Præsident Lulas pres på centralbanken kan bremse landets vækst

Den brasilianske præsident Luiz Inacio Lula da Silva har angrebet Banco Central do Brasil’s (BCB) uafhængighed og autonomi på baggrund af den vedvarende høje inflation. Lula sagde, at det nuværende niveau for Brasiliens toneangivende rentesats på 13,75 procent var for højt og inflationsmålet på 3,25 procent for lavt, hvilket antyder et misforhold i pengepolitikken.

Den ledende centralbankrente bestemmes af the Monetary Policy Committee (Copom) (den pengepolitiske komité), som i øjeblikket ledes af BCB’s centralbankdirektør Roberto Campos Neto, der er udpeget af Lulas forgænger Jair Bolsonaro. Inflationsmålene fastsættes af the National Monetary Council (CMN) (det nationale monetære råd), som ud over Campos Neto selv består af finansminister Fernando Haddad og planlægningsminister Simone Tebet.

Lulas verbale angreb på Neto og centralbanken førte til bekymring om den pengepolitiske autonomi, hvilket bidrog til den eksisterende usikkerhed om den nye regerings finanspolitik og udløste en negativ reaktion fra investorerne.

Forventningerne til inflationen er blevet opjusteret for 2023, 2024 og 2025, da markedsaktørerne forventer, at forbrugerpriserne vil stige endnu hurtigere. Copom signalerede sågar på sit seneste møde, at det måske ikke vil være muligt at reducere rentesatserne i 2023.

Som alle andre lande tyede Brasilien, under COVID-19-pandemien, til en ekspansiv finans- og pengepolitik for at støtte økonomien, herunder også de mest sårbare husholdninger. De finanspolitiske reformer, som Brasiliens regering gennemførte fra 2017 til 2019, fik BCB til at sænke renten før COVID-19-krisen brød ud. Faktisk var den toneangivende rente historisk lav: 4,5 procent i januar 2020 og den nåede ned på 2,0 procent i august samme år. Takket være tidligere perioder med høj inflation havde BCB været hurtig til at diagnosticere det inflationære globale miljø og var en af de første centralbanker i verden til at stramme sin pengepolitik.

Selic, udlånsrenten hos Brasiliens centralbank, steg kraftigt fra 2 procent til 13,75 procent mellem februar 2021 og august 2022. I denne periode toppede den nuværende inflation ved 12,13 procent i april 2022 og er siden faldet til 5,6 procent i februar 2023, om end den stadig ligger et godt stykke over målet på 3,25 procent.

BCB’s uafhængighed truet

Selv om der i øjeblikket ikke er plads til en ekspansiv politik på grund af inflationspresset, insisterer Lula og Arbejderpartiet på at skabe økonomisk vækst gennem offentlige investeringer og en stærk statslig indgriben i Brasiliens økonomi. Det nuværende makroøkonomiske scenarie er imidlertid anderledes end i Lulas to tidligere præsidentperioder. Hans partis strategi er i direkte modstrid med BCB’s mål: Inflationsbekæmpelse kræver netop en økonomisk afmatning, højere arbejdsløshed og lavere kredittilgængelighed gennem højere udlånsrenter.

Det er ikke unaturligt at diskutere den monetære politik i Brasilien eftersom den nuværende cyklus af pengepolitiske stramninger er den mest signifikante i mere end et årti. Den toneangivende rente gik fra et rekordlavt niveau til det højeste niveau i seks år på blot 18 måneder. Det betyder, at realrenten nu er på omkring 7,5 procent, hvilket er blandt de højeste i verden. I mellemtiden kæmper andre lande med negative realrenter midt i en højinflationsperiode. Dette illustrerer alvoren af Brasiliens nuværende stramningscyklus og derfor er præsident Lula bekymret for dens indvirkning på den økonomiske aktivitet.

Den interne spænding i Brasilien forstærkes når Lula og hans allierede forsøger at få centralbanken til at sænke renten gennem offentlige udtalelser. Hertil kommer gadeprotester sammen med en opfordring til at hæve inflationsmålet, for at retfærdiggøre hans krav om rentenedsættelser.

Denne aggressive tilgang over for BCB giver anledning til bekymring om politisk indblanding i de pengepolitiske beslutninger, hvilket investorer frygter er et angreb på centralbankens uafhængighed.

Brasilien er ikke alene

Brasilien er et af de lande der har gjort sine erfaringer med hensyn til centralbankens uafhængighed. I 2011 tog den tidligere præsident Dilma Rousseff den samme tilgang til BCB, og da den bukkede under for det politiske pres, stemte det pengepolitiske udvalg for at sænke renten, selv om markedsforventningerne pegede på, at inflationen ville blive ved med at ligge over målet i endnu et år.

Det samme har Tyrkiet oplevet de seneste år. Præsident Recep Tayyip Erdogan var uenig i de renteforhøjelser, som Tyrkiets centralbank gennemførte. Præsident Erdogan pålagde derfor centralbanken at sænke renten, selv om markedets forventninger til inflationen for de følgende to år fortsat lå langt over de officielle mål. Efter flere frustrerede forsøg på at gribe ind i centralbankens pengepolitik afskedigede Erdogan centralbankdirektøren i 2019 og senere fyrede han to andre centralbankdirektører, indtil han endelig fik en rentesænkning i september 2021. Mens renterne faldt, steg forventningerne til inflationen dramatisk i den efterfølgende tid. Som det fremgår af figur et lå Tyrkiets inflation i marts 2023 fortsat på 50,5 procent, hvilket dog er lavere end højdepunktet på 85,5 procent i oktober 2022.

Virkninger på de finansielle markeder

Det er usandsynligt, at Lula gennem sin retorik vil lykkes med at tvinge centralbanken til at sænke renten. Centralbanken er fast besluttet på at holde renteniveauet på et stramt niveau og den vil ikke tøve med yderligere stramninger, hvis inflationsudviklingen ikke går som forventet. Dette scenarie indebærer vedvarende politisk støj og volatilitet i finansmarkedet.

Den mest direkte virkning af denne fastlåste situation kan også observeres i de seneste forventninger til renteudviklingen.

Før valget i oktober 2022 viste Focus Market Readout, en rapport som BCB udarbejder med udgangspunkt i markedsanalytikeres forventninger, at rentenedsættelserne ville starte i juni 2023 og bringe Selic ned til 8 percent ved udgangen af 2024. Som det fremgår af figur to, forventer markedsaktørerne efter de første tre måneder af Lulas regeringstid, at den toneangivende rente først bliver sænket fra september i år og frem. De nye forventninger er desuden, at Selic vil ligge på 10 procent ved udgangen af næste år, og det er altså noget af en forskydning ud i tiden.

Meget tyder desuden på, at Lulas regering griber til skattepolitikken, og vil, gennem højere skatteindtægter, øge de offentlige udgifter. Hvis det bliver tilfældet, så forventer vi, at inflationen og renterne forbliver høje i længere tid end, hvad der er indregnet i finansmarkederne i dag. Derfor mener vi ikke, at det er åbenlyst at øge allokeringen til Brasilien i investeringsporteføljen, tværtimod er det en fortsat undervægtning af det Latinamerikanske land.

Men vurderingen kan vi hurtigt ændre, da de brasilianske renter er historisk høje, derfor kan enhver nyhed der peger i retning af et finanspolitisk ansvarligt miljø gøre det ganske attraktivt at øge eksponeringen mod Brasilien.