Det føles som den 20. november 1985

Der er ingen tvivl om, at den globale økonomi ikke ligefrem sprudler af fremdrift, og det kan stresse aktieinvestorer. Specielt i en finansverden der vender tilbage til den naturlighed, at likviditet har en pris.

Lige nu er stresspuklen endnu mere udpræget i obligationsmarkederne, hvor frustrationen er inflationen, der ikke slipper taget i de vestlige økonomier. Det har presset renterne yderligere op, som grafik et viser, men omvendt viser grafik to, at kreditmarkedet ikke er presset endnu.

Jeg betragter de seneste par ugers kursfald i obligationsmarkederne som en ret sen reaktion i denne cyklus, specielt uden for Europa. Det er fortsat min vurdering, at flertallet af obligationsinvestorer snart vil begynde at se frem til livet efter højinflationen, for en tid i det mindste.

Det ændrer ikke ved, at investorer skal søge mere for at finde gode investeringsmuligheder, og måske sågar arbejde mentalt med, hvordan man opfatter udviklinger. Verdensbankens seneste vurdering af den asiatiske økonomi mener jeg er et godt eksempel. Man nedvurderede vækstudsigterne for hele Østasien til 4,5 pct. bnp-vækst i år. Verdensbanken gav det kommentaren, at det er de laveste vækstudsigter for regionen gennem mere end 50 år – skal man som investor blive endnu mere stresset af det?

Nej, for betragtningen er endimensionel, og delvist blot en konstatering. Når den globale vækst er under pres, som den er nu, så mærkes det overalt, inklusive i Asien. Humlen er, at den asiatiske vækst trods alt er mere attraktiv end andre steder, men endnu vigtigere, den ændrer også karakter. Et fantastisk eksempel er iværksætteri, som for få årtier siden meget var præget af nødvendighed, måske var den eneste indtægtskilde at sælge street food til turister. I dag oprinder sydøstasiatisk iværksætteri meget mere fra husholdninger med opsparet kapital, der kommer med idéer og etablerer små virksomheder, der vokser. Det er blot et eksempel på, hvorledes den økonomiske vækst ændrer karakter, og dermed bliver mere selvforstærkende og indtægtsskabende på en anden kvalitativ måde. For investorer er dette en utrolig vigtig udvikling fordi mulighederne ser anderledes ud end tidligere.

Som stressterapi for investorer kan det f.eks. også hjælpe at beskæftige sig med megatrends, da de giver en kompasretning når farvandet bliver uroligt.

For nyligt havde jeg en samtale om den globale kapitalbevægelse ind i grøn energi frem til 2050, som er den største trend jeg nogensinde har kunnet pege på i finansmarkedet. Den bedste vurdering, som jeg har er, at uanset hvor mange penge og nye idéer, der fremskaffes, så nås FN’s klimamål ikke. Det virker måske umiddelbart bekymrende, men der kommer dog uendeligt mange gode idéer og tiltag, hvilket er den gode nyhed, og de vil påvirke positivt. Men desuden beskriver det samtidigt en gigantisk investeringsbølge man, som investor, kan vælge blot at betragte, eller at deltage aktivt i.

Denne grønne bølge minder mig om en anden bølge, der blev sat i gang den 20. november 1985. Det var dagen for den officielle lancering af Microsofts Windows software. Jeg betragter det som et produkt, der over tid ændrede den globale hverdag, skabte de største virksomheder og sektorer i hele verden. Den samme følelse har jeg med den grønne energiteknologibølge, som først lige er kommet i gang.

Når jeg nævner en grøn teknologibølge, så tænker jeg primært på ”green deep tech” og ikke på f.eks. investeringer i vindmøller. Som et eksempel, har mit eget firma gennem en årrække været involveret i investeringer ind i CO2 negativ olieproduktion, hvilket har bragt os videre til andre muligheder. Den næste mulighed i rækken er eventuelt produktion af CO2 negativt flybrændstof, hvilket vil være et kæmpe fremskridt, og det er virkelig en spændende verden.

Investorer, der allerede allokerer ekstra tid til mere forståelse af grøn deep tech forventer jeg også vil høste en yderligere gevinst fra en anden front. I øjeblikket er inflationen en stressfaktor, men på et tidspunkt aftager inflationen. Dog vender den tilbage i grøn form, fordi grønne forbrugsafgifter er uundgåelige, det er blot et spørgsmål om tid inden de kommer. Jeg ligestiller de afgifter, der kommer, med en grøn moms, hvilket skaber en ny form for inflation. I idealfaldet vil den fremtidige grønne moms blive øremærket til den grønne investeringsbølge, men tiden vil vise om det går således.

Den kommende grønne inflation vil stresse finansmarkederne igen, for den grønne afgift, eller moms, forventer jeg vil stige hvert eneste år. Én måde, hvorved investorerne kan modvirke den negative effekt fra den grønne inflation er gennem investeringer, der profiterer fra grønne afgifter.

Hvis man træder et skridt tilbage fra den øjeblikkelige surhed i finansmarkederne, så findes der en mængde spændende investeringsmuligheder. Det er eventuelt i nye geografiske områder, men ganske givet i nye sektorer, og jeg kan bekræfte, at det kræver en del tid og energi at tage den rejse. Det er omvendt en af de mange spændende aspekter ved at være en aktiv investor, og jeg er helt overbevist om, at verden står overfor en ny gigantisk investerings- og teknologibølge, ligesom tilbage i november 1985.