DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Slaget om obligationsmarkedet

Slaget om obligationsmarkedet

4
(1)

Teaser: Nervøsiteten stiger fortsat i de globale finansmarkeder grundet den stigende inflation, stigende lange renter og faldende aktiekurser, men udviklingen er under kontrol – lige nu.

Rentestigningen i USA’s obligationsmarked udtrykker bl.a., at inflationen i USA er tilbage på blot et nogenlunde normalt niveau omkring 1,5 pct., hvilket kun er godt. Hvis man havde drømt om, at 10-årsrenten skulle forblive nede omkring 0,6 pct. (grafik et) så ville jeg for alvor krisesikre porteføljerne. Finansmarkederne har dog udsigt til yderligere stress idet inflationen forventes at være på vej mod 2,5 pct. Det er kun temporært idet råvarepriserne faldt kraftigt sidste år, men der er god grund til at være ekstra opmærksom på udviklingen, dog er min bekymring kun omkring middel på skalaen – lige nu.

Dramatikken omkring rentestigningen i obligationsmarkederne i slutningen af februar var bemærkelsesværdigt. Den australske centralbank fordoblede sin intervention for at presse obligationsrenterne ned igen, og der var diskussion om selv USA’s centralbank ville komme ekstraordinært i markedet. Desuden advarede den australske finansminister Josh Frydenberg om, at de mange hjælpepakker kan true den globale finansielle stabilitet. Chefen for Kinas finanstilsyn Guo Shuqing har udtryk bekymring om risikoen for bobler i det globale finansmarked. For en måneds tid siden, der overraskede den tidligere amerikanske finansminister Lawrance Summers, alle med at udtrykke en stærk bekymring for en overophedning af den amerikanske økonomi grundet de store stimulanspakker. Han var også meget konkret omkring frygten for inflation.

Nu kunne man hævde, at det er blot en lært diskussion og, at den virkelige verden er anderledes. De bekymringer som er blevet udtrykt, er dog fra absolut respektable og vidende personer. Men ganske rigtigt, hvis man forsøger at forudsige markedsbevægelser baseret på for meget makroøkonomisk begrundelse, så rammer man erfaringsmæssigt lige så meget forbi, som når vi andre forsøger os.

Gennem den sidste tid oplever jeg dog, at en række langfristede investorer udtrykker en bekymring for, at de lange renter pludseligt stiger til uventede høje niveauer, hvor kommentaren fra Lawrence Summers understøtter denne usikkerhed.

De særligt bekymrede kunne pege på Tyskland for præcist 100 år siden. Hyperinflationen nåede et ufatteligt niveau i 1923, men optakten begyndte i marts 1921 i form af et første pres på den tyske mark i forhold til f.eks. dollaren. En væsentlig årsag til hyperinflationen var gælden fra første verdenskrig, samt de erstatninger Tyskland skulle betale. Men, man havde ikke den nødvendige valutareserve så man trykte fysiske pengesedler for at kunne købe fremmed valuta, den slags sender et lands egen valuta ind i dødsspiralen.

Eftersom Tyskland ikke betalte de udestående erstatninger, så besatte Belgien og Frankrig den østlige demilitariserede Rhinlandet i januar 1923. Tyskland anerkendte ikke okkupationen og opfordrede arbejdere i området til ikke at gå arbejde, men i stedet betalte den tyske regering arbejdernes løn. Dette havde staten heller ikke indtægter til, derfor trykte man endnu flere pengesedler og dermed steg hyperinflationen til de ufattelige niveauer.

Erstatningen for krigsskader kan man ikke sammenligne med situationen i dag, men siden dengang, for knap 100 år siden, kan jeg ikke pege på nogen steder i den økonomiske historie, at en stat i den vestlige verden har betalt indbyggere / arbejdere for at lægge produktionen stille i månedsvis. Det sker i realiteten delvist i flere lande under Covid-19 krisen, og det er naturligvis ikke holdbart, dog forsøger jeg ikke at forudsige en periode med hyperinflation. Den umiddelbart største risiko er, at den kommende stigning i inflationen ikke falder tilbage igen, men afløses af nyskabt inflation grundet stimulans fra hjælpepakkerne, denne potentielle risiko giver jeg temmelig meget opmærksomhed.

Tanken tilbage til Tyskland for 100 år siden, er en af de mange brikker i den økonomiske historie, som man kan lære af. Finans- og kreditmarkedet fungerede meget anderledes dengang, men man skal ikke undervurdere, at staternes rolle i finansmarkederne, nu 100 år efter, igen er blevet meget stor. Jeg tænker her på de ekstreme obligationsopkøb, hvor grafik to f.eks. viser Den Europæiske Centralbanks opkøb i forbindelse med Covid-19 krisen.

De fortsatte støtteopkøb kan føre til et veritabelt slag om obligationsmarkedet. Skal man se kritisk på situationen så kan centralbankernes opkøb jo være et udtryk for, at ingen andre vil have obligationerne, ligesom ingen ville Tysklands papirpenge for 100 år siden. Det vil blive endnu mere udpræget, hvis inflationen forbliver på et højt niveau og specielt den dag, hvor der opstår tvivl om et lands finansielle stabilitet. Før Covid-19 krisen var det min vurdering, at denne risiko kunne stige engang i 2030, eller senere, men Covid-19 krisen forstærker mange udviklinger. Derfor kan slaget om obligationsmarkedet pludselig rykke tættere på, og for nyligt kom Warren Buffet med hans udlægning, nemlig, at obligationsmarkedet er det forkerte sted at være for investorer, dog har han eventuelt mest kreditobligationer i tankerne.

Jeg ser derfor heller ikke nogen grund til at ændre min forventning om, at diskussionen om obligationsmarkedet vil blusse op igen, når Covid-19 virussen på et tidspunkt er under kontrol. Min vurdering er fortsat, at et stigende antal investorer vil betragte de store globale aktier som den bedste form for pengeopbevaring. Min vurdering udtrykker dermed, at flere udviklinger er jeg meget opmærksom på, men jeg er ikke dybt bekymret – lige nu.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 4 / 5. Vote count: 1

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply

Related Content
Editor's Choice