DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Olieprisen begynder at presse her og der

Olieprisen begynder at presse her og der

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Leverancerne fra flere store olieproducerende lande er enten faldet, eller risikerer at falde, hvilket naturligvis giver uro på oliemarkedet.

Sidste år faldt olieprisen i løbet af fjerde kvartal, endda meget, fra ca. 85 ned til ca. 50 dollar pr. tønde (159 liter) som grafik et viser. Den amerikanske centralbankchef Jerome Powell var meget hurtig til at aflyse yderligere rentestigninger grundet den lavere inflation. Det var ikke den eneste grund til ændringen i centralbankens holdning, men faldet i olieprisen kom meget belejligt.

Det har f.eks. også forledt Indien til at sænke renten, hvilket var en alt for tidlig beslutning, men man ventede bare på det mindste argument til tage det skridt, og nu stiger olieprisen igen.

En række flyselskaber lever lige så marginalt, og som grafik to viser, er det naturligt, at prisen på flybrændstof følger olieprisen med op. Det store indiske Jet Airways er bukket under med beskeden om, at indtægterne var for lave. Det er vel derfor mange virksomheder lukker, men det faldt dog sammen med den seneste stigning i olieprisen. Også islandske WOW er stoppet, hvor historien er mere kompleks end blot en oliepris, men igen er sammenfaldet der. Hvis man betragter begge grafikker er det dog påfaldende, at den nuværende oliepris og eksempelvis flybrændstof ikke er højere end den var i det meste af 2018.

Eksemplerne viser, hvorledes olieprisen begynder at presse her og her. Det er rundt om i verden og på forskellige niveauer, hvor min opmærksomhed nu er rettet mod om olieprisen bliver så høj, at udviklingen giver grund til en større justering af forventningerne til forskellige sektorer og lande.

Olieprisen er ikke steget så meget endnu, men jeg mener, at det begynder at blive kritisk, hvis prisen for Brent stiger over de højeste priser fra sidste år, altså over niveauet 80 til 85 dollars pr. tønde. Og når olieprisen nu har været stigende siden årets start, så er det naturligt at overveje om, og hvornår, den udvikling stopper?

Den tanke vil jeg tillade mig at kæde sammen med nogle af eksemplerne jeg har nævnt. For det, at olieprisen stiger til f.eks. 85 dollar burde ikke betyde det store ud over, at nogle selskaber mærker en vis nedgang i profitten, mens andre tjener mere. Mit indtryk er dog, at marginalerne i den globale økonomi stadig bliver mindre, og her er reaktionerne på olieprisstigninger vigtige at følge.

For bare få år siden ville jeg betragte en oliepris på over 100 dollar som en global smertegrænse, og det kan være det stadig er tilfældet, men det kræver at olien stiger mere for at konstatere, hvor smertegrænsen er i tiden. Jeg mener, at der er indikationer af at smertegrænsen er lavere, og det er vigtigt med en holdning til dette, for den globale vækst ændrer sig, hvis den økonomiske smertegrænse for olieprisen overskrides.

Det er ikke mit hovedscenarie, at den globale økonomi rammes af en vækstbremse som kan relateres til en pludselig høj oliepris. Men faktuelt må man konstatere, at olieprisen er steget pænt og derfor kommet tættere på et niveau som påkræver en øget opmærksomhed.

Helt overordnet er det min holdning, at udbuddet af energi i verden er rigelig til at dække det behov der er, også fremadrettet. Dog kan der udmærket komme midlertidigt pres på olieprisen af en række årsager, men det er nu ikke den globale vækst som presser olieprisen op.

Olieprisen og politik har altid hængt sammen, og bl.a. den sammenhæng spøger igen flere steder. Helt konkret er de sidste stigninger kommet efter, at USA nu vil sanktionere lande der importerer olie fra Iran, og dermed er det et udbudsproblem af olie da den skal købes fra andre lande.

Det ville normalt heller ikke være en udfordring men Venezuela udgør pt. et problem fordi produktionen er faldet signifikant. Libyen er på randen af en borgerkrig så alt i alt er der ganske enkelt en stigende risiko for et midlertidigt underbud.

Igen er det historisk velkendt, at præcis sådanne udviklinger giver en midlertidig stigning i olieprisen, men heldigvis er verden ikke bare som den plejer at være – det ville være for kedeligt. Grundet den enorme stigning i olieudvindingen fra tjæresand i USA, er landet nu blevet verdens største olieproducent med 15 pct. af den globale olieproduktion.

Omvæltningen består særligt i, at USA er gået fra at være verdens største olieimportør til nu også snart at have så stor produktion, at landet kan eksportere olie (USA har en stor im- og eksport af kommercielle grunde og fordi der er behov for forskellige oliekvaliteter- og produkter).

Jeg tænker dog særligt på den politiske dimension, for da man var mere afhængig af olieimporten blev der ført en politisk linje således, at den amerikanske præsident fandt løsninger uden at rage uklar med OPEC-landene. Nu er den amerikanske præsident en af de mere stridslystne man har haft, og samtidig er USA ikke afhængig af olie. Derfor er det også noget nemmere, at lægge sig ud med de olieproducerende lande, og den risiko er større end den har været, hvilket øger risikoen for pludselige udsving i olieprisen.

Der er dog et par tekniske faktorer der er værd at tage med i betragtningerne, og som har en betydning. Hvis man blot betragter en tønde råolie som en tønde råolie, så kan USA rent faktisk kompensere for en del af den manglende olie i tilfælde af, at en anden olieproducent boykottes. En teknisk udfordring er dog, at den råolie der primært efterspørges i verden er den tunge ”heavy crude” og ikke ”light” som USA producerer. Den tunge udgave produceres f.eks. i Venezuela og Saudi-Arabien, og dermed er den mest klassiske oliestat af alle, Saudi-Arabien, tilbage i spillet.

Lige nu vil oliemarkedet ganske givet sætte pris på en øget produktion i Saudi-Arabien, men man skal ikke glemme, at den store olieproducents statsbudget kræver en oliepris på 80 dollar for at hænge sammen. Så det er sikkert der, at olieprisen er på vej hen, hvilket ikke giver anledning til nogen større bekymring, og som nævnt er det pt. ikke mit hovedscenario, at olieprisen skal meget højere. Skulle det ske vil jeg revurdere min holdning i retning af et mere negativt syn på den globale vækst.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply