DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Indiens flirt med internationale investorer

///
Comment0
/
Categories

Indien er eventuelt på vej til at udstede sin første internationale obligation nogensinde – måske regeringens greb i centralbankens pengekasse i sidste uge er et led i forberedelserne.

I juli berettede den højtstående embedsmand, Subhash Chandra Garg, fra Indiens finansministerium, at Indien måske ville udstede sin første internationale obligation. Ifølge udtalelsen var tankerne, at udstedelsen skal finde sted til oktober, og for den nette sum af 10 milliarder dollars (67 milliarder kr.). Det vil være særdeles spændende, hvis Asiens tredjestørste økonomi vælger at udstede sin første internationale obligation og specielt, når en række advarselslamper lyser rødt.

Beløbet er i sig selv stort, men skal omvendt ses i forhold til Indiens samlede valuta- og guldreserver på 430 milliarder dollars. Så beløbet vælter ikke verden, men det kunne give appetit på flere internationale gældsudstedelser fra landet med en kreditvurdering, der ganske vist er stabil, men dog kun lige holder sig inden for investment grade segmentet (den bedste halvdel af kreditvurderinger).

Om obligationsudstedelsen kommer, er stadig et meget åbent spørgsmål da Subhash Chandra Garg ifølge medierne ikke længere er at finde i Indiens finansministerium, og udstedelsen har der gennem en periode heller ikke været så meget nyt om.

Årsagen til, at jeg tænkte på om den stadig er aktuel skyldes, at den indiske regering hævede 25 milliarder dollars i den Indiens centralbank (Reserve Bank of India) i sidste uge. Dette er sig selv epokegørende, og endnu ved ingen hvorledes pengene skal bruges, men måske de bliver brugt til at lappe statsbudgettet sammen før man arbejder videre med obligationsudstedelsen ?

Gennem et par år er der blevet udøvet et enormt pres fra premierminister Modis regering mod centralbanken, fordi regeringen ganske enkelt vil have udbetalt nogle af værdierne i centralbanken. Det er der såmænd ikke noget usædvanligt i, da det i de fleste lande er sædvane, at centralbankens overskud helt, eller delvist, udbetales og dermed indgår det i statskassen og regeringens økonomiske råderum.

I Indien er det dog første gang, at der overføres penge til statskassen. Beløbet på de 25 milliarder dollars består af sidste års overskud, samt en ekstra dividende, men mange økonomer og investorer vil sikkert betragte det som ”inden for det forsvarlige”. Dog er optakten, og måden hvorpå det er sket, mere bekymrende efter min mening.

I den periode, hvor regeringen har presset på for at få overført værdier fra centralbanken har regeringen samtidig indskrænket centralbankens selvstændighed. Ad flere runder har regeringen vedtaget regler og ændringer for centralbanken således, at regeringen langsomt har fået mere direkte indflydelse i f.eks. den pengepolitiske komité. Striden om pengeoverførslen har da også kostet stillingen for flere centralbankchefer i Indien de seneste år.

Skal Reserve Bank of India aflevere en del af sit overskud fremadrettet, mener jeg ikke, at det så alvorligt da det, som nævnt, også er sædvane i andre lande. Hvad jeg derimod gennem flere år har betragtet med bekymring er centralbankens udflydende selvstændighed, hvor centralbanken, punkt et, ikke selvstændigt bestemmer pengepolitikken. Dernæst er min frygt, at der kan være en stigende risiko for at centralbanken, og specielt kapitalreserverne, pludselig bliver en del af regeringens finanspolitiske planlægning. Sådan en risiko kan udvikle sig i et land som Indien, hvor finanspolitiske udfordringer er et tiltagende problem – en udvikling man som investor nøje bør overveje.

Uanset om obligationsudstedelsen bliver til noget eller ej, så bliver det virkelig interessant at følge de 25 milliarder dollars. Hvis regeringen øremærker pengene til fornuftige investeringer, så mener jeg ligefrem at det giver mening at have været i sparegrisen. I en udviklende økonomi tænker man ofte på yderligere investeringer i infrastruktur, hvilket er ganske fornuftigt, hvis investeringerne giver et positivt afkast. En af de mere oversete investeringer i infrastruktur er i en forbedret internetdækning. Det er ikke for at folk skal kunne streame flere film, men det binder landområderne meget mere sammen med den generelle udvikling, hvor folk i landdistrikter bedre kan få adgang til fjernuddannelse, åbne bankkonti etc.

Men pengene kan også flyde andre steder hen. Grafik et viser det årlige budgetunderskud som pct. af BNP i Indien og i Filippinerne, hvor udviklingen i Indien jo egentlig ser ganske fornuftig ud. Men sandheden er, at Indien har kæmpet med at få den årlige gældsætning ned, hvilket blandt andet er svært fordi man ikke formår at holde BNP-væksten oppe på det ønskede niveau. Det er derfor en mulighed, at de 25 milliarder dollars blot stopper et hul i statskassen fordi skatteindtægterne ikke kommer op på det budgetterede i år. Underskuddet kan altså formentlig ikke holdes under de planlagte 3,3 pct. af BNP uden hjælp af overførslen fra centralbanken, men til gengæld ser det pænt ud, hvis Indien bevæger sig ud på det internationale lånemarked.

Som eksempel har jeg også vist udviklingen i statsunderskuddet fra Filippinerne, hvor man kan hævde, at det ikke er bedre, men historien er en helt anden. Der var, og er stadig, finanspolitisk råderum til offentlige investeringer, hvilket man i Filippinerne har benyttet til skattelettelser for middelklassen og infrastrukturinvesteringer således, at BNP-væksten kan fastholdes på eliteniveau.  Derfor forbliver Filippinerne en investeringsmæssig A-nation i mit firma, og noget anderledes vurderet end f.eks. Indien.

Som konsekvens af den faldende globale vækst kommer den indenlandske vækst til at blive mere betydningsfuld for alle økonomier, også Indiens. Grafik to viser, at også forbrugertilliden halter i Indien, så de 25 milliarder dollars kunne alternativt bruges til at sprede glæde blandt husholdningerne, hvilket ikke ville være nogen dårlig idé. Men helt sikkert er, at Indiens økonomi fortsat lider under, at der er for mange huller at stoppe i den offentlige økonomi. Det betyder, at en international obligationsinvestor i givet fald meget kritisk skal overveje Indiens økonomiske udsigter de næste par år frem.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply