DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

TPP – 11 er den nye frihandelszone

TPP – 11 er den nye frihandelszone

///
Comment0
/
Categories

Teaser: De globale handelsveje er pt. udfordret grundet øget importtold og reorganiseringer af frihandelszoner, men det åbner også nye muligheder.

Den mest stormomsuste frihandelszone gennem de senere år vurderer jeg er TPP (Trans-Pacific Partnership) aftalen der blev indgået så sent som i februar 2016. Aftalen kom i stand mens Barack Obama stadig var USA’s præsident men inden aftalen endeligt var tiltrådt havde præsident Trump overtaget Det Hvide Hus, og dermed forsvandt den politiske sponser for aftalen i USA. Konsekvensen var, som bekendt, at Trump annullerede USA’s deltagelse i TPP som et af de første tiltag i præsidentembedet.

USA repræsenterer 24 pct. af det globale BNP, så at mangle den partner i en frihandelsaftale er naturligvis et tilbageslag. Men 11 lande fra den oprindelige TPP gruppe enedes tidligere i år om en ny aftale der officielt hedder CPTPP, eller TPP – 11.

I denne uge har handelsvinden bragt mig forbi Singapore, hvor fokus har været Saudi-Arabien og Kina, men et mere langsigtet tema, som jeg finder interessant, er netop det videre samarbejde i form af den nye TPP – 11 aftale der er på vej. Det er åbenlyst interessant, hvilken positiv betydning aftalen har for handlen blandt TPP – 11 landene. Men hertil kommer, at et par lande leder efter nye venskaber i tiden og de nye handelszoner efterlader desuden nogle Emerging Markets lande på halvstrækningen – det har, efter min vurdering, allerede nu betydning for strategiske allokeringer i en investeringsportefølje.

På trods af tilbageslaget grundet USA’s udtrædelse af den oprindelige aftale så fik man forhandlet en ny aftale på plads mellem de 11 lande, og det skete i hastig takt med præsident Trumps trusler om øget importtold. Aftalen er lavet i en åben ånd og ganske interessant vurderer The Peterson Institute for International Economics, at aftalen kan skabe en global merindtægt på 147 milliarder dollar.

Som grafik et viser udgør den økonomiske vægt fra Japan næsten halvdelen af det samlede BNP som TPP – 11 repræsenterer, men ellers er dominansen rimeligt fordelt på de øvrige ti medlemmer. Frihandelszonen bygger, som nævnt, på åbenhed og selvfølgelig skal et land tiltræde handelszonens regelsæt for at kunne indtræde i frihandelszonen. Kina er inviteret til at indtræde og det ville være både en handelsmæssig og politisk lækkerbisken for Kina at blive medlem, hvilket Kina da også ganske grundigt overvejer. Men der stilles en række krav om f.eks. respekt af ophavsrettigheder, som Kina ofte kritiseres for at omgås lemfældigt med, og dette mener jeg er særdeles spændende at følge – det ville desuden være ganske interessant, hvis en åben tilgang til en handelszone kan flytte Kinas regering mere end alverdens trusler fra Washington D.C.

Det er min klare forventning, at TPP – 11 endegyldigt bliver en realitet og man får defineret sig selv i en verden med NAFTA / USA, Kina og EU. Jeg kunne forestille mig, at på et tidspunkt finder Filippinerne og Indonesien også vej ind i frihandelszonen og dermed repræsenterer frihandelszonen virkelig Stillehavsregionen eksklusive Kina og USA. Som grafik to viser så udgør den nuværende størrelse af TPP – 11 ca. 13 pct. af den globale økonomi, men tilslutter Filippinerne og Indonesien sig kommer den udvidede TPP – 11 zone op på 15 pct. Det er umiddelbart samme størrelse som Kina og kun tre procent point fra EU’s andel af det globale BNP (eksklusiv Storbritannien).

Nu er det meget nemt at lave den slags skrivebordsøvelser, og dermed farligt, da verden trods alt er mere kompliceret end som så. Dog er min vurdering, at det er retningen og det ville f.eks. gøre Filippinerne mere attraktiv som destination for investeringer.

ASEAN sammenslutningen vil, for så vidt angår den økonomiske del af samarbejdet, formentlig træde i baggrunden, men grundet det høje befolkningstal samlet i ASEAN-landene kan den politiske betydning af sammenslutningen ganske udmærket forsætte en rum tid endnu.

TPP – 11 behøver dog ikke kun at have betydning for samhandlen omkring Stillehavet. For nyligt udtalte den japanske premierminister Shinzo Abe, at Storbritannien var velkommen i TPP – 11 samarbejdet. At forhandle en aftale på plads om frihandel sker naturligvis ikke i løbet af få dage, men omvendt skal Storbritannien redefinere sin rolle i den globale verden af samhandelsaftaler og er ganske givet parat til en hurtig handel omkring en frihandelsaftale med TPP – 11.

Fordi Brexit forhandlingerne (formentlig) nærmer sig den afgørende fase så har disse globale bevægelser virkelig min interesse. Primært fordi meget frygt er bygget ind i det britiske pund og engelske aktier. Efter min vurdering er det absolut muligt, og sågar det mest sandsynlige scenario, at Storbritannien får en fornuftig handelsaftale med EU efter skilsmissen samt, at man også får en delvis frihandelsaftale med USA. Dette kan blive forløberen til en fuldstændig frihandelsaftale med USA, hvilket dog har sine kompleksiteter. For Storbritannien vurderer jeg, at der er en rimelig sandsynlighed for at få en hel eller delvis aftale med Kina, og skulle TPP – 11 ligeledes åbne op for briterne så har landet pludselig en helt anderledes samhandelssituation end da man var meget orienteret mod det kontinentale Europa via EU medlemsskabet.

Men hvor der er vindere er der også tabere, og for at vende tilbage til bevægelsen i TPP – 11 så har Taiwan og Thailand hidtil fundet et tilhørsforhold i ASEAN men ikke umiddelbart i TPP – 11. Det er et par af de Emerging Markets lande som kunne blive klemt, hvis samarbejdsmønstret ændrer sig, og det giver jeg ekstra opmærksomhed i mine vurderinger. Derimod finder jeg det interessant, hvorledes Vietnam får sig selv positioneret og samtidig tiltrækker produktion – landet beviser vedvarende at blive en fremtidig destination for en del af sparepengene.

Leave a Reply