DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

EU’s økonomi vender tilbage til ?

EU’s økonomi vender tilbage til ?

///
Comment0
/
Categories
4.6
(5)

Teaser: EU’s svar på den økonomiske nedtur efter Covid-19 krisen er en ny redningsfond, men løsningen er ikke magi der tryller problemer væk, idet en ny risiko opstår.

Tirsdag den 7. juli præsenterede EU-Kommissionen dens seneste vurdering af udsigterne for EU’s økonomi. Hvis man havde håbet på opmuntrende sommerlæsning, blev dette ønske desværre ikke opfyldt. Kommissionen forudser nu et fald i årets BNP-vækst på 8,3 pct., og det er for hele EU. I denne nye prognose reviderede Kommissionen faktisk forventningerne længere end det tidligere skøn på minus 7,4 pct. Det er den største nedgang i BNP-væksten siden 2. verdenskrig, og den forventede fremgang i økonomien til næste år er nu også sænket fra 6,1 til 5,8 pct., altså, det tabte i samfundsøkonomien i år vil ikke engang blive hentet ind i løbet af det kommende år.

Blandt de største økonomier i EU forventes Tyskland at klare sig bedst ved ”kun” at få en negativ BNP-vækst på 6,3 pct. jævnfør prognosen fra EU-Kommissionen. I Frankrig vurderes væksten at blive minus 7,6 pct., i Spanien minus 10,9 pct. og Italien får den største nedgang med minus 11,2 pct. – dette er enorme økonomiske nedture, og denne form for en så hastig økonomisk nedgang er en ny erfaring. De signifikante store bevægelser er ganske enkelt svære at forudsige præcist, så der vil komme flere revideringer af forventningerne.

En stabiliserende kraft i økonomien, som jeg giver opmærksomhed, er privatforbruget. I min optik var forbrugerne den største økonomiske kraft før Covid-19 krisen, og derfor ser jeg på, hvor hastigt forbrugerne vender tilbage igen (grafik et).

Efter, at EU-Kommissionens seneste beregninger var afsluttet kom der forleden yderligere et skuffende økonomisk tal fra Tyskland. Industriproduktionen for maj måned viste kun en stigning på 7,8 pct. mod forventet 10 pct. (grafik 2). Det kan meget vel være et eksempel på en sektor, hvor Covid-19 krisen kommer til at trække lange spor.

Det land, der sandsynligvis oplever de mest alvorlige makroøkonomiske skader er, som nævnt, Italien. Det sidste store tilbageslag for økonomien var den globale finanskrise, hvor man måske relativt nøgternt kan konstatere, at landet aldrig rigtigt er kommet helt på fode efter den globale krise.

Jeg har gennem mere end et årti argumenteret, at man skal undgå investeringer i de sydeuropæiske lande, fordi de makroøkonomiske rammer er alt for svage samt, at der laves alt for lidt reformarbejde for at gøre økonomien fit igen. Den slags stilstand er temmelig farlig i en verden, der vedvarende har en tendens til at bevæge sig hurtigere frem, hver eneste dag. Og selv med den, formentligt kommende, redningsfond har jeg ikke fundet argumenter for at ændre denne vurdering.

For at få de ramte økonomier tilbage på sporet arbejder EU-Kommissionen og de fleste EU-lande, på at lancere en stor redningsfond på 500 til 750 milliarder euro. Redningsfonden forhandles der løbende om i denne tid, hvilket bliver særdeles spændende at følge.

Baseret på de informationer der er kommet indtil videre betragter jeg redningsfonden som slap med hensyn til præcise operationelle mål og målsætninger for, hvordan midlerne skal bruges til at bevæge de berørte lande fremad. Jeg frygter, at det meste af den økonomiske ammunition vil blive brugt på at bringe de sydeuropæiske økonomier tilbage til niveauet før Covid-19-krisen, som ikke var imponerende. Indtil videre er jeg ikke stødt på mange nyskabende tanker om, hvordan man kunne investere mindst nogle af midlerne til ægte fremskridt og ændringer.

Planer om at øge internetdækningen i Italien og nogle øvrige EU-lande er da udmærket. I den sammenhæng skal det dog nævnes, at den generelle internetdækning i Italien er på samme niveau som i en række Emerging Markets lande.

Fra et professionelt investorperspektiv ville det i stedet fange min interesse, hvis ambitionerne inkluderede en fokus på, hvordan man udfordrer verdens Silicon Valleys, hvilket er den oprindelige Silicon Valley i Californien, Zhongguancun i Beijing og den stærkt ekspanderende ”kunstig intelligens valley” i Shenzhen i Kina.

Min vurdering er, at de europæiske aktiemarkeder i vid udstrækning allerede har indregnet den enorme mængde penge, som fonden vil løfte EU’s økonomi med. Jeg er overbevist om, at investorer på aktiemarkederne vil blive temmelig skuffede, hvis redningsfonden ikke bliver en realitet, men det er naturligvis også mit hovedscenarie, at forhandlingerne om oprettelse af fonden vil gå hurtigt fremad. Investorerne i Europa vil givet føle lettelsen i takt med, at sandsynligheden for redningsfondens oprettelse vokser, men risikoen er, at det er en kort til maksimalt en mellemlang glæde.

Uanset hvordan fonden bliver konstrueret, så repræsenterer den en anselig stigning i EU-landes samlede gæld og forpligtigelser, og måske det ligefrem bliver ironisk, at fonden kaldes “Next Generation EU”. Den del af fonden, der er direkte finansieret gennem lånefinansiering i obligationsmarkedet, er hidtil planlagt til at udstede gæld med forfald helt frem til 2059. Det betyder, at EU-borgere, der ikke engang er født endnu, arver forpligtelsen til at tilbagebetale gælden for de nuværende redninger. Hvis de kommende, stadig ufødte EU-borgere, også tilføjer statsgælden til spøgelseslufthavnene i Spanien og motorveje med beskeden trafik, så er risikoen, at den næste generation i EU muligvis stiller spørgsmålstegn ved, hvorfor de skal betale denne gæld? Hvis dette sker, så er den nuværende Covid-19-krise intet i sammenligning med den netop beskrevne risiko, altså, at der stilles spørgsmålstegn ved tilbagebetalingen af statsgælden i EU-landene.

Man kan hævde, at denne risiko ligger langt ude i fremtiden, hvilket er et rimeligt argument. Men trods den aktuelle positive stemning på aktiemarkederne, så kan bekymringen om tilbagebetalingen af gælden når som helst sprede sig blandt obligationsinvestorer. Jeg betragter ikke dette som nogen målbar risiko lige nu, men risikoen er der, og en dag i fremtiden forventer jeg, at den risiko vokser. Hvis den virus spreder sig, vil alle sydeuropæiske lande stå over for en endnu større udfordring end i dag, når de skal udstede ny gæld en gang i fremtiden.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

How helpful was this article?

Click on a star to rate it!

Average rating 4.6 / 5. Vote count: 5

No votes so far! Be the first to rate this post.

Leave a Reply