortolke, men tydeligvis er de under pres, og jeg vurderer, at dette bl.a. kan tilskrives manglende efterspørgsel.

Man kan måske undres over, at den klassiske stærke tyske økonomi kan tabe så meget momentum, men selv en stærk økonomi skal plejes med reformer og initiativer. Det står Kansler Angela Merkel ikke ligefrem for, hvilket også er tydeligt i forbindelse med Covid-19 krisen. Helt åbenbart er planen blot at komme igennem med velkendte midler og støtteordninger, men resultatet virker mere handlingslammet end f.eks. håndteringen i mange asiatiske lande. Derfor forstår jeg udmærket de ZEW-adspurgtes bekymring for den nye stigning i Covid-19 tilfældene, ganske enkelt fordi mange europæiske lande åbenbart har sværere ved at håndtere krisen end mange fjernøstlige lande har.

Det har også længe stået klart, at Kina ender dette år med en positiv BNP-vækst, men en række andre fjernøstlige lande viser nu også fremgang igen – det bekræfter endnu en gang, at den økonomiske verdensorden vedblivende ændres, og ind i mellem hurtigere, eller anderledes, end man forventer.