UK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

Investorer skal aldrig helt glemme olien

0
(0)

Forleden dag offentliggjorde IEA (International Energy Angency) sin nye prognose, hvilket bl.a. omfatter organisationens forventninger til produktionen af råolie, men naturligvis også efterspørgslen. Da verden er ved at åbne op igen, og nogle økonomier kommer op i gear, så øges olieforbruget, og den korte version er, at olieprisen forventes at forsætte højere op, og videre væk fra niveauet omkring 70 dollars pr. tønde (158,99 liter) som længe var prisen før covid-19 krisen (grafik et).

Skulle råolien stige til 90 dollars pr. tønde frem til udgangen af 2022, så ville det være mærkbart visse steder i verden. Sker stigningen jævnt så formindskes dramatikken dog noget, og dette er et muligt scenarie. Men næsten alle udviklinger i finansmarkederne, som medfører en form for pres på f.eks. økonomier, vil typisk ikke optræde som nydelige jævne bevægelser.

Med de nuværende forventninger til udbud og efterspørgsel af olie, så er udsigten nærmere en form for videre spring i olieprisen. Den slags olieprisstigninger kan naturligvis give turbulens i finansmarkedet generelt, og det bliver endnu en årsag til, at volatiliteten i alle finansmarkeder fremadrettet vil være stigende. Den vægtigste modvægt til sådan en uheldig udvikling er kortfristet, at olieproducenterne lukker mere op for hanerne, hvilket traditionelt har været udgangen på for voldsomme prisstigninger på olien – men selv en højere produktion ændrer ikke ved troen på en oliepris der på et tidspunkt stiger over 100 dollars pr. tønde, hvis man lytter til flere af topfolkene i oliemarkedet.

Den største effekt vurderer jeg, kommer man til at mærke i Emerging Markets landene til næste år, når økonomierne formentlig kan bevæge sig endnu mere fremad, og ud af Covid-19 krisens greb. Den stigende økonomiske aktivitet vil resultere i en øget efterspørgsel efter råolie, hvilket formentlig sker i et oliemarked, hvor priserne i forvejen stiger grundet højere global efterspørgsel. Jeg kan ikke forestille mig andet end, at det enten forlænger den nuværende højere inflation i Emerging Markets lande eller sågar presser inflationen endnu højere op. Det er ikke gode nyheder for Emerging Markets landene, og slet ikke for husholdninger med lave indkomster.

For 9 til 12 måneder siden havde jeg forventet, at i midten af 2021 (altså praktisk talt nu), så ville det være tiden til at øge allokeringen til Emerging Markets obligationer. Det nuværende hop i inflationen, er jeg stadig mindre bekymret for. Men afløses denne af en forhøjet inflation gennem en længere periode, så taler det umiddelbart for at udskyde en yderligere allokering til Emerging Markets obligationer. Det er min holdning lige nu, som jeg dog vil udfordre den næste 1½ måneds tid.

Kina er verdens næststørste olieforbrugende land, som grafik to viser, og da landet kun har en egenproduktion svarende til fem pct. af verdens olieproduktion, så er landet nettoimportør af ca. 9 pct. af den samlede verdensproduktion. Derfor vil en olieprisstigning op til 90 dollars pr. tønde være mærkbar i Kinas inflationsrate, hvilket isoleret set ikke giver mig søvnløse nætter. Men landets centralbank PBoC (People’s Bank of China) har siden årets start strammet pengepolitikken for at komme tilbage til samme niveau, som før Covid-19. Skulle udsigten være et fortsat inflationspres, så er det en risiko, at PBoC fortsætter med stramningerne. Aktieinvestorerne i Kina vil naturligvis ikke glædes over den udvikling, så det kan dæmpe købelysten en anelse, men primært i 2022.

Indien rammes næsten af alle mulige ulykker i tiden, hvor den voldsomme Covid-19 krise er kendt af alle, men også før denne krise var den indiske økonomi seriøst under pres. Indien importerer hele fem pct. af verdensproduktionen af råolie samt andre destillater og landets handelsbalance lider, hver gang olieprisen stiger. Meget tyder på, at når covid-19 krisen er nogenlunde under kontrol, så skal man kæmpe med en generende høj oliepris, så jeg ser ikke nogen rosenrød vej frem for den indiske økonomi de næste 18 måneder.

Selvfølgelig er det ikke kun Emerging Markets lande, hvor en oliepris på 90 til 100 dollars vil være mærkbar. For det bringer meget sandsynligt inflationsdiskussionen tilbage blandt investorerne, og måske den tidligere amerikanske finansminister Lawrence Summers får ret i hans formodning om en forlænget periode med højinflation.

Endnu får den risiko mig ikke til at være bekymret over de stærke økonomier, men jeg er forberedt på mere volatilitet i finansmarkederne og en tilbagevendende nervøsitet blandt nogle investorer – hvornår det sker ved jeg endnu ikke, men det kommer.

På endnu længere sigt hen forbi 2022, videre til 2025 og 2030, bliver udsigterne endnu mere interessante, specielt for de investorer der stadig investerer i olie og olieudvinding. En del analyser fremhæver troen på, at grønne og alternative energikilder vokser så hurtigt, at det kan erstatte den forventede stigende efterspørgsel efter olie i den periode. Ifølge de mange skøn er dette ikke tilfældet, hvilket kan resultere i en endnu større knaphed på olie, hvis der ikke investeres mere i industrien end tilfældet er nu.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply

Related Content
Editor's Choice