DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Kampen om transatlantiske handelsaftaler

Kampen om transatlantiske handelsaftaler

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Brexit-forhandlingerne mellem Den Europæiske Union og Storbritannien begyndte den 2. marts, men denne start vil også skabe pres for at indgå transatlantiske frihandelsaftaler.

Den britiske premierminister Boris Johnson har udtalt, at han ønsker en frihandelsaftale mellem Den Europæiske Union og Storbritannien inden udgangen af ​​2020, men den plan kan dog gå i vasken for der er en vis risiko for et “no-deal” resultat, hvilket man i finansmarkedet ikke skal glemme. Under alle omstændigheder begynder der nu er en særdeles interessant periode idet forhandlingerne mellem EU og UK officielt startede mandag den 2. marts, og den første runde af forhandlingerne kører formentlig frem til slutningen af juni. Det er en storstilet aktion for på førstedagen ankom den britiske hovedforhandler David Frost til Bruxelles med en hær på 100 mennesker, der skal deltage i 10 forskellige forhandlingsgrupper. Alle disse mennesker fra EU og den britiske side mødes hver anden til tredje uge i enten Bruxelles eller London.

Frem til sommer forventer jeg, at der i medierne vil blive luftet mange kommentarer og positioner fra de 10 forhandlingsgrupper, og disse kommentarer kan meget vel bevæge dele af det britiske og europæiske aktiemarked. Af både historiske og politiske årsager forventer jeg, at retorikken bliver pænt hård samt, at hele processen bliver op ad bakke. Mit hovedscenarie er, at det derfor vil resultere i  negativ støj for de europæiske aktiemarkeder i det kommende andet kvartal. Det er dog også min holdning, jo mere besværlige forhandlingerne bliver, desto mere vil begge parter søge efter andre succeshistorier ved at indlede forhandlinger om frihandelsaftaler til anden side.

For Storbritannien vil det være særlig vigtigt med alternative samtaler om frihandelsaftaler, specielt hvis samtalerne med EU går for langsomt da det giver et vist pres på Bruxelles, hvis briterne pludselig viser fremgang på andre fonter. I dette spil på højt plan er der kun to ægte alternativer – Kina og USA.

En frihandelsaftale kan virke indlysende og ligetil, men virkeligheden er desværre en anden. Den allerførste forudsætning er den politiske stemning og timing, der skal være til stede på begge sider, før der sker noget, og den stemning svinger. Som det næste lag af udfordringer, der skal afstemmes, kommer f.eks. alle erhvervslivets interesser og tekniske problemer, men omvendt er tiden af og til inde.

Her er forhandlingerne mellem USA og EU et godt eksempel på forhindringer fordi den amerikanske regering har en meget stor fokus på samhandlen med varer, hvor USA har et stort underskud i forhold til de vigtige EU-lande (grafik et). Jeg forventer derfor fortsat, at den amerikanske præsident Trump vil forblive meget kritisk over for EU, især hvad angår eksport af varer fra Tyskland, Italien og Frankrig til USA, og af den grund er mit primære scenarie, at en aftale mellem USA og EU befinder sig længere ude i horisonten.

Ser man derimod på Storbritanniens situation kunne det måske umiddelbart virke som en god mulighed for landet at tilnærme sig Kina som et første alternativ, da der eksisterer nogle meget særlige historiske bånd mellem Beijing og London. Men verden er i øjeblikket meget skeptisk over for Kina, og en frihandelsaftale med Kina kan blokere for en frihandelsaftale med USA. Størrelse vil desuden have en betydning, da Storbritanniens samlede handel med Kina (import og eksport) i 2018 udgjorde 5,1 pct. af det samlede volumen mod 15 pct. med USA (grafik to).

Fra et kinesisk perspektiv vil der også være fordele og uhensigtsmæssigheder, hvor den største fordel er, at Kina er i nød for gode nyheder og en styrkelse af internationale relationer vil også være kærkommen. Men den kinesiske regering vil i endnu højere grad overveje ”størrelse”, og med al respekt for den britiske økonomi og dets folk, så ser økonomien temmelig lille ud fra Kinas perspektiv. Beijing er kun vant til at måle sig med USA og til dels EU, hvilket gør Storbritannien relativt lille i denne sammenhæng. Desuden vil Kina af taktiske grunde have noget ud af at afvente og se, hvor omfattende aftalen mellem Storbritanniens og EU bliver. Hvis aftalen bliver meget åben og omfattende vil en kinesisk frihandelsaftale med Storbritannien derefter eventuelt være en lettere vej ind i EU for kinesiske virksomheder, i stedet for, at Kina selv gennemgår en ekstrem lang forhandlingsproces med EU.

Noget mere naturligt virker en frihandelsaftale mellem USA og Storbritannien, eller mere præcist, en delaftale, idet en fuldstændig handelsaftale virkelig ville være kompleks og det er derfor usandsynligt, at den kan afsluttes i et første fuldt skridt.

Storbritannien er samtidig en meget mere afbalanceret sag for præsident Trump, da USA allerede har et lille handelsoverskud med Storbritannien, og på den anden side er USA den største handelspartner for Storbritannien der, som nævnt, repræsenterer 15 pct. af den samlede britiske handel (import og eksport).

Jeg forventer, at der er en reel mulighed for at der vil komme bevægelse mellem disse to transatlantiske partnere, og noget lettere end hvorledes USA og EU kan komme videre. Det lyder måske lovende, men det britiske departement for international handel (DIT – Department for International Trade) hævder, at den fordel som Storbritannien kan opnå ved en handelsaftale med USA, vil gå tabt i den forventede aftale med EU.

Beregningerne er veldokumenterede, men når en frihandelsaftale endeligt kommer på plads, hævder jeg, at der skabes en ekstra vækst fordi flere handelsmuligheder simpelthen åbnes – desværre vil selv positive forventninger i den sammenhæng ikke være nok til at modvirke den forventede negative støj der rammer aktiemarkederne i andet kvartal og som opstår fra de nyligt indledte forhandlinger mellem EU og Storbritannien.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply