DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Italiens økonomi versus EU efter valget

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Italien fik mange overskrifter før EU-valg grundet Liga Partiet, men efter valget fortsætter de mange overskrifter, dog grundet økonomien.

I Italien blev det EU skeptiske Liga Parti, som ventet, det største parti ved weekendens EU-valg. Mit hovedscenarie forbliver derfor, at Italien vil tiltrække sig yderligere opmærksomhed fra internationale investorers  side efter valget til Europa Parlamentet.

Det skyldes, at nu har man politisk cementeret den stærkt EU kritiske front både i den italienske indenrigspolitik, samt i landets position over for de øvrige lande i Eurozonen.

En god indikation af, at ikke kun jeg stiller skarpere ind på Italien op til valget kan man se i obligationsmarkedet. I løbet af maj ramte den tyske 10-års rente det laveste niveau siden 2016 med en rente der igen er negativ, og selv Grækenland har oplevede faldende renter. Men som grafik et viser så er investorerne noget mere bekymret over Italien idet renten stiger så snart der er udsigt til uenighed mellem den italienske regering og EU-Kommissionen. Den seneste stigning kom efter, at EU-Kommissionens nye beregninger viser, at Italiens budgetunderskud rammer 3,5 pct. af BNP til næste år. Det er over den accepterede grænse på 3 pct., men viser også et budget som blot øger underskuddet uden signifikante reformer, sådan en udvikling gør investorer nervøse. Den meget hårde retorik, fra specielt Liga partiet, forventer jeg sågar bliver intensiveret op til de budgetforhandlinger der venter i det kommende andet halvår af 2019.

Ved weekendens valg tabte de to store fraktioner i EU parlamentet EPP samt S & D deres mangeårige samlede flertal. Det vurderer jeg ikke vil påvirke euroen eller finansmarkederne generelt. Det kan dog være en støjfaktor, at valget skabte interne problemer i den tyske regering, og dermed er den tyske position endnu engang usikker. Dette kan presse euroen en anelse, men det er nu selve Italiens situation som påkalder min største interesse.

Jeg har længe haft den holdning, at den italienske økonomi en dag bliver så forværret, at Italien får junk bond status. Det vil mildest talt være en katastrofe, hvis Eurozonens tredjestørste økonomi skulle synke til det niveau. Min fokus er på om hastigheden i denne udvikling forstærkes i tiden, hvor Matteo Salvinis Liga parti er blevet så kraftfuldt, og samtidig er både Italiens og Eurozonens økonomiske vækst under pres.

Men de solstrålehistorier der er, skal naturligvis ikke fornægtes, og det var glædeligt, at Italiens BNP-vækst blev på plus 0,2 pct. i dette års første kvartal, efter to kvartaler med negativ vækst, og dermed kom Italien ud af en såkaldt teknisk recession. Forventningen til væksten i dette andet kvartal opfatter jeg blandt økonomer som yderst beskeden, og dermed er en nulvækst for Italien mit hovedscenarie. Samtidig skal man ikke underkende, at den italienske centralbank allerede sidste år udsendte en rapport der beskriver de uheldige konsekvenser for Italiens økonomi, og den finansielle sektor, når renten stiger. Ved at inddrage centralbankens beregninger, vurderer jeg, at alene den uro som Matteo Salvini skabte i obligationsmarkedet sidste år kostede Italien mere end de ekstra penge som regeringens ekspansive finanspolitik pumpede ud i systemet.

Italiens finansielle sektor er under pres, hvilket i øjeblikket endnu en gang understreges af en nødvendig redningsaktion for Banca Carige. Det er den fjerde større redningsaktion af italienske banker inden for et par år. Indtil for nyligt var den amerikanske kapitalfond BlackRock meget interesseret i at overtage banken, men amerikanerne meldte fra. Den officielle forklaring var naturligvis, at man ikke kunne få investeringen til at hænge sammen men rygterne siger, at Italiens populistiske regering og udsigten til langvarig økonomisk nulvækst var den reelle årsag. Det betragter jeg som særdeles bekymrende da det bekræfter min egen holdning, og det er absolut muligt at andre investorer har samme indstilling.

Endnu mere afgørende er om kreditvurderingsbureauernes skepsis vokser igen. Som nævnt er det mit hovedscenarie, at Italien på vej i den retning. Grafik to illustrerer, at landet aldrig er kommet økonomisk med igen efter den globale finanskrise. Som beskrevet tidligere er finanssektoren under pres, men f.eks. står industrien også i stampe, hvor grafikken viser den samlede industriproduktion i Italien udtrykt som et indeks. Naturligvis faldt produktionen gennem finanskrisen for 10 år siden. Mange lande har dog indhentet det tabte og er tilbage samme vækstniveau som før finanskrisen, men Italien har aldrig fået overvundet nedturen i forbindelse med finanskrisen.

Min forventning er, at den hårde retorik fra Matteo Salvini ganske enkelt vil påkalde sig mere opmærksomhed om Italiens situation, og derfor stiger risikoen endnu engang for yderligere nervøsitet i finansmarkedet.

Det stigende budgetunderskud til 3,5 pct. i 2020 er et af de vigtige diskussionspunkter, som jeg giver ekstra opmærksomhed. Men naturligvis også, hvor stejlt regeringen i Rom står på at indføre borgerløn samt at ændre pensionsreglerne.

Den italienske regering arbejder med forslag om moms- og skatteforhøjelser, dog er de endnu uklare, herunder hvornår de skal træde i kraft. Og så er der reaktionen fra finansmarkedet selv, for risikoen er nu, at Italien hurtigere er på vej ind i den negative spiral, hvor dårligere udsigter meget vel kan føre til højere renter – og her har landets egen centralbank, som nævnt, i en meget velskrevet rapport redegjort for, hvor meget højere renter belaster Italiens økonomi.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply