DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Kaos i finans-krystalkuglen

Kaos i finans-krystalkuglen

///
Comment0
/
Categories
0
(0)

Teaser: Covid-19-krisen er stadig langt fra ovre, skønt aktiemarkederne for længst er begyndt at se fremad, men det er også tid til at se på de økonomiske megatrends midt i det makroøkonomiske kaos.

Den globale økonomi er nu på vej ind i en fase præget af det, jeg kalder “kaostal”. Alle ved, at de hårde nedlukninger overalt i verden har skabt et større eller mindre økonomisk sammenbrud i mange lande. Dette er ingen overraskelse, men nu begynder de økonomiske data at beskrive, hvor voldsom, situationen er i nogle lande, og endda i lande som er meget vigtige økonomier. Jeg betegner en del af de makroøkonomiske tal som ”kaostal”, fordi de er delvist ekstreme, er vigtige, og særligt når de stammer fra betydningsfulde økonomier.

Jeg mener, at det mest profane eksempel er arbejdsløshedstallene fra USA. Arbejdsløsheden i april var 14,7 pct. (grafik et), hvilket er historisk højt, og så endda i verdens største økonomi. På fredag den 5. juni offentliggøres arbejdsløsheden for maj, hvor forventningen blandt økonomer er et endnu voldsommere tal på omkring 20 pct. Men indtil videre er de finansielle markeder meget afslappede, hvor specielt aktieinvestorer har en stærk tro på fremtiden. Verdensøkonomien forbedres naturligvis kraftigt efter nedgangen i forbindelse med Covid-19, og særligt når landene begynder at åbne op igen. Men hvor mange af de millioner af arbejdsløse i USA får bare deres job tilbage som om ingenting var hændt? Mange vil, men ikke alle ledige får deres job tilbage igen, og sandheden er, at ingen ved, hvor mange der i USA ender med at være ledige som følge af coronakrisen. Arbejdsløsheden er for mig et ”kaostal” som vil påvirke flere megatrends, hvor det lige nu stadig indeholder en vis udfordring i at forudsige hvordan, og i hvilken udstrækning.

Et andet eksempel for kaostal står Italien for. Landet var ikke kun et hotspot for Covid-19-udbruddet i Europa, men også et langvarigt hotspot for økonomiske problemer i Eurozonen. Landets betydning for Eurozonen øger “kaosfaktoren” i min vurdering. Italiens nedlukning forårsagede et årligt fald på 18,4 pct. i detailsalget i marts (grafik to), hvilket formentlig efterfølges af en årlig tilbagegang på minus 25 pct. i april. Det kommer ikke som en overraskelse, men forbrugerne skal nu engang vende tilbage til butikkerne igen, det gør de også, men i hvilken udstrækning? En anden “ikke-overraskelse” er, hvordan servicesektoren lider. Det seneste PMI-indekstal for servicesektoren for april var indeks 10,8 – endnu et kaotisk tal. Indeks 50 er neutral, hvor en bevægelse på plus / minus fem indekspunkter hidtil næsten har været ekstremt, så dette viser, at Italien ikke bare behøver at komme sig, nej, landet er nødt til at komme sig meget.

Ovenstående eksempler vurderer jeg understøtter, at der er en risiko for, at det makroøkonomiske kaos er større end det finansmarkederne i øjeblikket giver et signal om. I den kommende tid vil en del af risikoen finde en modvægt i økonomiske hjælpe- og stimuluspakker. Men der er også et behov for at se længere frem, idet langt fra alle kan stige ud af en finansiel eller makroøkonomisk risiko. Mange store investorer skal være investeret, bestyrelser skal strategisk beskæftige sig med deres virksomheders markeder etc. Men de nuværende kaostal forårsager et delvist kaos i krystalkuglen, og den er pt. ikke så klar som man er vant til.

Men for at tage fat på et par megatrends med min øjeblikkelige vurdering af hvor rejsen går hen, så har jeg i årevis argumenteret for, at den globale inflation ville forblive lav grundet et overudbud af energi, arbejdskraft og produktionskapacitet. I løbet af 2019 så jeg en lille risiko for et stigende inflationspres, men denne risiko er helt sikkert forsvundet, og inflationen vil forblive lav i de kommende år. Det lyder måske som sød musik men jeg vurderer, at der er en stor sandsynlighed for, at den lave inflation skyldes en lavere efterspørgsel og lavere boligpriser, hvilket er knapt så rosenrødt.

En anden megatrend, der nu fremrykkes kraftigt, og dermed nærmest inverterer er udviklingen i den offentlige gældsætning rundt om i verden. Oprindeligt havde jeg forventet, at flere vestlige lande ville lade statsgælden eksplodere ved udgangen af ​​2020’erne for at øge væksten efter et tiår med lav vækst, men det sker allerede nu.

En del af låntagningen kan meget vel blive løftet af de respektive landes centralbanker, hvilket er bekymrende og betyder, at overfloden af likviditet vender tilbage til finansmarkederne. Det øger endnu en gang risikoen for bobler, og låntagningen kommer til at svække det finanspolitiske manøvrerum for mange lande i flere årtier frem.

Også blandt megatrends bevirker coronakrisen, at visse udviklinger bliver mere ekstreme. I en årrække har jeg arbejdet med makroøkonomiske A, B og C lande, hvor A-lande af forskellige årsager er de attraktive investeringsdestinationer. C-lande skal undgås, men B+ er stadig en god mulighed, hvor B- har risikoen for at blive et C-land. Spaltningen blandt disse grupper bliver mere udpræget med endnu flere lande der dumper fra B- og ned i C-gruppen. For et C-land risikerer det økonomiske liv virkelig at blive en prøvelse. Coronakrisen har tydeligt vist værdien i at være forberedt, herunder at være økonomisk polstret, men f.eks. kan et land i fremtiden kun i beskeden grad devaluere sig ud af en krise. Dette skyldes, at den globale varehandel kommer under pres, mens omsætningen af digitale tjenesteydelser stiger, ligesom den indenlandske vækst vil komme i fokus i mange lande.

En videre konsekvens af dette scenarie er, at store globale virksomheder vil vokse endnu mere i betydning, særligt de digitale kæmper. De vil samtidig være eksempler på virksomheder der vokser sig større end C-lande, og meget nemmere vil kunne tiltrække investeringer og investorer – jeg er ikke i tvivl om, at en effekt af coronakrisen f.eks. er, at denne udvikling i det globale økonomiske landskab forstærkes.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply