DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Inflationen og centralbankerne slumre

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Den globale inflation har længe været stabil, ​​og lige nu forbliver denne situation uforandret, men den stigende risiko er, at centralbankerne kunne blive udfordret, hvis inflationen uventet stiger.

Globalt har den lave inflation skabt bekymringer, men omvendt har den lave inflation og de deraf faldende renter skabt glæde blandt investorerne. Den lave inflation, på globalt plan, er da også fortsat det jeg betragter som en megatrend, og dermed det jeg fortsat ser som en grundlæggende langfristet udvikling i den globale økonomi. På det seneste har jeg haft denne langfristede vurdering oppe til en kritisk genovervejelse, men jeg fastholder megatrenden som mit primære scenarie, altså, at den aktuelle situation med relativ lav inflation over hele kloden fortsætter. De overordnede argumenter forbliver de samme, nemlig et globalt overskud af arbejdskraft, rigeligt med energi, overskydende produktionskapacitet og desuden fører globaliseringen til en løbende priskonkurrence.

Pludselige, og uforudsete ændringer, er lig med reelle risici på de finansielle markeder, da truende risici altid er de uventede ændringer – men er centralbankerne klar til at håndtere pludselige ændringer i inflationen, hvis man ser kritisk på den nuværende pengepolitik som f.eks. Den Europæiske Centralbank (ECB) eller den amerikanske centralbank (Fed) fører ?

Årsagen til, at jeg vender tilbage til en inflationskontrol lige nu, er, at amerikanske investorer signalerer en øget frygt for en stigende inflation. Eller helt korrekt, så har amerikanske investorer på det seneste købt flere obligationer, der inkluderer en inflationsbeskyttelse, de såkaldte Treasury inflation-protected securities, eller blot Tips for at gøre livet lettere. Bag den stigende appetit for disse obligationer gemmer sig spekulationer om, at den amerikanske centralbank vil tillade en højere inflation. I givet fald sker det, når centralbanken fremlægger sin egen deres gennemgang af deres egne pengepolitiske værktøjer, en rapport, der udarbejdes hvert 10. år, så det bliver særdeles spændende læsning.

Fortsat lav global inflation betragter jeg, som nævnt, som en megatrend trods den seneste stigning i USA (grafik et), så centralbankerne kan sove trygt om natten – endnu. Men verdensøkonomien har nu muligheden for at få en smule mere fart på igen, i det mindste i en periode, så det kan være, at lufttrykket skal tjekkes forud for en ny rejse. Den amerikanske økonomi er ikke på vej mod en recession, hvilket efterhånden har været en frygt blandt økonomer i årevis. Jeg forventer, at frygten vil blive aflyst, og hertil vil en række lande over hele verden øge deres offentlige forbrug i år.

Spændingerne i Mellemøsten er steget, selvom det ikke nødvendigvis betyder, at olieprisen vil stige mærkbart, men risikoen for dette er selvfølgelig tiltagende. Da prisen på råolie i løbet af 2019 bevægede sig i et temmelig snævert interval (grafik 2), kan bare en mindre stigning i olieprisen i år betyde målbare ændringer i inflationen, og dette er da absolut en mulighed.

Mit spørgsmål om de førende centralbanker er parate til at tackle en pludselig stigning i inflationen handler ikke om, at vurdere om inflationen stiger eller falder. Humlen er om centralbankerne i USA og Eurozonen risikerer at blive efterladt bagud af udviklingen, hvis den globale vækst og inflation overrasker hele finansmarkedet ved at stige mere end forventet.

Da både Fed og ECB sænkede deres renter i 2019, uden nogen grund, flyttede de sig endnu længere væk fra at være i en position, hvor de udramatisk kan stramme pengepolitikken, hvis inflationen stiger uventet. I øjeblikket kører næsten alle deltagere i finansmarkederne, inklusive centralbankerne, komfortabelt derudaf i tilliden til, at man har styr på risiciene, og selv er jeg også relativt komfortabel.

Men jeg ændrer min vurdering af, at der er en stigende risiko, for at de førende centralbanker kan snuble og komme bagefter, når det drejer sig om at have inflationen under kontrol, hvis den stiger. Indtil videre er det noteret, at amerikanske investorer køber mere beskyttelse mod inflation, hvilket sker nu og da af forskellige årsager, men fortsætter købet af Tips obligationerne, vil jeg give det mere opmærksomhed.

Justeringen i min egen vurdering understreger, at ud af de forskellige aktivklasser så har obligationer den største risiko for en punktering i finansmarkederne i år, og den risiko har jeg endnu en gang opgraderet. Netop min faldende tillid til, at førende centralbanker er i stand til suverænt at håndtere en situation med højere inflation, spiller en stor rolle i denne vurdering – Ændringen betyder ikke, at jeg nu mener at økonomier kører i grøften, men det repræsenterer, at i min vurdering af risikoen for et udsalg på obligationsmarkederne er der taget endnu et trin op mod det røde risikofelt.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply