Endnu et trin ned for fransk økonomi

Det officielle Frankrig havde en heldig dag, fredag den 28. april. Man blev hjulpet af det klassiske trick inden for kommunikation nemlig, at dårlige nyheder offentliggøres sent fredag når alle har travlt med at komme på weekend.

Den dag blev Frankrigs kreditvurdering sænket fra AA til AA- af kreditvurderingsbureauet Fitch. Hos Fitch valgte man, meget elskværdigt, at bringe nyheden sent den fredag, vel også det eneste gode der er at sige om den historie, set ud fra et fransk synspunkt.

Fitch fremhæver, at det franske budgetunderskud i år formentlig vil vokse igen, til minus fem pct. denne gang. Desuden er den økonomiske vækst svag, og Fitch vurderer, at den franske økonomi generelt er svagere end den er i sammenlignelige lande.

Hertil kommer meget fokus på Præsident Macrons politiske situation, hvor den særdeles langvarige uro om forhøjelsen af pensionsalderen fra 62 til 64 år er omdrejningspunktet. Det er uroen i gader og det faktum, at loven blev gennemført ved hjælp af den såkaldte Artikel 49.3, der betyder, at loven er gennemført uden en afstemning i parlamentet.

Den franske finansminister Bruno La Maire kommenterede rent faktisk på kreditnedvurderingen, så en vis opmærksomhed har den fået. Han argumenterer, at Fitch ikke tillægger den nyligt gennemførte pensionsreform tilstrækkelig positiv effekt når det kommer til den langfristede budgetforbedring, som reformen vil betyde. Desuden mener finansministeren, at Fitch er nogle pessimister.

Med hensyn til pessimisterne, så må jeg med skam melde, at på Frankrigs vegne hører jeg også til den gruppe, i det mindste når diskussionen drejer sig om landets økonomi og landet som investeringsdestination. Nogle af de argumenter, som Fitch fremhæver mener jeg er meget alvorlige, og tilmed delvist usædvanlige.

Det usædvanlige er, at den politisk udfordrende situation for Præsident Macron tillægges så stor vægt i kreditnedvurderingen af et AA vurderet vesteuropæisk land – det mener jeg, at man bør bemærke.

Siden dengang da præsident Macron tiltrådte sin første præsidentperiode har der været et politisk arbejde henimod at øge pensionsalderen, hvilket nu blev til 2 år, fra 62 til 64 år.

Efterhånden kalder mange regeringer i vestlige lande sådanne skridt for en ”reform”, men set ud fra mit professionelle synspunkt så vil jeg kategorisere forhøjelsen af pensionsalderen som en ændring, måske en større ændring, men ikke mere end det.

Den sidste store reform jeg kan pege på i Europa gennem de seneste årtier, var da den britiske regering, med David Cameron som premierminister, for ca. 10 år siden gennemførte dramatiske nedskæringer i de offentlige udgifter, undtagen i udgifterne til sundhedssektoren. Besparelserne var så gennemgribende, at der ikke var penge til, at flåden kunne bestille fly til de hangarskibe, som man var ved at bygge. Det lyder dramatisk, hvilket også var tilfældet, men så meget skulle der til for at forbedre Storbritanniens statsbudget signifikant.

Siden da, er det min vurdering, at der ikke er gennemført omfattende økonomiske reformer i noget europæisk land. Og jeg mener, at eksemplet er en udmærket målestok for, hvor store ændringer der skal til, før ændringer virkelig er reformer.

Det mener jeg sætter Frankrigs politiske udfordringer i perspektiv, for som sagt, bliver den vedvarende gadeuro i Frankrig nu medtaget i en kreditvurdering, og det har perspektiver.

Den mere ligefremme konsekvens er naturligvis de næste skridt for Frankrigs kreditvurdering. Det er ganske enkelt helt andre reformer og besparelser, som Frankrig skal igennem for at undgå yderligere trin ned på kreditvurderingsstigen, er min vurdering.

F.eks. har Frankrig haft underskud på statsbudgettet i årtier. Grafik et viser de sidste 10 år, og som nævnt, vurderer Fitch, at i år forværres situationen til et budgetunderskud på minus fem pct. af bnp igen.

Kilde: INSEE, Frankrig

Engang havde Frankrig et par måneder med overskud på handelsbalancen, tilbage i 2004. Grafik to viser Frankrigs handelsbalance inklusive de oversøiske territorier, men man kan fremstille statistikken således, at der i midt 2004 var nogle måneder med overskud, hvis man absolut vil søge efter nogle solstråler.

Sandheden er, at der notorisk og strukturelt er interne og eksterne ubalancer i den franske økonomi, og der er ingen politisk løsning på problemet. Det er den slags udfordringer, som kreditvurderingsbureauerne normalt interesserer sig for. I min optik er det argumentation nok til at forvente yderligere nedvurderinger af landets kreditværdighed.

Kilde: INSEE, Frankrig

Den almindelige antagelse er, at ca. 14 pct. af Frankrigs befolkning lever under fattigdomsgrænsen, som man har fastlagt efter franske forhold. Det er dermed en af de stejleste stigninger i Europa, og når man påtænker, at økonomiske reformer gør ondt før det bliver bedre, ja så er der også udsigt til endnu mere uro. Dermed forsvinder denne nye faktor i kreditvurderingen formentlig heller ikke lige med det samme.

Sådanne udsigter ændrer naturligvis ikke ved min vurdering af, at investorer skal undervægte Europa, specielt Eurozonen, i investeringsporteføljen. Min overvejelse går på om hastigheden i kreditnedvurderingerne af f.eks. Frankrig tiltager, og alt imens forventer jeg, at en række Emerging Markets lande får en højere kreditvurdering – verden ændre sig hastigt…

Lundgreen’s Capital rådgiver formuende og professionelle kunder i ind- og udland, og er repræsenteret i Asien. Lundgreen’s Capital driver desuden investeringsforeningen Lundgreen’s Invest – China samt flere alternative investeringsfonde. Omtales et selskab, som Lundgreen’s har investeret i, vil dette tydeligt fremgå af klummen.