Investorer, glasset er mere end halvt fyldt
Ikke uden grund opfatter mange europæere den nuværende situation, som en krise, og den stikker åbenbart så dybt, at den virker global – det er den ikke.
Forleden dag fik jeg en invitation til at deltage i en stor konference fra en meget velkendt dansk organisation, jeg var naturligvis glad for at modtage invitationen. Den blev indledt med, at ”den globale krise har nu ramt Danmark…”, hvilket jeg opfatter som meget sigende for, hvordan den globale økonomi opfattes i Europa lige nu, jeg opfatter dog verden noget anderledes.
Aktiemarkederne er rundt om i verden fortsat oppe med syv til ti pct., hvilket isoleret set ingenlunde er dårligt, og ydermere er stigningen i år så vidt også fastholdt. Det afslører en vis styrke i finansmarkederne, men i mange af de samtaler, som jeg har med investorer og erhvervsledere fra Europa, så er det kendetegnende, at man fortsat ikke tør tro på, at det gode varer ved.
Det mest åbenlyse for mig er, at der fortsat ikke er indregnet mange positive udviklinger ind i finansmarkederne, herunder aktiemarkederne. Så, hvad sker der, hvis aktiemarkederne stiger yderligere fem til syv pct.?
Mit umiddelbare svar er, at heller ikke på det tidspunkt vil investorer være forud med at tilbagekøbe de aktier man solgte sidste år. Alene denne fortsatte skævhed i finansmarkederne er et stærkt argument for mig til at fastholde anbefalingen, fra oktober sidste år, om at øge risikoen i investeringsporteføljen. En endnu større vægt har den globale krise dog, der blot ikke er nogen global krise.
Min vurdering af de globale udsigter, kogt ned til ca. et afsnit, har om noget, også forbedret sig en anelse. Asien repræsenterer 40 pct. af verdens samlede bnp (i 2030 bliver det 50 pct.), som i år vokser med ca. fem pct. I Latinamerika er udsigterne blandede, men kontinentets største økonomi, Brasilien, er jeg blevet mere positiv omkring – den nyvalgte præsident Lula de Silva har ikke overrasket finansmarkedet negativt, og Kinas genåbning betyder formentlig en større import af råvarer fra Brasilien.
Verdens største økonomi, USA, forbliver jeg komfortabel med så længe boligpriserne ikke falder med mere end fem pct. yderligere fra det nuværende niveau. Dette er lidt mere positivt, end jeg tidligere har vurderet USA. Tilbage står Europa med, reelt set, en række af selvskabte kriser der hober sig op, og uden udsigt til at de bliver løst. For mig er den vurdering ikke ny, men en gentagelse. Ud fra et europæisk synspunkt kan man da godt føle det som en global krise, men det svarer til at lave en national vejrudsigt på basis af det man observerer ved at se ud af vinduet. Tværtimod, så er min vurdering, at verden er på vej fremad.
Alene de to vurderinger, at investorerne pt. fortsat er fanget på den negative fod, mens kurserne stiger, samt at, den globale økonomi samlet set kører fremad igen, er nok til, at jeg betragter glasset, som værende mere end halvt fyldt.
Ulykkeligvis for Europa befinder den største ubekendte sig også i Europa, nemlig Ruslands angrebskrig mod Ukraine. Tilbage i efteråret var situationen, at der løbende kom gode meldinger om ukrainske fremrykninger og russisk svaghed, men den nyhedsstrøm ændrer sig i tiden, og det kan blive en slem trussel for de gode takter i aktiemarkederne.
Vesten kan af realpolitiske grunde ikke holde til, at Rusland besejrer Ukraine. Derfor bevæger konflikten sig hen imod en kamp mellem realpolitik og vanvid. Hvis man skal tro de meldinger der kommer, så er risikoen, at det østlige Ukraine bliver en ægte slagmark med optil flere hundrede tusinde faldne. Det er verden ikke parat til, og det vil dæmpe al aktivitet i hele Europa yderligere, både privatforbrug og investeringer. Naturligvis vil det også være negativt for aktiemarkederne, og dette, i givet fald helt forfærdelige scenarie, vurderer jeg pt. udgør den største trussel mod det overvejende positive verdensbillede.
Jeg argumenterer, at den faktor der endnu engang kommer til at bære verdensøkonomien yderligere frem, er privatforbruget. Nu har jeg, ikke helt tilfældigt, udvalgt to grafikker der passer til min overvejende positive vurdering, men helt ved siden af er argumentationen dog ikke. Som det fremgår af grafik et, så vender glæden med stor hastighed tilbage til de amerikanske forbrugere, og det er ganske enkelt utroligt vigtigt i verdens største økonomi – et stigende privatforbrug i USA kan redde rigtigt meget.
Det gode budskab er, at det ikke kun er i USA, at forbrugerne ser lysere på tilværelsen. Det gælder meget bredt i Asien, hvor grafik to viser en overbevisende udvikling i Indien. Det samme gør sig gældende i mange andre asiatiske lande, som f.eks. Filippinerne, Indonesien, Malaysia, Thailand etc. Ét land har jeg ikke nævnt, og det er Kina, hvor forbrugerne stadig betragter udsigterne mere beskedent end normalt. Det er én af de store opgaver for Kinas regering, at skabe en politik der bringer tilliden tilbage til forbrugerne. Ellers kommer Kinas bnp ikke til at vokse med den ønskede hastighed, så dette er en krumtap sammen med krigen i Ukraine og boligpriserne i USA, hvis glasset skal fyldes endnu mere op.