DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Politik udfordrer i stigende grad investorer

Politik udfordrer i stigende grad investorer

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Tirsdag den 28. januar tog det britiske parlament endnu en debat om Brexit og en ny runde afstemninger om den foreløbige aftale samt den videre proces, men det ændrer ikke meget.

Set ud fra en vinkel baseret på finansmarkedet, så opfatter jeg Brexit som forandringer i de rammebetingelser der gælder i vurderingen af de muligheder og risici som der nu engang er – i dette tilfælde vedrørende Storbritannien.

Forandringer i rammebetingelser mener jeg ikke, at man skal være bange for idet de altid vil finde sted, men de kan naturligvis blive så store, at man vælger en exit af en investering eller måske et helt marked / land.

Jeg har siden Brexit-afstemningen argumenteret for, at så snart der er en afklaring på, hvorledes EU og Storbritannien vælger at leve sammen fremadrettet, så vil investorer og virksomheder igen blive aktive omkring eventuelle investeringer i Storbritannien. Men den manglende britiske retning er en stigende udfordring, hvor den seneste parlamentsdebat samt afstemningerne blot bekræftede, at premierminister Theresa May ikke har sin egen konservative gruppe imod sig, men så heller ikke mere.

Min hidtidige vurdering af mulighederne i det britiske aktiemarked har været til den klart positive side, specielt i takt med, at kapitalforvaltere verden rundt har sænket deres allokering i retning Storbritannien. Og desuden har jeg vurderet, at pundet kunne stige omkring 10 pct., men det kræver en politisk afklaring med EU, og selvfølgelig hvordan Storbritanniens plan fremadrettet ser ud.

Men denne opgave som vælgerne har givet de britiske politikere er endnu ikke blevet løst, hvilket den burde have været for længst.

Den positive effekt som, f.eks. det britiske aktiemarked (specielt FTSE 350) efter min vurdering vil kunne opleve ved en afklaring begynder nu at komme seriøst under pres.  Som grafikken viser, så er tilliden blandt både forbrugere og erhvervsvirksomheder faldet signifikant de seneste måneder. Konsekvensen er, at et smallere spektrum af aktier eventuelt kun er interessante samt, at flere aktier skal korrigeres ned i pris igen, hvilket er finansmarkedets udtryk for stigende usikkerhed. Jeg vurderer fortsat, at der er fornuftige muligheder i aktiemarkedet (efter at skilsmissen er afklaret) men jeg er opmærksom på de stigende usikkerhedsfaktorer. F.eks. betyder lageropbygningen på begge sidder af Den Engelske Kanal, at der kan ske et fald i BNP-væksten når EU og Storbritannien engang er blevet endeligt enige, eller ikke, da lagrene først skal forbruges.

Men hele processen omkring Brexit bekræfter en anden langfristet bekymring som vokser i mit syn på den politiske indflydelse på økonomien. Siden den globale finanskrise har politikere spillet en langt større rolle i, hvad jeg vil kalde den operationelle økonomiske udvikling der normalt præges af forbrugere og erhvervslivets valg og investeringer. Gennem de højere offentlige underskud de seneste 10 år og gennem den ekstreme kvantitative pengepolitik,  har der derigennem været en stigende indflydelse på hvilke områder i økonomien der skulle vokse.

Et parlamentsvalg har sommetider overrasket og givet et andet udfald end forventet i finansmarkedet og dermed forårsaget uro på børsen i en periode, men alle investorer ved, at den situation opstår med mellemrum. Flere eksempler tyder dog på, at finansmarkedet skal til at bekymre sig om specielt parlamentsvalg og andre nationale afstemninger.

Et nyligt eksempel er præsident Trumps seneste aktion med at tage den amerikanske økonomi som gidsel. At lukke landets statsadministration delvist ned for at gennemtvinge opførslen af en mur mod Mexico er dybt bekymrende. Ligesom de politiske ledere i Storbritannien nu har sat landets økonomiske vækst på spil grundet personlig politisk infight i parlamentet.

I 2016 var Spanien uden regering i 10 måneder, og efter det tyske parlamentsvalg i september 2017 tog det frem til marts året efter inden man havde dannet en ny regering. Det endte med en kopi af den regering som vælgerne tydeligvis havde fravalgt, men kansler Merkel evnede ikke, eller ville ikke danne den nye trepartsregering som vælgerne ville have.

Det er i sig selv bekymrende fordi det indeholder en risiko for utilfredshed i befolkningen som igen kan skade økonomien. Desuden kan de lange perioder uden politisk retning og ledelse bidrage til øget usikkerhed blandt forbrugere og i erhvervslivet som man ser nu i Storbritannien.

Det er, set i nyere historisk perspektiv, en forandring, at finansmarkedet skal frygte et valg, men det begynder at blive en risiko og det fører til tanken om, hvornår det næste betydningsfulde valg finder sted? Tidligere har EU parlamentsvalget ikke fyldt det store, men eftersom Eurozonen og Den Europæiske Centralbank spiller en vægtig rolle i den globale økonomi så får EU parlamentsvalget mere opmærksomhed, og måske sågar større betydning. Hvor stor vælgerutilfredsheden er med EU er et godt spørgsmål, men siden sidste EU-valg har ét land helt sagt fra (Storbritannien) og i Italien er der også tydelig skepsis. Valget falder sammen med en økonomisk opbremsning i Eurozonen, hvor selv den tyske regering har måttet sande, at BNP-væksten i dette år ikke kommer over en pct.

Alt i alt kan det resultere i en mudret politisk proces efter EU-valget, hvilket øger risikoen for en opfattelse af et reformsvagt Europa i økonomisk modvind – umiddelbart ligner det et andet kvartal hvor euroen og de europæiske aktiemarkeder kommer under pres.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply