DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

Cement i Kinas vækstmotor

///
Comment0
/
Categories
0
(0)

Teaser: Rundt om i verden er den faldende økonomiske vækst en udfordring, også i Kina, men meget tyder på, at Kinas regering allerede arbejder på sagen.

Flere økonomiske nøgletal fra Kina har faktisk overrasket positivt på det seneste. Især inden for den private fremstillingssektor er der tegn på fremskridt og det har ikke nødvendigvis været forventet. Caixins PMI for fremstillingssektoren, der primært dækker de private virksomheder, viste en stigning til 51,8 i november, hvilket er det højeste niveau gennem de sidste tre år.

Det stemmer overens med det PMI indekstal som Kinas officielle statistik (National Bureau of Statistics of China) udarbejder, der dog primært dækker de store virksomheder i Kina. I november steg dette PMI-indeks til 50,2 fra 49,3 i den foregående måned, hvilket i sig selv er et ret stort spring. Et resultat over indeks 50 betyder normalt, at sektoren ekspanderer, hvor en måling under 50 indikerer at væksten i sektoren er kontraktiv.

At det officielle PMI indeks for virksomheder udenfor fremstillingssektoren steg fra 53,7 i oktober til 54,4 i november, er helt sikkert også opmuntrende, selv om servicesektoren i Kina konstant ekspanderer. Derfor mener jeg, at stigningen i indekset for fremstillingssektoren er den interessante del af den aktuelle væksthistorie at beskæftige sig med.

Indledningsvist giver det altid mening at sammenligne med den globale udvikling, hvor flertallet af andre lande også har oplevet en vis forbedring i deres respektive PMI-indeks i november inden for industri og / eller fremstillingssektoren. Det betyder, at fremgangen i november ikke er en isoleret kinesisk forbedring, men globalt er der også en forventning om fremgang inden for industri- og fremstillingssektorerne. I Kina forbedredes PMI-indekset dog mere end i mange andre lande, og fremgangen blev yderligere understøttet af højere indenlandsk efterspørgsel. Som man ser på grafik et, der viser den årlige ændring i industriproduktionen, så blev forventningen efterfulgt af reel fremgang også mere end forventet. Men selv denne positive udvikling kan give anledning til en overvejelse, eller måske undren, for i betragtning af, at handelskrigen mellem USA og Kina endnu ikke var løst på det tidspunkt (og det er den fortsat ikke), så kan den voksende optimisme i Kinas erhvervsliv virke overraskende.

I betragtning af presset på BNP-væksten i tredje kvartal i år har jeg været meget spændt på hvilke initiativer den kinesiske centralregering ville komme med for at støtte væksten. Det skal rimeligvis nævnes, at denne udfordring bestemt ikke er en isoleret kinesisk hovedpine, da væksten skrumper verden rundt. Så, selvom dette måske kan være en trøst for den kinesiske regering, så ændrer det ikke ved, at handling er påkrævet.

Cementproduktionen i Kina er steget fra 210 millioner ton i juni til 218 millioner ton i oktober (grafik to) til trods for, at huspriserne faldt i samme periode. Hvor overraskende stærk efterspørgslen efter cement er lige pt. afspejles af de generelle prisstigninger på byggematerialer i Kina. Nogle rapporter peger på, at prisen på cement er steget med cirka 15 pct. i løbet af de sidste tre måneder, og prisen på ståldragere, der er bruges til byggekonstruktioner, er også steget.

Meget tyder altså på, at der er øget aktivitet i byggesektoren, men i de offentlige statistikker fremgår der endnu ikke nogen ekstraordinær stigning i de offentlige infrastrukturinvesteringer. Dog har provinserne allerede nu fået lov til at udstede gæld fra de lånefaciliteter der ellers først er tilgængelige i 2020, og som er beregnet til finansiering af investeringer i betalingsveje, havne, jernbaner osv.

Det bedste gæt er naturligvis, at centralregeringen i Beijing, som et første skridt til at støtte væksten i dette kvartal, er vendt tilbage til den gode gamle devise med at bygge mere infrastruktur. Som nævnt, har jeg, siden annonceringen af det bløde BNP-væksttal for tredje kvartal, været ganske spændt på hvad det politiske svar ville være.

Infrastrukturløsningen er en af ​​de mindst attraktive løsninger, fordi Kina løber tør for sunde infrastrukturprojekter at bygge. Det betyder, at infrastrukturinvesteringerne i stigende grad risikerer at give et negativt afkast, hvilket er det økonomiske udtryk for en ikke attraktiv offentlig investering, som bør undgås.

Denne form for investeringer holder blot økonomien i gang, men hverken udvikler eller reformerer Kinas økonomi. Men Beijing kan stadig nå at vedtage nye reformer, hvor jeg holder særligt øje med indikationer af endnu en skattereform, specielt en rettet mod de private husholdninger. Mit primære scenario er derfor, at den kinesiske regering er fornuftig nok til at arbejde i den retning, eller komme med andre reformer til gavn for væksten.

Efter min vurdering vil initiativerne, eller mangel på samme, desuden have en direkte effekt på det kinesiske aktiemarked. Jeg får ofte spørgsmålet om, hvor meget jeg forventer, at Kinas aktiemarked stiger, hvis handelskrigen mellem USA og Kina afsluttes? Det afhænger naturligvis af mange faktorer, men lige nu vurderer jeg, at kinesiske aktier vil stige syv pct. mere end det globale aktiemarked, hvis handelskrigen afsluttes rigtigt, vel at mærke, ikke som den nuværende fase et løsning. Men hvis den kinesiske BNP-vækst atter en gang baseres på for meget varm luft, som f.eks. de beskrevne øgede infrastrukturinvesteringer, så vil investorerne holde sig tilbage i forhold til Kina. Derfor er der i øjeblikket en stigende risiko for, at for mange usunde infrastrukturinvesteringer i Kina udligner den positive effekt på det kinesiske aktiemarked, hvis USA og Kina får afsluttet handelskrigen endeligt.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply