DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Investorer skuffede over Indiens finanslov

Investorer skuffede over Indiens finanslov

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Det er altid spændende, når det indiske finansbudget er godkendt, og i år havde børsen endda åbent på en lørdag så investorerne kunne reagere på finansloven, men feststemningen forsvandt dog hurtigt.

Lørdag den 1. februar havde børsen i Mumbai ekstraordinært åbent for aktiehandel efter, at parlamentet godkendte finansloven for det kommende finansår (der starter 1. april). Fra en investors perspektiv ville det dog have været billigere, hvis børsen blot havde holdt lukket i den weekend som man plejer eftersom handelsdagen sluttede med et minus på 2,4 pct. grundet skuffede investorer.

I den kommende finanslov har den indiske regering ellers fulgt samme retning som f.eks. i USA, Kina og Filippinerne med at sænke indkomstbeskatningen for husholdninger i middelklassen. I de tre nævnte lande skabte skattelettelserne mere optimisme og førte til en forbrugsstigning blandt lønmodtagerne i middelklassen, men i Indien var dette ikke nok til at glæde investorerne.

Da Indiens premierminister Modi blev valgt første gang for cirka fem år siden var bedre forhold for erhvervslivet og økonomisk vækst helt i toppen af ​​dagsordenen. Optimismen steg, og det samme gjorde aktiemarkedet i Indien, men er mange skuffede over, at BNP-vækstraten nu er faldet seks kvartaler i træk. Konsekvenserne er synlige da tilbageslaget i vækstraterne betyder, at ledigheden er steget i det meste af 2019, som ét eksempel på en af de mere alvorlige effekter. Men tilbageslaget i økonomien sidste efterår har været tydelig i mange sektorer, og som grafik et og to illustrerer så spænder det lige fra fremstillingssektoren til investeringer i infrastruktur.

En lavere indkomstbeskatning for husholdninger i middelklassen sigter helt klart mod at øge det private forbrug. Dette er ikke en dårlig idé, men på grund af den samlede økonomiske usikkerhed i Indien, holder forbrugerne tilbage med at give penge ud. Derfor er det usikkert om skattelettelserne kickstarter nogen særlig forbrugsstigning i modsætning til forbrugernes reaktion i USA, Kina og Filippinerne.

På den nye finanslov er der også afsat mere støtte til landbruget og infrastrukturudvikling i landdistrikterne, hvilket vil bidrage til at øge indkomstniveauet i landområderne. Efter min mening er også dette et fint initiativ, og jeg vurderer, at det vil hjælpe forbruget i landdistrikterne, men det ikke er nok til at vende de faldende BNP-vækstrater.

Den sidste betydelige godbid i den nye finanslov er afskaffelsen af ​​en slags ekstraskat på selskabsudbytter, der normalt har bidraget med USD 3,5 milliarder (kr. 24 milliarder) til statskassen. Der er ingen tvivl om, at erhvervslivet er tilfreds med denne beslutning men jeg er ikke er overbevist om, at tiltaget resulterer i nye og større investeringer i erhvervssektoren.

Den nye finanslov bidrager til en øget omfordeling af indtægterne i Indien, hvilket jeg grundlæggende vurderer kan være positivt, men umiddelbart tvivler jeg på, at ændringerne virkelig løfter den indiske økonomi inden for en overskuelig horisont. Desuden er disse initiativer ikke reformer men trods alt blot en omfordeling af indtægter, så ikke underligt, at investorerne ikke kunne imponeres over denne del af finansloven. Men hvis man analyserer forudsætningerne for finanslovens finansiering så bliver det først rigtigt bekymrende.

Som sædvanligt kunne den indiske regering heller ikke i indeværende finansår holde sig inden for det budgetterede maksimale statsunderskud på 3,5 pct. af BNP, hvor virkeligheden bliver et underskud på 3,8 pct. af BNP. I den kontekst er det også værd at have det oprindelige budgetmål for det kommende finansår for øje, hvor regeringen blot for ét år siden forudsatte, at det maksimale statsunderskud for næste år bliver 3 pct. af BNP, hvilket aldrig har været realistisk. Tilsyneladende er regeringen kommet til den samme konklusion, og derfor er den nye budgetmålsætning på 3,5 pct. af BNP i underskud det kommende finansår. Denne evige manglende opfyldelse af egne mål er naturligvis ikke den bedste måde at vinde investorernes tillid på, hvilket samtidig besværliggør drømmen om at få flere udenlandske investorer til landet. Når man desuden inddrager, hvorledes Modis regering planlægger at skabe flere indtægter i løbet af det kommende år, kan selv den mest positive tænkende investor blive udfordret.

Den offentlige låntagning øges fra 70 milliarder dollars i år til 75 milliarder dollars næste år. Den del kommer til at fungere uden problemer, men med manglende reforminitiativer repræsenterer dette tiltag ikke ligefrem nogen visionær løsning. Endvidere planlægger regeringen at sælge en række offentligt ejede virksomheder for at skabe engangsindtægter til en samlet værdi af 29 milliarder dollars, idet en selskabsskattereform fra september sidste år også skal finansieres.

På listen over aktiver til salg vil investorer blandt andet finde en andel i Life Insurance Corporation of India, som måske nok finder en køber, men jeg tror næppe, at det tabsgivende flyselskab Air India vil finde en ny ejer til nogen særlig attraktiv pris. Yderligere drømmer regeringen om at realisere statsejede banker til en god pris, men disse institutioner vurderer jeg mere som værende kendte for at have behov for en kraftig rationalisering før de bliver ægte juveler.

Det eneste mere forudsigelige indkomstskabende initiativ, der er inkluderet i den nye finanslov, har endnu ikke fået nogen international opmærksomhed. Det er ganske en øget importtold på en række forbrugsgoder, hvilket naturligvis øger protektionismen og dybest set skader de forbrugere man gerne vil have til at forbruge mere – dette er gammeldags økonomisk tænkning langt væk fra ægte reformer. I Indien er der selvfølgelig også en løbende politisk debat om nye reformer, men den årlige finanslov er virkelig den spændende læsning, hvor man får pejlingen for det kommende år. Her er min konklusion, at intet i budgettet giver et signal om, at Indien i det kommende finansår bevæger sig hen imod at blive en mere attraktiv investeringsdestination for udenlandske investorer.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply