DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

Tysk økonomi – revolutionen udebliver

0
(0)

Sommertiden byder for nogen på en tur ned af den tyske Autobahn. På sådan en tur er der god tid til at reflektere over, at Tyskland i den kommende tid bliver særligt interessant at beskæftige sig med for investorer, da der nu kun er to måneder til parlamentsvalget.

Det ellers så politisk stabile Tyskland har oplevet et forår, hvor kompasset har indikeret store forandringer efter parlamentsvalget den 26. september. For blot tre måneder siden anså jeg det som en stigende mulighed, at partiet De Grønne (Bündnis 90/Die Grünen) ville blive Tysklands største parti ved valget. I maj lykkedes det endda, meget kort, for De Grønne at overtage førertrøjen i meningsmålerne, men CDU/CSU voteres igen som det største parti.

Jeg tager udsvingene, som et tegn på en valgkamp de kommende to måneder, hvor vælgertilslutningen meget nemt kan flytte sig frem og tilbage. Yderligere en parameter bliver reaktionen efter de tragiske oversvømmelser i de tyske delstater Nordrhein-Westfalen og Rheinland-Pfalz.

Oversvømmelserne vil ganske givet føre til mere politisk diskussion, og for de investorer der vil dykke ned i det kommende tyske parlamentsvalg, så har de sidste uger allerede budt på en ny udvikling. Christian Lindner, lederen af det liberale parti FDP (Freie Demokratische Partei / Freie Demokraten), har budt ind på posten som finansminister, hvis FDP skulle komme med i en koalitionsregering bestående af det nuværende regeringsparti CDU/CSU samt De Grønne, og så altså FDP. Med dette bud på finansministerposten så trækkes de politiske fronter pludseligt meget skarpere op.

De Grønnes valgprogram er omfattende, men på den økonomiske del står de overordnet for skatteforhøjelser, at øge underskuddet på finansloven og så, naturligvis, at fremme alle former for vedvarende energi og ”grønne” investeringer. FDP er på den anden side imod skatteforhøjelser og vil redefinere, hvorledes de offentlige udgifter skal bruges, hvor f.eks. IT-infrastruktur står noget højere på listen fremfor investeringer i vedvarende energi. Den politiske kamp bliver interessant for investorer at følge, fordi den, efter min vurdering, vil være bestemmende for om FDP kommer med i den kommende regeringskoalition eller ej.

Midt i det hele står så Armin Laschet, der afløser den nuværende kansler Angela Merkel. Noget af det mest sikre i min forventning er, at den økonomiske politik bliver status quo med Armin Laschet, kun korrigeret for indflydelsen fra De Grønne, samt eventuelt FDP. Jeg antager det næsten, som givet, at Tyskland økonomi ikke revolutioneres i mærkbart omfang, hvilket er meget bekymrende for landet i vurderingen af Tyskland som fremtidig investeringsdestination.

Vender vi tilbage til Autobahnen, så kører mange danskere forbi Hamburg, og dermed kommer man principielt lige igennem Europas tredjestørste havn. Her vil man mærke, at pulsslaget er tilbage, for som grafik et viser, så er Tysklands eksport næsten tilbage på samme niveau som før Covid-19, virksomhedernes forventninger til fremtiden er helt i top (grafik to), og det samme gælder også forbrugerne.

For en ny tysk kansler er det ikke ringe at overtage forretningen når fremgangen er tilbage. Men trods de øjeblikkelige gode udsigter, så vurderer jeg, at den kommende kansler i stedet får en række udfordringer med den økonomiske vækst i Tyskland.

På trods af, at pulsslaget er tilbage i havnen i Hamburg, så er den globale produktion og varehandel i uorden, så af mange årsager kommer der ikke varer nok frem til forbrugere og virksomheder. Chip-produktionen er ét problem, men i Fjernøsten blusser Covid-19 virussen op igen flere steder, hvilket betyder, at mange led i den globale produktionskæde nu igen arbejder med reduceret kapacitet. Dette kan meget vel have en tiltagende negativ konsekvens for tysk produktion, allerede i tiden før valgkampen, samt efter valget.

Og der er flere udfordringer, som meget vel også kunne vokse gennem valgkampen. Dem der drejer af Autobahnen ved Hamburg en mandag eller tirsdag, for at spise på den sædvanlige restaurant, står måske foran en lukket dør. Arbejdsagenturer og brancheforeninger anslår, at der pt. mangler 10.000 mennesker til ubesatte stillinger i gastronomien i Hamburg alene. Det er et ganske stort antal personer når man påtænker, at i øjeblikket er der ca. 46.000 beskæftigede i gastronomien i byen.

Det betyder, at ganske mange restauranter holder lukket mandag til onsdag, og dermed taber en del restauranter fortsat penge selvom der er genåbnet efter Covid-19 krisen. Manglen på arbejdskraft i gastronomien oplever man flere steder i Tyskland, og interessant nok i flere vestlige lande, så spørgsmålet er om der skal lønforhøjelser til i sektoren?

Det kunne jeg forestille mig kommer, hvilket bidrager til inflationen, men det rammer næppe de store virksomheder, og dermed investorerne. Om højere lønninger i restaurationsbranchen kan føre til stigende lønkrav i hele servicesektoren i Tyskland, betragter jeg stadig som værende åbent. Men det er ikke umuligt, at efteråret i Tyskland, og måske valgkampen, vil blive præget af højere lønkrav fra f.eks. ansatte i servicesektoren generelt. I givet fald vil det bidrage positivt til privatforbruget, og måske finder man her kimen til den største økonomiske revolution i den tyske økonomi i år.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply

Related Content
Editor's Choice