DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Global tech megatrend er truet

Global tech megatrend er truet

///
Comment0
/
Categories
0
(0)

Teaser: Infrastrukturinvesteringer kan blive udfordret i mange lande, da den finanspolitiske ildkraft formentlig primært bliver brugt til at igangsætte økonomierne igen, dog vil de lande der fortsætter investeringerne i digital infrastruktur være interessante for investorer.

Siden starten af ​​dette år er aktiekursen for Facebook steget med 15 pct. og Alphabet Inc./Google har oplevet en stigning på 10 pct. i samme periode. Disse positive bevægelser er repræsentative for mange børsnoterede virksomheder i teknologisektoren over hele verden. Jeg betragter hovedsageligt denne udvikling gennem coronakrisen som en markedsreaktion på de virksomheder der har vundet og tabt på krisen. Historien om den dybt ramte luftfartsindustri er velkendt, men omvendt har sociale medier og andre teknologiplatforme profiteret af krisen, hvilket forklarer de stigende aktiekurser.

Men for mange brugerbaserede teknologiselskaber, som f.eks. sociale medier, er det bestemt ikke tilstrækkeligt for den fremtidige vækst, at flere mennesker bruger mere tid på de sociale medier gennem en krisetid. Væksten i den business case gennem resten af ​​dette årti er stærkt afhængig af en signifikant og vedvarende stigning i antallet af internetbrugere over hele kloden. Det samme forventer jeg bliver tilfældet for BNP-væksten i mange lande, men denne samlede tech megatrend kan blive truet af coronakrisen.

I årevis er en af ​​de megatrends, som min virksomhed har stærk fokus på, helt præcist, det globale antal internetbrugere. Dette specifikke tal inkluderer samlet set en række forskellige udviklinger, hvor den globale udbredelse af internettet er indlysende, og her bagved finder man f.eks. udviklingen i de private og offentlige investeringer i teknologi / digital infrastruktur. Dette er årsagen til, at jeg har en særlig fokus på den globale udvikling i antallet af internetbrugere, fordi antallet netop indeholder en mængde variabler. I vores globale ”conviction” model er dette en af de megatrends som vi inddrager, fordi denne udvikling forbliver en særdeles vigtigt faktor, ikke blot for virksomheder, men sågar også for lande, og samtidig forventer jeg, at det er en udvikling som har betydning i resten af ​​dette årti.

Det anslås, at der i 2018 var 3 milliarder mennesker der på verdensplan kunne defineres som internetbrugere. Baseret på forskellige prognoser foregår der i øjeblikket formentlig en næsten eksponentiel udvikling i antallet af brugere, som steg til 4,4 milliarder personer sidste år og antallet forventes at vokse til 6 milliarder mennesker i 2022. Dette er en 100 pct. stigning på kun fem år, men videre frem mod 2030 udjævnes væksten dog, hvor det forventede antal internetbrugere lander på 7,5 milliarder mennesker. Hvis man kombinerer de to grafikker, ser man allerede nu den overvældende asiatiske dominans, og den fortsatte vækst forbliver i Asien, samt i Afrika. Men, blot for at vende tilbage til et meget konkret eksempel, så forudsiger nogle analytikere, at Facebook i 2030 har 5 milliarder brugere – et privat firma, der blev grundlagt i 2004.

Men væksten i antallet af internetbrugere kræver naturligvis løbende investeringer i digital infrastruktur. Teknologi / digital infrastrukturinvesteringer er en del af de overordnede infrastrukturinvesteringer, og som typisk kræver en vis regerings- eller offentlig deltagelse.

Netop her kan coronakrisen true den beskrevne tech megatrend, da et offentligt engagement i udviklingen af den digitale infrastruktur typisk også betyder, at der skal tilflyde penge fra de offentlige finanser. I øjeblikket er nogle lande stadig dybt involveret i kampen mod coronavirussen, mens andre lande pt. bevæger sig væk fra virussens greb, men her er diskussionerne naturligvis, hvorledes man får økonomien tilbage på sporet.

Selv i vestlige lande har jeg bemærket tendensen til den ligefremme, og nemme løsning, med forslag om at øge de klassiske infrastrukturinvesteringer såsom bygning af flere veje, jernbaner og broer. Det er let at sælge til vælgerne, da alle nemt kan forestille sig de jobs, som investeringerne skaber, og på samme tid håber alle, at det reducerer trafikproblemer, hjælper transportsektoren etc.

Det kan være meget vanskeligere at overbevise vælgerne om værdien af ​​investeringer i digital infrastruktur. Jobskabelsen og den økonomiske vækst, som den slags investeringer i infrastruktur skaber, er anderledes og har eventuelt større betydning på individuelt niveau samt for mindre- og mellemstore virksomheder. Men hvis investeringerne i digital infrastruktur udvælges fornuftigt så vil det virkelig støtte og udvikle den økonomiske vækst. Dette gælder især for Emerging Market økonomier, men min vurdering er, at det også fortsat er gældende for såkaldte avancerede økonomier.

I de kommende måneder forventer jeg, at mange lande vil opleve en voksende diskussion om, hvorledes man skal bruge pengene på finansbudgetterne, hvilket vil spænde fra at støtte private husholdninger og virksomheder, til det fulde spektrum af hvilke infrastrukturinvesteringer man foretrækker.

Men blot behovet for investeringer i infrastruktur er enorme, hvor nogle af de seneste beregninger fra Asian Development Bank (ADB) påpeger, at alene det asiatiske behov for infrastrukturinvesteringer ligger på 1,7 billioner dollars om året indtil 2030, for at sikre samme BNP-vækstniveau som før coronakrisen.

Det er et enormt beløb, og det giver et indtryk af, hvordan de offentlige budgetter vil blive stresset efter krisen. I den proces er jeg meget opmærksom på, hvilke lande og regeringer der er fremsynede nok til at opgradere investeringerne i digital infrastruktur, da det er min vurdering, at dette vil understøtte, hvor attraktivt et land er, som en investeringsdestination.

Ironisk nok kan selve coronakrisen fremme investeringerne i digital infrastruktur. Ikke kun Facebook og Alphabet Inc./Google klarer sig godt under krisen, men det samme har investeringer i digital infrastruktur indtil videre også gjort. Ganske tydeligt er trenden med at “arbejde hjemmefra” vokset globalt som følge af coronakrisen. Mange fremskriver udviklingen som blivende, men min vurdering er, at skal det blive en succes, så kræver det en betydelig opgradering af internetdækning- og forbindelser, især i de lande, der er store inden for outsourcing og call-center aktiviteter.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 0 / 5. Vote count: 0

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply