DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Om at være ”valutamanipulator”

///
Comment0
/
Categories

Teaser: USA har nu erklæret, at Kina er valutamanipulator, hvilket er yderligere en optrapning i handelskrigen, men sandheden er, at kun få lande holder sig på dydens smalle sti.

Mandag den 5. august faldt den kinesiske renminbi til et nyt lavpunkt, også lavere end i 2016 og 2018. Dengang forsvarede Kinas centralbank Peoples Bank of China (PBoC) USD/RMB (eller CNY) kursen til ikke at stige over 7,0000 ved at sælge US dollars og støtteopkøbe landets egen valuta. Hvis man ser på sådan en kursudvikling grafisk (grafik et) så ser det ud til, at det er dollaren som stiger, men den anden side af medaljen er, at renminbien falder. Præcis dette er amerikanerne meget følsomme over for, og den selvsamme dag at USD/RMB brød kurs 7,0000 meddelte den amerikanske regering, at Kina er ”valutamanipulator”, og dermed steg spændingerne mellem de to lande yderligere.

Dollaren er den seneste tid steget generelt overfor en række valutaer, hvilket dog ikke har været tilfældet over for renminbien, som det fremgår af grafik et. Men Trump udløste selv et nyt pres på Kinas valuta ved at annoncere nye handelssanktioner mod Kina, og af samme grund begyndte valutamarkedet at sælge renminbi. Det er en helt naturlig reaktion i et valutamarked, og den reaktion indeholder selvfølgelig et spekulativt element, men omvendt er der intet uventet i den bevægelse som optrapningen af handelskrigen medførte. Blot var USD/RMB allerede meget tæt på kurs 7,0000, som PBoC tidligere havde forsvaret, men da markedet kom helt tæt på den magiske grænse var der ikke noget som tyede på, at centralbanken ville intervenere som man tidligere havde gjort.

Når man arbejder i en banks afdeling for valutahandel er disse situationer intet mindre end vanvittigt spændende, og indeholder en god portion højdramatik. Når et helt bestemt kursniveau har været forsvaret i årevis, som i dette tilfælde kurs 7,0000 i USD/RMB, så vil en centralbank typisk have en særlig aktiv kontakt med de kommercielle banker for at følge omsætningen i markedet.

Oftest vil en centralbank også intervenere på et tidligere tidspunkt inden f.eks. kurs 7,0000 nås. Men den mandag var PBoC bemærkelsesværdigt stille, hvilket den erfarne valutahandler hurtigt bliver opmærksom på. Derfor begynder flere i markedet at afdække deres positioner, og med markedets egen inerti bevæger valutakursen sig hastigere mod det magiske punkt, som eventuelt ikke længere beskyttes.

Til at starte med, sådan en dag, kan man næsten fornemme, at valutahandlerne føler sig frem idet man hele tiden køber på lidt højere kurser, men omvendt frygter intervention. Men idet interventionen udebliver så eksploderer kursbevægelsen til sidst op igennem kurs 7,000, som vist på grafik et.

I den forbindelse har det været ganske lystigt at høre kinesiske valutahandlere forklare, at centralbanken jo ikke devaluerede renminbien for der blev handlet i valutamarkedet hele vejen op til kurs 7,0000. Man konstaterede, at centralbanken ikke var i markedet, som ellers forventet, og derfor sprang USD/RMB-kursen op, hvilket de lokale ikke definerer som en devaluering.

Principielt er det rigtigt idet en ”ægte” devaluering typisk bliver annonceret af et lands centralbank og derefter springer valutamarkedet typisk i den retning. Det kan også være, at et land arbejder med faste pariteter, eller udsvingsgrænser, over for en eller flere andre valutaer. Hvis disse grænser flyttes så er der, som også i dette tilfælde, tale om en reel devaluering, eller i sjældnere tilfælde en revaluering. Er den slags tiltag valutamanipulation?

Ja, det er efter min vurdering tilfældet. Så snart en valuta ikke er frit flydende og frit konvertibel så er den i større eller mindre grad under statslig kontrol, eller indflydelse, og dermed foregår der i begrebets videste forstand en form for manipulation. Dermed siger jeg også, at Kina er valutamanipulator.

Tydeligvis holdt man i Washington D.C. meget nøje øje med kurs 7,0000 i USD/RMB, for niveauet var knap brudt før Trump tweetede om, at Kina nu var valutamanipulator. Som før nævnt vil jeg også betragte Kina som valutamanipulator men de par procent, som renminbien faldt, flytter nu ikke det store, dog kan ændringen naturligvis bane vej for yderligere fald. USA vil eventuelt indbringe sit anliggende for WTO (World Trade Organization), men USA får svært ved at påvise, at renminbien er udpræget svag, hvilket en ægte valutamanipulator ville forsøge sig med.

Hvis man skal komme med en forventning til den videre udvikling i Kinas valutakurs så betyder kapitalbevægelserne (de som tillades) meget, men på lang sigt spiller inflationsforskelle ind, samt noget så klassisk som handelsbalancen.

Som grafik to bekræfter, så har Kina fortsat et mærkbart handelsoverskud. Det er en økonomisk kraft der på lang sigt giver et valutaoverskud, hvilket bidrager til at styrke et lands valutakurs. Dermed kan amerikanerne hævde, at en svagere renminbi ikke er naturlig, hvor udfordringen med diskussion er den lange horisont.

Flere lande end man umiddelbart tror er involveret i valutamanipulation, eller helt rettelig valutakursmanipulation. F.eks. er det almindelig kendt, at de store statskontrollerede japanske pensionskasser nu skal til at købe flere udenlandske aktiver for at svække yenen, men den største valutamanipulator er pt. Schweiz. For at undgå en for stærk valuta trykker centralbanken penge for at købe finansielle udenlandske finansielle aktiver, endda så meget, at landets centralbank har den højst gearede balance blandt alle centralbanker i hele verden.

Skal man pege på en større økonomi med en undervurderet valutakurs så er det Storbritannien, hvor det er min vurdering, at britiske pund hører til en af de mest undervurderede valutaer i tiden. Men om politikkerne bag Brexit kaosset ligefrem spekulerer i, at man dermed kan svække pundet unaturligt, tvivler jeg på.

Men tilbage til Trump og dollaren, for hans reaktion hænger naturligvis sammen med den relativt stærke dollar i tiden, hvilket kan være generende når verdenshandlen er under pres. Skulle dollaren stige yderligere fem pct. kunne jeg godt forestille mig, at der kommer kommentarer fra den amerikanske regering om, at dollaren er blevet for stærk. Den slags kommentarer vil ganske givet svække dollaren på kort sigt, og der er dermed tale om en verbal intervention i valutamarkedet, hvilket også er en form for valutamanipulation.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply