DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Kina forbereder sig på 100-året

Kina forbereder sig på 100-året

///
Comment0
/
Categories
0
(0)

Teaser: Alle lande kæmper for den økonomiske vækst, også Kina, men til næste år er et særligt år, og det har man arbejdet målrettet imod gennem ti år.

Den første juli til næste år, i 2021, fylder det kinesiske kommunistparti 100 år, og det bliver med Præsident Xi Jinping i spidsen. Denne begivenhed vil uden tvivl give anledning til en del fejring i Kina, og siden 2010 har den politiske ledelse sågar forberedt Kinas økonomi til denne begivenhed.

For et tiår siden udtalte den daværende Præsident Hu Jintao, at det samlede BNP skulle være dobbelt så stort i 2021 som i forhold til i 2010, altså en akkumuleret BNP-vækst på 100 pct. gennem den periode. Til sammenligning, så er det samlede BNP i f.eks. Eurozonen steget med 10 til 15 pct. i den samme periode (før Covid-19 krisen). På trods af at Kinas økonomi kommer fra et lavere niveau end Vesten, hvis man måler på BNP pr. indbygger, så var målsætningen fra 2010 trods alt pænt ambitiøs. Det er altid interessant om ambitiøse mål bliver opfyldt, men endnu vigtigere for investorer er, om Kinas økonomi er fit, når det runde jubilæum bliver fejret?

Onsdag den 28. oktober kl. 20.00 er Invested.dk vært for et live webinar med Peter Lundgreens vurdering af, hvor fit Kinas økonomi er samt, hvor attraktiv Kina er som destination for investeringer.

Tilmelding til webinaret kan ske på følgende link: https://www.invested.dk/webinar/kinesisk-oekonomi-og-aktiemarked-i-forhold-til-valget-i-usa

I enhver vurdering i tiden, står Covid-19 øverst på listen, og virussen kommer da også til at spille Kinas økonomiske ambition et puds. Var Covid-19 virussen ikke opstået, så havde Kina formentlig næsten nået sin målsætning om 100 pct. BNP-vækst, den var nok landet på 98 pct., men efter et 2020 med lavere vækst, så forbliver målsætningen blot en målsætning.

Men Kina har gjort en stor indsats for at vriste sig fri af coronaens greb, hvilket også er lykkedes, og løbende bliver der gjort et meget omfattende arbejde for at inddæmme nye tilfælde. Som et eksempel blev der i sidste uge konstateret 12 nye Covid-19 tilfælde i byen Qingdao, som har 9 mio. indbyggere. I løbet af den første uge har man allerede testet 3 mio. af indbyggerne og planen er at teste alle 9 mio. indbyggere. Hvis Kina formår at holde antallet af Covid-19 smittede nede på et lavt niveau, så vil landets økonomi alene af den grund komme til at fremstå mere fit end mange andre økonomier rundt om i verden. Det er i sig selv interessant, men naturligvis er det essentielle, hvorledes Kinas økonomi grundlæggende udvikler sig.

I den kommende uge afholder Kommunistpartiet sin årlige partikongres, hvilket sker i lyset af BNP-væksten for 3. kvartal der udviste en årlig stigningstakt på 4,9 pct. mod forventet 5,2 pct. (grafik et). Privatforbruget er som sådan på vej tilbage, forstået på den måde, at stigningstakten følger økonomernes forventninger. Blot er fremgangen i privatforbruget ikke stærk nok til at gøre økonomien rigtig fit. Det stemmer ganske godt overens med grafik 2 som viser forbrugertilliden, der endnu halter gevaldigt efter niveauet før Covid-19 krisen. Det skal måske nævnes, at kun 700 personer bliver spurgt i denne undersøgelse, men det er den samme metodik der altid bliver anvendt, så udsvingene anser jeg som repræsentative.

For at sætte yderligere skub i den indenlandske efterspørgsel via et højere privatforbrug, så vil partikongressen i den kommende uge bl.a. diskutere det næste tiltag som er udviklingen af den ”duale” økonomi. Min forventning er, at konklusionerne på dette, inklusive nogle vækstinitiativer, bliver fremlagt i det nye år. Det vil derfor overraske mig, hvis det er reformer, hvor den økonomiske vækst kan nå at blive mærkbar inden næste års store jubilæumsfest. Men en anden sektor i Kina er særdeles attraktiv nemlig den private sektor.

Min holdning er, at de virksomheder der oprinder fra den private sektor (som vi vil udtrykke det i Vesten) er den del af Kinas økonomi, som er mest fit. Ligesom i USA, så har Kina sine tech- og web-giganter, som virkelig vokser, og de har meget store vækstambitioner. Dette vil få en stor betydning for hvor fit investorer oplever Kina, og i tiden er det mit indtryk, at et stigende antal investorer bliver opmærksomme på potentialet. Det er netop i den private sektor, jeg mener, at investorer bør have sin fokus på vedrørende investeringsmuligheder, og som altid, så overraskes mange af hastigheden i udviklingerne i Kina.

En gigant som Alibaba har naturligvis appetit på mere online omsætning, hvorfor virksomheden er på vej ind i sektoren med at sælge ”lifestyle” produkter, hvilket f.eks. er at bringe mad ud, men det kan f.eks. også være salg af biografbilletter. Blot for at komme ind på markedet har Alibaba købt sig ind i Ele.me, der i 2018 blev vurderet til en værdi på 9,5 milliarder US dollars (60 milliarder kr.). Opkøbet gav alene en position inden for ”lifestyle” produkter, uden på dog nogen måde at opnå en væsentlig markedsandel. Den dominante virksomhed er Meituan Dianpi, der gennem 10 år har opbygget en enorm dominans i dette markedssegment, og selskabet er nu omkring 180 milliarder dollars værd (1.125 milliarder kr.). Ambitionen for dette selskab er, at 100 millioner køb skal gå gennem firmaets platforme hver eneste dag, hvilket er ganske ambitiøst, selv i et land med Kinas størrelse. I en række sektorer finder man lignende vækstmuligheder, så mange investorer vil opleve Kina som ganske fit til jubilæumsfesten.

Jævnfør vores egen ”Code of conduct” vedrørende de klummer som vi skriver, så skal vi gøre opmærksom på, at vores investeringsforening Lundgreen’s Capital – China har investeret i selskaberne Alibaba og Meituan Dianpi. Disse investeringer påvirker dog ikke konklusionerne i klummen.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply