Det bliver slapt på Wall Street i 2022

Finansmarkedet er tilbage i den behagelige rytme, hvor Wall Street sætter nye rekorder hver dag. Jeg kan mærke på mange investorer, at det, ikke overraskende, bidrager til et ubekymret forhold til formuens videre udvikling. Den næsten daglige stigning, specielt på Wall Street, fører automatisk til tanken om, hvor længe det kan gå godt? Naturligvis er det en fornuftig overvejelse, men et andet spørgsmål er, om en stor korrektur er det centrale spørgsmål, som en investor skal beskæftige sig med?

Der er stadig halvanden måned tilbage af dette år, og meget kan hænde endnu. Udviklingen kan stadig indeholde alt fra en kæmpe negativ korrektur i aktiemarkedet til, at specielt amerikanske aktier slutter året omkring det højeste nogensinde. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende situation, så står man på kurstoppen i USA’s aktiemarked og ser ind i 2022, og alene for i år har man en stigning på 22,5% med i bagagen. Det kan nok få en investor eller to til at synke en ekstra gang når man overvejer allokeringen for 2022.

Blot udviklingen i det amerikanske S & P 500 indeks gennem de seneste fem år mener jeg udmærket, at man kan uddrage noget erfaring af (grafik et). Går man fem år tilbage, til ultimo oktober 2016, og fem år frem så har S&P 500 givet ca. 125% i afkast. Det er målt i dollars, men som grafik to viser, så har valutamarkedet forholdt sig ganske roligt i den periode. For en europæisk baseret investor har den negative valutaeffekt derfor blot været omkring fem pct., og altså et netto afkast på 120%. Det er betragteligt mere end Euronext 100 indekset der har givet et afkast på 52,5% i samme periode.

Selv om man ikke beskæftiger sig med at investere i enkeltaktier, men udelukkende har fokus på f.eks. sektorer og geografiske områder, så er det langt fra ligegyldigt hvilke æg man lægger i sin aktiekurv. Sektorvalgene giver sig selv, her skal man finde vækstområderne. Men S&P 500 versus Euronext 100 udtrykker bl.a. også helt fundamentale faktorer der ikke er nogen nyhed, men typisk repræsenterer nogle store tandhjul der drejer hele tiden.

F.eks. har Europa ikke nogen Silicon Valley, end ikke en fraktion af området syd for San Francisco, og der er heller ikke udsigt til, at nogen områder i Europa bevæger sig i den retning. På trods af, at den amerikanske økonomi er større end Eurozonen, så vurderer jeg den som værende væsentligt mere fleksibel, og heller ikke her ser jeg nogen ændring. Begge er eksempler på elementer der har en signifikant betydning for aktiemarkedernes udvikling på lang sigt.

I årevis har jeg argumenteret for, at investorer i den geografiske allokering skulle undervægte Eurozonen. Selv med den meget store forskel i afkastet på de to nævnte aktieindeks så ser jeg ingen årsag til, at ændre anbefalingen af en undervægtning af Eurozonen, også når man ser ind i 2022. Det eneste skulle være en justering, hvis amerikanske aktier begynder at fylde for meget i porteføljen.

Jeg forstår dog udmærket bekymringen for en korrektur i USA’s aktiemarked. Den kan blive 20% og komme ud af ingenting, hvilket dog påkræver, at aktiemarkedet er decideret overvurderet. Min egen årtier lange erfaring er, at en korrektur af signifikant størrelse er utrolig svær at forudsige, og desuden skal timingen være fuldstændig perfekt. Scenariet man ofte oplever er, at investorer måske får ret i en korrektur på 15% men aktiemarkedet nåede at stige 30% inden da, ergo er det et dårligt nettoresultat.

Hvis man opfanger, og forudser, en stor korrektur i starten af bevægelsen så er det da helt naturligt at reagere på udviklingen, og dermed reducere sin risiko, jeg vil selvfølgelig ingenlunde opfordre til passivitet. Jeg ser risikoen for en korrektur som mere overhængende end den har været, men det er omvendt også risikoen, som jeg vurderer den lige nu – ikke brandvarm, men den er sted i yderkanten af radarskærmen.

Når jeg ser ind i 2022, er den krævende vurdering om de førnævnte store tandhjul fortsat vil dreje med den hastighed, som er indregnet i aktiekurserne. I Eurozonen får EU’s hjælpepakker på et tidspunkt en effekt, men risikoen er, at investorerne ser igennem hjælpepakkerne, og dermed ikke vurderer, at hjælpen har en langfristet positiv effekt på aktiemarkedet.

Dermed ender den primære fokus igen med at være på Wall Street, og her mener jeg ikke, at man ikke skal underkende risikoen for, at det forventede økonomiske opsving i USA bliver udskudt yderligere, eller ligefrem løber ud i sandet.

Hertil kommer risikoen for en tiltagende investorbekymring for, om de amerikanske myndigheder vil komme med tiltag overfor nogle af de store tech-virksomheder. Min vurdering er lige nu, at den største risiko for det amerikanske aktiemarked til næste år, er, at de bekymringer fører til, at Wall Street mister sit momentum, hvilket i løbet af året kunne få investorer til at reducere deres aktieallokeringer i jagten på afkast andre steder.