DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Spændende aftale mellem EU og Kina

Spændende aftale mellem EU og Kina

///
Comment0
/
Categories
0
(0)

Teaser: Den nye aftale mellem EU og Kina får stor betydning for europæiske virksomheders muligheder i Kina, hvis EU endegyldigt tiltræder aftalen.

Ved udgangen af 2020 forhandlede EU og Kina en særdeles interessant aftale på plads. Frit oversat er det en aftale om privatsektorens bilaterale investeringer mellem de to økonomiske zoner, hvor det primært er erhvervssektoren, som er i fokus. Aftalen kom på plads i skyggen af en voldsomt accelererende covid-19 pandemi i Europa, samt årsafslutningen i al almindelighed. Trods syv års lange forhandlinger, så har aftalen så vidt ikke fået den store fokus, men af flere årsager skal det nu nok komme.

Tilløbet til forhandlingerne, forud for den endelige aftale har, som nævnt, taget en årrække. Dengang var der en anderledes kamp om Kina mellem EU og USA. Derfor fandt de to vestlige økonomiske sværvægtere ikke sammen, men ville hver for sig forhandle sig til aftaler med ”Riget i midten”.

Men i løbet af syv år ændres meget, og den vestlige politiske opfattelse af Kina er blevet anderledes. USA og EU prøver pt. at finde hinanden vedrørende Kina, og desuden skal den nye aftale mellem EU og Kina først godkendes i EU. Jeg er ikke i tvivl om, at den ratificeringsproces betyder, at aftalen vil blive diskuteret indgående på tværs af EU. Hvor meget det kommer til at betyde for aftalen, og om den forsinkes, kan man kun gisne om. Selve aftalen er det dog værd at ofre tid på idet den indeholder mange spændende elementer, som vil få stor betydning for europæiske virksomheder der allerede er aktive i Kina, eller har ønske om at prøve lykken i det store land.

Aftalen er ikke en frihandelsaftale idet den er væsentlig mere operationel, men aftalen åbner f.eks. op for signifikant mere lige konkurrencevilkår for europæiske firmaer der er aktive i Kina. Aftalen erstatter 26 aftaler med enkelte EU-medlemsstater (undtagen Irland), og derfor giver aftalen indtryk af at regulere nogle områder, som normalt er reguleret i en frihandelsaftale. Nogle sammenligner aftalen med den ”Phase 1” handelsaftale, som USA’s afgående Præsident Trump forhandlede på plads med Kina.

På et andet område får EU samme vilkår som USA, nemlig inden for den finansielle sektor. Det betyder, at Europæiske finansielle virksomheder, samt forsikringsselskaber, ikke længere er underlagt noget joint-venture krav samt, at der fremadrettet ikke er noget maksimum for den arbejdskapital, som de europæiske finansielle virksomheder kan allokere til den kinesiske operation.

Det som aftalen prøver at gøre op med er f.eks. også unfair konkurrence på det kinesiske marked, hvor kinesiske virksomheder, der har staten som medejer ofte bliver tilgodeset. Meget vigtigt er også, at kravet om transfer af teknologi til europæisk ejede virksomheder i Kina bliver opgivet.

Servicesektoren bliver åbnet op således, at europæiske virksomheder kan tilgå det kinesiske marked på en helt anden måde, men det ændrer ikke ved den i forvejen hårde konkurrence som mange europæiske virksomheder i givet fald vil møde i Kina. Men måske europæiske virksomheder inden for sundhedssektoren finder aftalen interessant, da health care selvstændigt er nævnt under service. Jeg tror, at man fra kinesisk side ville være interesseret i øget aktivitet fra europæiske virksomheder inden for denne sektor.

Det siges, at en god handel er en handel som begge parter er tilfredse med, hvilket jeg er enig i. Men, hvad er der i aftalen for den kinesiske side? Kinesiske virksomheder får lov til at deltage mere i markedet for bæredygtighed, grøn omstilling, vedvarende energi etc. i EU, dog med et maksimum pr. EU-medlemsland og Kina skal samtidig åbne op for samme forretningsomfang den anden vej. Inden for produktion får Kina nogle flere muligheder, men formentlig også inden for digitalisering, hvilket jeg kun kort er stødt på i nogle kinesiske gengivelser, og som kræver et nærmere studie.

Nogle synes eventuelt det virker til, at EU har fået mange krav igennem, og det er jeg enig i er tilfældet. Min vurdering er, at for Kina har aftalen meget stor øjeblikkelig diplomatisk værdi samt en strategisk vigtig betydning. For at tage det sidste først, så viser de to grafikker tydeligt den meget store samhandel der er mellem EU og Kina. De gensidige investeringer ind i hinandens økonomiske zoner er til gengæld ret begrænsede når man påtænker størrelsen på økonomierne. For sikre et tættere bånd mellem landende, men også for at diversificere økonomierne, vil flere bilaterale investeringer ganske givet have en strategisk positiv betydning.

Helt uden tvivl var Kina parat til at give sig på ganske mange områder for at få endnu en diplomatisk pokal hjem inden 2020 sluttede. Man skal ikke glemme, at i 2020 kom Kina også med i en frihandelsaftale sammen med Japan og ASEAN-landende. Dog vil jeg betegne den aftale som en version 1.0, men den asiatiske frihandelsaftale har stor strategisk værdi, også for at sikre samhandlen for Kina.

Sådan vurderer jeg også, at Beijing ser på aftalen med EU, og desuden kommer aftalen samtidig med Joe Bidens tiltræden som USA’s nye præsident. Derfor er der politisk sprængstof i aftalen både i Europa og USA, men det ændrer ikke ved, at aftalen vil være ganske spændende for europæiske virksomheder.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply