DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

I Kina mangler de broer

///
Comment0
/
Categories

Teaser: BNP-væksten i Kina har gennem mange år været holdt oppe af store offentlige investeringer i infrastruktur, men Kinas regering skal hastigt til at finde på andre løsninger.

Antallet af vejbroer i Kina er steget fra 658.000 i 2010 til 851.000 sidste år (grafik et). Den udvikling beskriver også ganske godt den samlede udvikling af infrastruktur i landet, og omskrevet til det nationale regnskab er dette de signifikante, og berømte, anlægsinvesteringer der har holdt BNP-vækstraterne oppe. Hvis man betragter udviklingen i byggeriet af vejbroer, så har tendensen været, at der er blevet bygget et aftagene antal broer hvert år siden 2010. Men nu har investeringerne i infrastruktur stået på i så mange år, at man mangler broer at bygge idet, der nu begynder at blive færre anlægsbyggerier som det giver økonomisk rationel mening at udføre.

Grafik to viser hvorledes, at den årlige vækst i udlån er faldende i år, og her peger flere økonomer på, at der optages færre lån til infrastrukturinvesteringer. Dette sker ofte gennem specielle selskabskonstruktioner på provins, eller regionalt niveau, hvor man i mange tilfælde også inddrager rentabiliteten i projekterne.

Parallelt hermed bemærker jeg, at den årlige stigningstakt i provinsernes salg af land er fortsat faldende, men stigningstakten er dog stadig positiv. Der er ikke nogen direkte sammenhæng med anlægsinvesteringerne, bortset fra at nogle af infrastrukturinvesteringerne giver indtægter i form af brugerbetaling. Begge udviklinger betragter jeg dog som strukturelle og langfristede, hvorfor det har en stor betydning for Kinas økonomi.

Betyder denne udvikling, at Kinas BNP-vækstrate er på vej endnu længere ned? Det er et centralt spørgsmål, men det endnu mere centrale er, om den kinesiske økonomi kan ændrer så meget kurs, at der kan kompenseres for de vejbroer man nu ikke længere kan bygge flere af, hvis fornuften da skal råde. Utvivlsomt vil dette optage en række økonomer i stigende omfang, men for investorer generelt er temaet også værd at beskæftige sig med.

I alle lande der udvikler sig gælder det, at investeringer i infrastruktur er særdeles værdifuldt for den videre økonomiske vækst, tænk blot på den første vej eller jernbane fra A til B. Men som økonomien udvikler sig, falder den marginale nytteværdi af mere infrastruktur mod nul, eller kan sågar være negativ. For offentlige investeringer i infrastruktur gælder der også, set ud fra et rationelt økonomisk synspunkt, at investeringerne skal give en positiv forrentning. Det kan ikke altid måles præcist, men der kan laves fornuftige beregninger på indikationer af afkast af infrastrukturinvesteringer. Den debat oplever man f.eks. også her i Danmark, om en investering i infrastruktur nu også vil give et positivt afkast eller ej.

Nøjagtigt de samme overvejelser gælder udbygningen af infrastrukturen i Kina. Landet er enormt og der er stadig utallige steder hvor der mangler bedre infrastruktur, men eksempelvis bliver de broer man kunne bygge mindre rentable jævnfør ovenstående betragtninger.

Jeg forventer fortsat, at man i Kina bygger infrastruktur, hvor noget er mere fornuftigt end andet. Det sker i alle lande, hvor netop hensynet til det pågældende lands BNP-vækst spiller en rolle. Men hvis man officielt i Kina forsøger at holde BNP-væksten på de seks pct. med urentable brobyggerier, så vurderer jeg dette negativt.

Kinas BNP-vækst reagerer ekstremt hurtigt på offentlige investeringer, så allerede i det kommende fjerde kvartal kan det afsløres om regeringen vælger den bekymrende vej med blot at øge anlægsinvesteringerne.

Efter min vurdering er et af de centrale punkter dog, at Kinas økonomi gennemgår en strukturel ændring gennem det beskrevne. Investeringer i infrastruktur er ikke længere en så sund økonomisk vækst som tidligere, og den vækst skal erstattes af en anden vækst. I den strukturelle ændring indgår også elementet med provinserne der eventuelt får færre indtægter for salg af byggegrunde, dette mener jeg dog har en længere tidshorisont. Der kommer et tidspunkt, hvor den indtægtskilde for provinserne også ændres, og derfor argumenterer jeg, at der ligeledes er tale om en strukturel ændring i indtægtsgrundlaget som sker over tid og, hvor der skal findes en delvis erstatning.

Det rigtigt interessante er, om Kina kan skabe andre positive strukturelle ændringer i økonomien der kan kompensere for de færre broer der bygges. Uden tvivl vil en løsning på handelskonflikten med USA resultere i mere optimisme i Kinas industrisektor, og jeg kunne forestille mig, at investeringslysten kommer delvist tilbage. Dermed kan et videre fald i landets BNP-vækstrate blive udsat på kort sigt, men det er formentlig også den maksimale positive effekt der kommer fra den front.

Kinas ledelse har for flere år siden set udviklingen komme og slået ind på en ny vækstvej med reformer kombineret med større fokus på at øge det private forbrug. Nogle reformer har været gode og bidraget til en mere fleksibel økonomi, hvilket igen skaber bedre grobund for økonomisk vækst.

Alligevel har reformerne ikke været så signifikant skelsættende, at jeg betragter dem som bidragende til en langfristet strukturel positiv ændring.

Gode reformer, som f.eks. den markante skattelettelse for mellemindkomsterne sidste år, er værd at bemærke. Denne bidrog til forøget privatforbrug i år, men reformer, hvor et kontrolelement bliver opgivet kan jeg svært forestille mig.

Konsekvensen er, at reformerne primært vil have omfordeling for øje, hvilket udmærket kan være penge fra statskassen til private forbrugere. Det giver jeg ekstra opmærksomhed de næste tre måneder for, hvis der er stilstand vil investorerne reagere negativt. Omvendt skal reformerne ikke blot være småændringer, for i min optik skal man i Beijing komme med særdeles spændende udspil for at ændre de strukturelle ændringer der giver et vedvarende pres på BNP-væksten. Min vurdering er, at aktiemarkedet vil blive skuffet, såfremt der ikke kommer initiativer inden længe. Resultatet af den sidste skattereform er, at 80 mio. lønmodtagere i Kina ikke betaler indkomstskat længere – her kunne den nemme, men også spændende, løsning være at lempe indkomstbeskatningen yderligere således, at endnu flere lønmodtagere gøres skattefri.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply