DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Kinas økonomiske nedtur

Kinas økonomiske nedtur

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Kina er atter i overskrifterne med frygt for lavere vækst, hvilket bliver en realitet. Den langfristede ændring i forbruget i Kina bliver dog en meget større udfordring.

Den 2. januar advarede Tim Cook, CEO for Apple, om en vigende indtjening grundet problemer med salget i Kina. Frygten for Kinas økonomi har siden da præget overskrifter og finansmarkeder – men er modvinden i Kinas økonomi større end i mange andre lande? Eller er den nedtur i Kina som vestlige CEO’s tilsyneladende i stigende grad frygter, snarere et udtryk for et skifte i efterspørgslen i Kina som bliver svær at håndtere for vestlige virksomheder?

Fra 2017 til 2015 faldt salget af iPhones fra 58 mio. til 41 mio., hvor Huaweis salg af smartphones i den samme periode steg fra ca. 63 mio. til omkring 90 mio. Gennem de samme tre år steg salget mærkbart hos Oppo og Viva, hvor Xiaomi måtte hænge i. Men deres salg i 2018 matcher formentlig omsætningen i 2017, hvilket jeg vurderer, at Huawei også opnår.

I årets tre første kvartaler af 2018 blev der kun langet 24 mio. iPhones over disken i Kina, og dermed er det allerede nu klart, at sidste år byder på endnu en tilbagegang for Apples salg af smartphones i Kina.

Der er altså ikke noget galt med salget af smartphones i Kina, det er blot Apple der ikke har et produkt som passer til den øjeblikkelige udvikling i efterspørgslen – men deri finder man også et godt eksempel på et skifte i Kinas økonomi der vil føles som noget af en omvæltning for virksomheder og investorer fremover.

Og jeg vil give Tim Cook så meget, at forbrugerne i Kina holder sig mere tilbage end de har gjort, for siden midten af sidste år har jeg i stigende grad hørt om forbrugere der ikke synes de havde råd til en iPhone. Derfor valgte forbrugerne et andet mærke, og denne forbrugstilbageholdenhed bekræftes af mange statistikker.

I andet halvår af 2018 stod det også klart, at året ville blive det første år gennem 30 år, hvor nyvognssalget faldt. Men der er også en anden forklaring, hvor den kinesiske forbruger i stigende grad gør som en vestlig forbruger, nemlig køber en brugt bil. Hvor nyvognssalget faldt fra 24,7 mio. i 2017 til 23,7 mio. biler sidste år, så steg salget af brugte biler fra 12,4 mio. til ca. 15 mio. på de samme 12 måneder.

BNP-væksten i fjerde kvartal sidste år landede på 6,4 pct., som grafik et viser, og dermed fortsatte den forventede udvikling mod en lavere vækst, hvilket har flere grunde. Hvis den amerikanske handelskrig virkelig havde ramt Kina så skulle det have været tydeligere i BNP-væksten, dog er det min vurdering, at teknologisektoren har mærket en effekt, hvilket er én årsag til generelle fyringsrunder i sektoren. Den kinesiske regering arbejder fortsat på, at gældsbjerget skal nedbringes, hvilket skal sænke BNP-væksten og, som beskrevet, mærker man en vis forbrugstilbageholdenhed. Men når man betragter grafik to med nærmest evige prisstigninger på nye privatboliger, så kunne man fristes til at spørge om kineserne ikke har forstået, at deres land er i økonomisk krise jævnfør finansmarkedet?

Det er min klare forventning, at priserne på boliger snart falder idet den årlige stigning i salget af boliger nu nærmer sig nul, hvor specielt salget i det traditionelt gode efterår var temmelig slapt. I alt passer det godt med min forventning, som jeg har argumenteret for siden sidste sommer nemlig, at BNP-væksten når ned på seks pct. noget hurtigere end finansmarkedet forventer.

Det vil fortsat understøtte volatiliten i aktiemarkedet, men spørgsmålet for vestlige virksomheder er, om det virkelig er den største risiko som man skal frygte? Om fem år er Kinas samlede BNP trods alt 30 pct. større end det er i dag, mens Italiens BNP forbliver det samme med en nulvækst, hvis man da undgår en recession – hvilken udvikling udgør den største risiko?

Den fortsatte vækst i Kina er ét af flere argumenter for hvorfor Kina forsat byder på masser af købekraft, endnu flere millionærer, milliardærer etc. Men udviklingen mener jeg understøtter min langfristede vurdering af, at den tiltagende indenlandske vækst i økonomien er med til at udvikle Kina til verdens største indre marked inden for de næste 10 år, og det bliver på Kinas præmisser uagtet om Trump fører handelskrig eller ej.

De signaler om forbrugsændringer som 2018 har budt på, vurderer jeg bliver forstærket de næste år, hvilket passer ind i mit firmas tro på en stærk megatrend. Nemlig, at den øvre middelklasse i Emerging Markets lande (inklusive Kina) ikke vil opleve nogen særlig fremgang i købekraften, men det vil derimod husholdningerne med meget lave indkomster og som bevæger sig op i middelklassen målt på indkomst.

Derfor stiger efterspørgslen ikke efter iPhones men efter et billigere produkt som skal kunne konkurrere med lokale billige produkter i Kina. Flere vil købe en brugt bil og stigningen i salget af f.eks. andre langvarige forbrugsgoder bliver af produkter i den prismæssigt lave ende.

Det understreger hvilket pres som virksomheder vil opleve på det kinesiske marked mange år frem, og derfor er det ikke et fald i BNP-væksten til f.eks. seks pct. der ville være min største bekymring. Udfordringen for både investorer og virksomheder er at forholde sig til det skiftende og prispressede marked som jeg i stigende grad forventer i Kina fremadrettet – måske sågar Apple Inc. overgiver sig og udvikler en iPhone lavet af bambustræ kun indeholdende de mest basale funktioner.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply