DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Sådan bliver den næste globale finanskrise

Sådan bliver den næste globale finanskrise

///
Comment0
/
Categories

Teaser: 10-året for finanskrisen har givet en del kommentarer på det seneste, og de næste 18 måneder vil finansmarkederne opleve ”kriser” dog befinder den næste ægte økonomiske krise sig langt ude i fremtiden.

Den næste ægte globale krise vil se meget anderledes ud end det vi tidligere har oplevet. Men lige nu og langt fremad argumenterer jeg, at den globale økonomi vil føles robust. Et eksempel på dette er grafik et der viser, at de amerikanske husstande samlet har en betydelig mindre gældsbyrde end før den globale krise for 10 år siden.

Totalt set er dette en sund udvikling og en række analyser viser, at amerikanske husstande stadig er skræmt for krisen for 10 år siden og derfor låner mindre. Grafikken kan dog også afspejle, at i USA er de fleste nye jobs skabt i lavtlønssegmentet og antallet af personer ansat på midlertidige kontrakter forbliver højt ligesom i mange andre lande i verden. Dette giver eventuelt ikke komfort nok til at øge den private gældsætning, eller måske kvalificerer indkomsten ikke til en personlig kreditvurdering der er høj nok til at opnå fuld finansiering af en bil eller et eget hjem.

Det stigende antal husstande med lav indkomst er en hovedårsag til, at en ”krise” i finansmarkedet med kursfald på måske 20 pct. i aktiemarkederne kun vil påvirke privatforbruget i mindre grad og relativt kortvarigt. En voksende andel af husholdningerne har simpelthen ingen opsparing der kan blive ramt af et kursfald på aktiemarkederne. Middelklassen med den typiske opsparing i aktier og noget på bankkontoen, til at modstå dårlige tider med, skrumper i flere lande.

De 1,5 milliarder mennesker i Asien, der vil bevæge op fra en meget lav husstandsindtægt til den lavere mellemindkomst over de kommende 10 år, vil heller ikke have nogen signifikant opsparing i en årrække frem.

Alene denne udvikling udgør en stor ændring i, hvordan husholdninger kan modstå en økonomisk krise i fremtiden. Men et kendt makroøkonomisk trick fortsætter, nemlig troen på at øge de offentlige udgifter, hvilket også har været udtalt i perioden siden finanskrisen for 10 år siden, som det er vist i grafik to. Men det bekræfter samtidig et paradigmeskifte i, hvor risikoen er placeret i forhold til før finanskrisen. På det tidspunkt, for 10 år siden, havde husstande og virksomheder en langt større andel af gældsbyrden. Siden da har især virksomheder fået væsentligt sundere balancer og de er nu generelt i meget god økonomisk form.

Mange lande er nu i stedet særdeles gældsatte, hvor grafik to viser udviklingen i nogle af de store økonomier i verden. Jeg hævder, at den næste globale krise kommer når tilliden forsvinder til, at gældsstaterne kan tilbagebetale deres gæld – men kan det ske? Ja, det kan det og den risiko anser jeg som større end man umiddelbart kan forestille sig. I et sådant tilfælde kommer f.eks. også det før nævnte antal stigende husstandsindkomster uden opsparing i spil igen. I en økonomisk krisesituation kan de kun håbe på hjælp fra regeringen eller samfundet generelt, i tilfælde af en pludselig stigende arbejdsløshed. Et stigende antal lande er derfor på vej mod en situation, hvor statens økonomiske ansvar eksploderer, hvis den næste globale krise bliver en mere omfattende mistillid til staters evne til at honorere deres forpligtigelser, hvilket er min langfristede bekymring – men som nævnt langfristet.

Jeg ser netop den stigende risiko for gældsfælder for flere lande fordi indtægterne blandt flere husholdninger end tidligere er under pres, hvilket giver mindre dynamik i økonomierne, eller f.eks. demografiske udviklinger betyder, at den nationale gæld hænger på et færre antal skatteborgere – og hvem garanterer, at fremtidige skatteborgere føler sig forpligtiget af gæld der blev stiftet før de blev født, blot for at redde nogle fra konkurs, eller betale for infrastruktur der aldrig blev udnyttet? Sådanne risici kan opstå….

I tilfælde af en ny dyb krise vil investorer flygte et eller andet sted hen, men denne gang måske til nye muligheder som krypto-valutaer. Nogle forbrugere vælger måske at flytte deres opsparing til steder, hvor de føler at pengene er sikre, hvilket kunne være til en konto hos de store internetbaserede virksomheder, hvor man alligevel forbruger pengene.

Jeg kunne meget godt forestille mig at dette sker eftersom et stigende antal virksomheder nu er ved at blive større end lande målt på økonomisk størrelse. Jeg vil da også mene, at det er meget forståeligt, hvis nogen foretrækker at investere i værdipapirer udstedt af store globale virksomheder fremfor eksempelvis italienske statsobligationer.

Hvis dette bliver udviklingen gennem den næste krise så bliver det udfordrende at føre finanspolitik men i særdeleshed pengepolitik, som jo netop er mere aktiv i en krisetid. Jeg forventer, at det bliver signifikant sværere for et land at komme ud af en økonomisk krise fordi typiske redskaber kun virker i begrænset omfang i fremtiden. Desuden bliver et eksportdrevet opsving vanskeligere fordi den økonomiske vækst allerede nu er mere indenlandsk orienteret i mange lande. Økonomier er mere protektionistiske men vigtigtigere er, at en tiltagende del af den økonomiske vækst sker i servicesektoren, hvilket ikke hjælper på andre landes handelsbalancer.

Konsekvensen bliver, at et land i økonomiske vanskeligheder skal genvinde sin økonomiske styrke via indenlandsk vækst, hvilket er meget vanskeligt – spørg f.eks. i Grækenland. En statsgældskrise behøver ikke nødvendigvis at blive global, men også sådan en krise kan sprede sig.

Grundet den næsten umulige situation et land ender i, hvor man ikke som tidligere vil kunne devaluere sig til en kraftig stigning i vareeksporten, der ser jeg kun én realistisk løsning på gældsfælden – det er en afskrivning af gælden hos kreditorerne, hvilket vil være landets egne husstande og andre stater.

Da dette risikoscenarie vedrører statsgæld så er den gode nyhed, at tidshorisonten er meget lang og derfor er det pt. en meget lav risiko i min conviction model og jeg ændrer kun en smule på risikobarometeret, men langsomt går barometeret i den retning.

Leave a Reply