UK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Ikke noget påskeæg til investorerne i år

Ikke noget påskeæg til investorerne i år

5
(1)

Teaser: I første kvartal endte aktiemarkederne med at overleve udsigten til en højere global inflation, men presset på investorerne tager ikke umiddelbart af.

Nu kommer den, inflationen, og i særlig grad for virksomhederne. Det er dermed producentpriserne som stiger, hvilket man generelt kan udtrykke som den prisinflation virksomheder oplever på indkøb af varer og tjenesteydelser der indgår i produktionen.

Da den almindelige prisinflation har haft en ualmindelig fremtrædende fokus i finansmarkederne i løbet af første kvartal, så er det min vurdering, at en vedvarende stigning i producentpriserne i årets andet kvartal også vil få en væsentlig opmærksomhed.

Ændringer i producentpriserne er naturligvis altid interessante, til en vis grad. Det er dog når den almindelige prisinflation gennem en periode har været stigende, og producentpriserne derefter begynder at stige i bred forstand, at jeg giver udviklingen en særlig opmærksomhed. Det er i sådanne situationer der opstår risiko for, at inflationen kan komme ind i en langvarig stigende spiral.

Grafik et viser ganske tydeligt udviklingen i producentpriserne, og den er global, hvilket også bør noteres. Den grafiske afbildning virker måske ikke så signifikant men stigningstakten har været tiltagende de sidste måneder. Det skal desuden nævnes, at tallene for marts måned i grafik et viser forventningerne i finansmarkedet. Spændingen om, hvorledes de virkelige tal bliver, udløses allerede lige efter påske, den 8. og 9. april, men udsigten er, at stigningen i producentpriserne fortsat vil forblive på et højt niveau. Hvis man som investor er bekymret for den højere inflation, så venter der altså ikke ligefrem noget påskeæg fra den front.

I min vurdering af producentpriserne set i forhold til finansmarkedet generelt, så er det væsentlige ved stigningerne i producentpriserne, om disse bliver skubbet videre til forbrugerne, eller absorberet af virksomhederne.

Det er langt fra altid, at de prisstigninger, som en virksomhed oplever gives videre til forbrugerne. En helt naturligvis forklaring er konkurrencesituationen i detailmarkedet, men mange aftaler mellem producent og det videre detailled har desuden lange løbetider. Det betyder, at prisstigninger ikke nødvendigvis kan gives videre til enhver tid. Men også her ændres verden, for den bliver stadig mere lean og i logistikken er ”just in time” levering perfektioneret til det yderste. Med den perfektionerede logistik oplever man også i stigende grad, at producenter sælger direkte til slutforbrugerne. Dermed er flere led mellem producent og forbruger reduceret væk, hvilket har sænket omkostningerne. En konsekvens er dog, at formentlig vil højere producentpriser i meget større udstrækning blive givet direkte videre til forbrugerne. Det kommer også til at ske meget hurtigere end tidligere, da leddene mellem producent og forbrugere tidligere har været der til at absorbere prisstigninger, helt eller delvist.

Grafik to illustrerer, hvor aktuel denne mere direkte påvirkning af forbrugerpriserne kan blive. USA’s centralbank Federal Reserve Bank har delt USA op i 12 områder, som hver repræsenteres med en regional filial af centralbanken. Afdelingen i Kansas dækker seks delstater i det midt-vestlige USA, og her spørger man hver måned en række virksomheder om de tror, at råvarepriserne er højere eller lavere om seks måneder. Her viser grafikken en ligefrem dramatisk udvikling, og andre regionale afdelinger af centralbanken har lignende målinger, der viser tilsvarende forventninger hos virksomhederne, med samme signifikans men dog ikke helt så dramatisk.

Min vurdering er, at når forventningerne er så tydelige så opstår der en højere risiko for, at prisstigningerne ender hos forbrugerne. Fra en lang række virksomheder er der i pressen meldinger om, at dette bliver tilfældet og samtidig stiger øvrige omkostninger også, f.eks. transport. Selvom udviklingen næsten ser voldsom ud, så mener jeg dog stadig, at der er stor usikkerhed om, hvor stor en andel af prisstigningerne der reelt ender som inflation hos forbrugerne.

Er jeg bekymret? Nej, endnu ikke meget mere, end den øgede opmærksomhed som udsigterne til den stigende inflation allerede har fået igennem 1. kvartal, og som jeg fortsat mener, at inflationen skal have. Min vurdering forbliver, at den primære årsag til inflationsstigningen kan forklares med, at den globale økonomi atter bevæger sig fremad. Det er nu indregnet hos mange investorer, at den amerikanske inflation kan nå op på omkring 2,5 pct., og 10-årsrenten i USA er nu steget til de forventede 1,75 pct.

Hvis jeg skal pege på en retning for bekymringen, så er den steget let, men endnu ikke mere. Det er naturligvis bekymrende med udsigterne til, at virksomhederne denne gang måske vil sende regningen videre til forbrugerne således, at situationen med den forhøjede inflation trækker ud. Specielt for USA’s vedkommende vil jeg ikke underkende, at den store økonomiske stimulanspakke også vil forårsage inflation engang ud af tidslinjen. Det er den risiko, som USA’s tidligere finansminister Lawrence Summers udtalte for et par måneder siden. De nævnte risici har jeg stor opmærksomhed på, men min holdning er, at det endnu er for tidligt at blive yderligere bekymret for den risiko. Dermed er min holdning også, at muligheden for, at inflationen falder til ro efter stigningen i den kommende periode, stadig er lige så stor som, at det høje inflationsniveau fortsætter.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 5 / 5. Vote count: 1

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply

Related Content
Editor's Choice