DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Publikationer

Magasiner af høj kvalitet – prøv dem !

Enhver der ønsker at modtage ugebrevet ”Økonomisk Spotligt” kan bestille det uden at skulle modtage eller tilbydes ydelser fra Lundgreen’s Capital.

Alle vores publikationerne udsender vi som en service, de er efterspurgte og bliver allerede læst i 10 lande verden over. Årsagen til læselysten skyldes, at magasinerne udtrykker Peter Lundgreens private holdninger til de finansielle markeder, meningerne er baseret på 25 års international erfaring og indsigt i finansverden. Publikationerne er grundet deres kvalitet ansete blandt førende medier i Europa og Kina.

Alle andre publikationer end ugebrevet stilles udelukkende til rådighed for kunder, potentielle kunder og et limiteret netværk. ”Lundgreen’s Quarterly” der omhandler de globale finansmarkeder udkommer den første måned i hvert kvartal, de øvrige måneder følges det kort op i ”Globale markeder på 12 minutter”.

Ugebrevet ”Økonomisk Spotlight” udsender vi typisk om fredagen. Den første fredag i måneden udkommer de øvrige publikationer, og derfor udsendes der ikke noget ugebrev disse fredage.

Alt udsendes som e-Zines der er læsevenlige på skærmen, desuden udsendes ”Lundgreen’s Quarterly” og ”Lundgreen’s China Quarterly” i en højkvalitets trykt udgave.

Som svar på spørgsmålet om hvordan vi laver vores research, så er vores indsigt baseret på den store kontaktflade vi har til virksomheder, organisationer, pensionskasser, højtstående beslutningstagere kombineret med en holdning til økonomiske nøgletal og økonomisk-politiske beslutninger. Specielt i forbindelse med Kina bruger vi, foruden vores eget netværk, en række rapporter der indeholder forskellig research. Udarbejdelsen af publikationer om Kina sker i vores egen analyseenhed i Hong Kong. Med den baggrund som Lundgreen’s Capital bygger på, så er det helt naturligt med mange kontakter i det finansielle marked. Det er alt sammen små brikker som bliver til stort og komplekst billede af de finansielle markeder og forventningerne til fremtiden.

Vores holdning er, at en vurdering af, og forventning til, de finansielle markeder ikke kan erstatte risikostyring. Den erfaring som vores vurderinger baseres på kan dog heller ikke erstattes, dette kombineret med en dyb professionel forståelse for risikostyring gør Lundgreen’s Capital til den interessante sparringspartner om finansielle risici som vi er.

Vi forbeholder os retten til ikke at udsende en eller flere publikationer uden varsel eller at se bort fra bestemte modtagere af publikationerne.