UK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

Aktieinvestorernes jagt på afkast

0
(0)

Den amerikanske centralbank Federal Reserve Bank (Fed) annoncerede i sidste uge, at centralbanken nu begynder at reducere sit opkøb af obligationer (grafik et viser beholdningen af statsobligationer). For et år siden ville denne meddelelse have sendt det amerikanske aktiemarked direkte i dørken, men det skete ikke i den forløbne uge.

Den reaktion var umiddelbart en god nyhed for aktieinvestorer og, hvis man ser tilbage på Feds retorik gennem 2021, så har centralbanken endnu en gang mestret kommunikationen til markedet særdeles godt, hvilket fortjener anerkendelse. Trods den afslappede reaktion i denne uge, så vurderer jeg dog stadig, at aktiefesten i USA bliver sat på ”hold” i en periode.

Den foreløbigt opmuntrende reaktion efter Feds meddelelse i sidste uge ændrer ikke ved mit primære scenarie frem til slut næste år. Både den amerikanske og den globale økonomi er på vej frem igen, og mange store virksomheder rapporterer stadig gode regnskabstal. Dette er dog allerede indregnet i aktiekurserne et par gange, og desuden er den makroøkonomiske fremgang forsinket i forhold til forventningerne. Reelt set burde forsinkelsen i forventningerne være en skuffelse, men omvendt er der, som nævnt, fremgang. Derfor er mit primære scenarie fortsat, også efter Feds meddelelse i denne uge, at aktiemarkederne i USA og Eurozonen til næste år vil udvikle sig relativt fladt. Luften er blevet tyndere, men udsigten for det helt store kursdyk er ikke en voldsom trussel lige nu. I mit primære scenarie indgår derfor også, at investorer i stigende grad vil søge mod andre græsgange med håbet om, at græsset er grønnere der. Grafik to viser for eksempel den tiltagende søgning mod private equity.

Den søgen vil bringe et stigende antal investorer i forskellige retninger, hvor risiciene lige pludselig får flere dimensioner. Én bevægelse, som jeg forventer snart vil tiltage er en stigende kapitalbevægelse i retning Emerging Markets lande (hvor jeg ikke betragter Kina som et Emerging Markets land længere). Det lyder blot som en almindelig ændring i allokeringen, men Covid-19 har efter min vurdering ændret Emerging Markets landskabet ganske betragteligt.

Når Emerging Markets landene åbner op så argumenterer jeg, at det definitivt er tid til at allokere mere af porteføljen i den retning. Dog er jeg mest komfortabel med ASEAN-området, altså det klassiske Fjernøsten, og derfor er det værd at studere, hvad de forskellige investeringsforeninger / fonde indeholder, desuden hælder jeg pt. til at fastholde investeringerne i lokal valuta (frem for de såkaldte hårde valutaer, typisk dollar, euro, britiske pund etc.).

De samme overvejelser gælder naturligvis for de investorer der øger allokeringen til Emerging Markets obligationer. Her foretrækker jeg i tiden porteføljer, hvor der kun er en mindre andel af obligationer med lav kreditkvalitet (f.eks. CCC til C i Standard & Poor’s termer). Men trods udsigten til stigende renter er jeg mere komfortabel med en længere varighed i porteføljen.

Blot skal man huske, at ASEAN-landene kun udgør 3 pct. af den globale økonomi og derfor ikke et særligt stort alternativt, hvis man laver en mellem til stor ændring i den samlede portefølje. Jeg forventer derfor også, at der allerede om 12 til 15 måneder er en stor sandsynlighed for, at investorer samlet set har over-allokeret til ASEAN-landene, men den udfordring kommer til den tid.

Det er samtidig også et eksempel på, hvorfor globale investorer ikke bare reducerer deres allokering til amerikanske aktier med 25 pct., for man skal jo placere midlerne et sted.

Også private investorer vil til næste år søge videre, hvor et andet risikoelement man derfor skal være særdeles opmærksom på, er omsætteligheden af investeringen. Al investeringsteori siger, at jo længere investeringens horisont er, desto højere skal afkastet være, hvilket giver god mening. I den forbindelse bliver investorer i stigende grad mødt med meget lange bindingsperioder, måske seks til syv år. Umiddelbart kan et afkast virke attraktivt, men man skal virkelig overveje, hvad det betyder ikke at have adgang til sin likviditet i så lang en periode. For mange er dette en ny risikoovervejelse, og det kan være svært at vurdere forskellige muligheder, hvis investor, som alternativ f.eks. kan ind- og udtræde af sin investering hver tredje måned men med 1½ procentpoint lavere afkast.

De evigt stigende kurser de seneste 10 år har resulteret i en slags risikomæssig fartblindhed, hvor der har været rigeligt med afkast og adgang til likviditet. Der er en risiko for, at dette har sløvet risikoforståelsen, specielt vedrørende en investeringsporteføljes omsættelighed, eller likviditet om man vil.

Man oplever udviklingen mange steder i finansmarkederne, hvor f.eks. betingelserne i lånedokumentationen ved udstedelse af erhvervsobligationer (det man kalder ”governance”) er blevet udvandet kraftigt til ugunst for investorerne. I den sidste tid har de store kreditvurderingsbureauer Standard & Poor’s samt Moody’s udtrykt bekymring vedrørende udstedelsen af visse kreditobligationer.

Jeg betragter også denne bekymring som en effekt af den mulige tiltagende risikomæssige ”fartblindhed”. I jagten på næste års afkast skal man ikke være bange for de mange forskellige risici, men, som altid, så er den bedste investering den tid man bruger på at forstå en investering.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply

Related Content
Editor's Choice