DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

USA’s recession der aldrig kommer

USA’s recession der aldrig kommer

///
Comment0
/
Categories

Teaser: En vedvarende diskussion om USA’s økonomi er blandt andet, hvornår recessionen kommer, men der skal noget til at sende verdens største økonomi til tælling.

Blot tilbage i august og september sidste år var der et stort antal økonomer der forventede, at USA’s økonomi skulle komme i en recession i slutningen af dette år eller i løbet af 2020. De seneste rundspørger, blandt økonomer der dækker USA’s økonomi, peger på, at forventningen om recessionen er flyttet ud til 2021. Men måske den aldrig kommer, og andre risici er måske sågar større.

De amerikanske husholdningers gæld svarede til 99 pct. af BNP da finanskrisen satte ind for godt 10 år siden, nu udgør husholdningernes gæld 77 pct. af BNP. Det betyder ikke, at alle amerikanske familier generelt er blevet mere velhavende. Den største årsag til forbedringen er ganske enkelt, at BNP er vokset i den forløbne periode. Det ændrer dog ikke ved, at der relativt set også er reduceret gæld, og de amerikanske husholdninger dermed er blevet mindre sårbare overfor en økonomisk krise.

Også i USA er ejendomspriserne steget, men man skal huske, at prisstigningen har fundet sted i et rentemiljø, hvor 30-årsreenten for husfinansiering i 2018 steg til det højeste i mere end syv. Prisstigningerne er altså også sket grundet en efterspørgsel der skyldes økonomisk vækst, og ikke som i Europa, hvor boligpriserne primært stiger fordi man visse steder kan finansiere boligkøbet til næsten nul pct.

I USA er boligpriserne dog steget mere end lønindtægterne i årevis og derfor må det forventes, at prisstigningerne flader ud de næste år, men ingen melder om ægte krisetegn. Salget af nye boliger i oktober (grafik et) gav dog anledning til et øjebliks bekymring, og jeg giver den slags tal opmærksomhed men meget tyder på den berømte enlige svale.

Jeg argumenterer, at de amerikanske husholdninger på flere måder er blevet økonomisk mere robuste, hvilket på ingen måde peger i retning af en recession. Og man skal have in mente, at privatforbruget udgør 70 pct. af det samlede BNP i USA, så med en stabil udsigt for privatforbruget og husholdningerne udgør det samtidig en stabilitet for den amerikanske økonomi.

Fed’s formand Jay Powell har på det seneste ytret sig meget om centralbankens forventninger til økonomien. Jeg tolker det ikke som, at man er nervøs for økonomien men det skyldes nu primært, at det er sæson for aflæggelse af beretninger til Kongressen i Washington D.C. Men vurderingerne fra Fed har været ganske interessante idet man heller ikke hos centralbanken er synderligt bekymret for den amerikanske økonomi. Den største udfordring for amerikansk økonomi mener man er udfordringer udefra som f.eks. Brexit og eventuelt en fortsat handelskrig med Kina.

Overordnet konstaterer Fed, at forholdende for økonomisk vækst ikke er helt så gunstige som de var for nogle måneder siden, men heller ikke værre end som så.

Vedrørende husholdningerne nævner Fed sågar, at lønstigningerne i lavtlønssektoren er tiltagende og man mener, at arbejdsmarkedet stadig rummer plads til vækst. F.eks. peger man på, at i de amerikanske landdistrikter har 78 pct. af de arbejdsduelige i alderen 25 til 54 år et job, hvor det er over 80 pct. i bydistrikterne og derfor er der stadig ledig arbejdskraft der kan bidrage til væksten.

Samlet vurderer jeg de forskellige rapporter fra Fed som, at de bekymringer der er størst med hensyn til væksten formentlig er, at den globale modvind kan få en negativ indflydelse på erhvervslivet i USA. At erhvervslivet kan blive ramt mere end husholdningerne samt, at dette  i givet fald også vil bidrage negativt til BNP-væksten er jeg enig i, men det er stadig et pænt stykke væk fra en recession.

Udviklingen i inflationen (grafik to) beskæftiger centralbanken sig naturligvis intensivt med, hvor den primære grund til faldet i inflationen kommer fra energipriserne. Underliggende falder kerneinflationen ikke, men holder sig stabilt omkring 2,2 pct. dog er det alt i alt nok til, at Fed ikke føler sig presset til at hæve renten på nogen måde, hvilket også er de seneste meldinger fra centralbanken. Derimod siger man noget andet interessant nemlig, at Fed vil have en større balance i fremtiden end man havde før finanskrisen.

Jeg mener, at USA er på vej mod faldende vækstrater, men ikke på vej mod en recession. Som investor vil man dog kunne mærke, at samlet set betyder det måske kun et afkast på 5 pct. om året fra det amerikanske aktiemarked i en årrække fremover, men dog bedre end tabet i en recession.

En lavere vækst betyder at visse virksomheder bliver presset på indtjeningen, hvilket normalt får de gældstyngede virksomheder til at bukke under. Den store forskel fra før finanskrisen er, at alle vestlige lande har optaget enorme mængder gæld for at holde gang i væksten. Dette gælder også USA, der øgede statsgælden enormt under finanskrisen, men i forbindelse med sidste års skattelettelser steg statsgælden til nye højder. Min holdning er, at en gældskrise er mere sandsynligt på et tidspunkt, hvilket selvfølgelig vil påvirke væksten negativt, og det er ikke ligegyldigt, hvor problemerne oprinder – en gældskrise eller økonomisk krise.

For USA kommer gældskrisen, hvis investorer vurderer, at statsgælden er blevet for høj, hvilket udmærket kan ske en dag men det tager lang tid. Så er der de gældsplagede virksomheder, hvor jeg mener, at modeller der bruger data fra før finanskrisen indeholder en risiko for at forudsige finansieringsproblemer på et for tidligt stadie. Her spiller Fed’s større balance ind (samt andre centralbankers meget store balancer), fordi den fortsat rigelige likviditet betyder, at også virksomheder med en svag egenkapital stadig har nemmere ved at finde finansiering end før finanskrisen. Så selv her er risikoen mindre for investor end man kunne forvente den vil være ved en kommende lavere økonomisk vækst.

Tydeligvis hører jeg ikke til i lejren der tror på en recession i den amerikanske økonomi. I stedet bruger jeg mere fokus på at vurdere, hvor meget gæld generelt betyder i risikoscenariet, og specielt, hvor udsatte amerikanske virksomheder med lav egenkapital egentlig er.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply