Investorer stemte Kina ned

Aktiemarkedet reagerede historisk negativt på den seneste partikongres i Kina, men er det en rationel reaktion, eller frygt?

Hvis man betragter, det nu overståede, politiske drama i Storbritannien med ex-Premier Minister Liz Truss, der blev i sædet i 44 dage, så var det reaktionen i finansmarkedet der endegyldigt stoppede hendes karriere.

Mandag den 24. oktober var den så gal igen, denne gang i finansmarkedet i Hong Kong, hvor årsagen skulle findes i det kinesiske hovedland. Aktiemarkedet i Hong Kong oplevede det største tab på en enkelt dag i 13 år.

Søndag den 23. oktober gav Kinas præsident Xi sin afslutningstale på den ugelange kongres i Kommunistpartiet, hvor Xi holdt afslutningstalen som leder af Kommunistpartiet. Var årsagen til de historiske kursfald den tale, eller tallene for Kinas bnp-vækst for tredje kvartal, der blev offentliggjort om mandagen?

Det helt korte svar er – talen. Det næste åbenlyse spørgsmål er, hvorfor jeg så mener, at investorerne reagerede så negativt på talen, hvor man stemte Kina ned ? Hvorfor var det ikke en reaktion på bnp-tallene samt de andre økonomiske data, der blev offentliggjort på samme tid?

Jeg er enig i, at kinesisk indenrigspolitik kan virke svært tilgængelig for vestlige investorer. Dog er den 5-årige kongres i Kommunistpartiet så stor en begivenhed, at den er velbeskrevet i vestlige medier, også på forhånd. Trods dette, så virkede finansmarkederne slet ikke forberedt på de politiske tilpasninger i Kina.

Helt overordnet har Præsident Xi cementeret sin position i den stående komité, hvilket var helt forventet, det bør ikke overraske nogen. Retorikken om Taiwan er uændret, og der er endda fortsat en vis balance i den stående komité.

Det var på forhånd min egen forventning, at der ville komme en afløser for Premierminister Li Keqiang. Det sker, men Li kan udfases på to måder, hvilket bliver den hurtige. Nogle vil også bemærke, at hæren nu har to repræsentanter i Politbureauet på bekostning af flåden og luftvåbnet, de to repræsentanter har kamperfaring. Det jeg selv havde håbet på, sammen med mange, var en mere afslappet holdning til covid-19, men det kom ikke. Helt rimeligt tabte aktierne allerede på dette i løbet af kongresugen. Samlet har Xi Jinping også fået manøvreret flere politiske støtter på plads, hvilket har presset potentielle modstandere / arvtagere væk.

Grafik et viser bnp-væksten der blev offentliggjort mandag den 24. oktober. Den officielle forventning var fra årets start 5,5 pct. i år, hvilket ingen har regnet med, at man ville nå. Rent faktisk forventede flertallet af økonomer en vækst på 3,5 pct. i tredje kvartal i år, mod de 3,9 pct. der blev resultatet. I det tal er der offentlige infrastrukturarbejder, der skal fratrækkes. En skuffelse er det fortsat svage privatforbrug (grafik to), hvilket rimeligvis skal belaste aktiemarkedet, men det er allerede sket ad flere runder. Kun få steder i verden kan man pege på økonomier, hvor solen skinner, men Kina vurderer jeg fortsat er på vej mod højere økonomisk vækst næste år.

For at vende tilbage til sammenfaldet mellem investorernes reaktioner på Storbritannien og Kina, så vurderer jeg, at fællesnævneren er frygt. Jeg mener, at rationel tænkning i finansmarkederne er erstattet delvist af en stigende frygt. Ikke nødvendigvis en frygt for fremtiden, men for fortsat faldende kurser. I Kinas tilfælde kan årsagen meget vel være magtkoncentrationen, på trods af, at dette var til at forudse.

Men det sker ind i mellem, at frygt overtager en del af kursdannelsen, og lige nu mener jeg, at det åbne spørgsmål er, hvor meget frygten skal fylde? Det er ofte svært at svare på, men den udvikling indeholder også en implicit god indikation.

Rationelt argumenterer jeg, at man har kunnet forklare kursfaldene i år som en historisk stor korrektur. Hvis frygten nu i stigende grad er en forklaring, så tyder meget på, at den rationelle bevægelse kan være overstået og dermed er korrekturen ved at være forbi. Det betyder ikke, at kurserne ikke kan falde mere, men den primære del af de eventuelle kursfald kan ikke nødvendigvis forklares, og så kan de også nemmere korrigere op igen.

Om kursfaldene stopper inden for den nærmeste fremtid, eller det først sker i starten af andet kvartal næste år, er stadig en overvejelse som jeg har. Men i vores investeringsforening for kinesiske aktier har vi ladet rationalet vinde. Gennem stort set hele 2022 har vi haft en kontantbeholdning i den øvre ende af det, som investeringsgrænsen giver mulighed for. Årsagen har naturligvis været det vedvarende faldende aktiemarked i år, men det historisk store fald mandag den 24. oktober benyttede vi til, at øge aktiebeholdningen igen ud fra betragtningen om, at priserne på mange kinesiske selskaber ganske enkelt er meget lav.

Det er mig meget bevidst, at selv store kinesiske investorer overvejer om vestlige investorer kommer med endnu en salgsrunde fordi de måske frygter Kinas indenrigspolitik. Det mener jeg, i givet fald, skal ske inden for fire til seks måneder.

Det forbliver meget spændende, for mange investorer er også af den holdning, at når aktiemarkedet i Kina vender, så bliver det så heftigt, at en lang række investor slet ikke kommer med på den stigning – vi får se, en stigning baseret på rationel tænkning er tilstrækkeligt for mig.