DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Finansmarkedet starter på toppen i 2020

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Mellem jul og nytår steg det amerikanske aktiemarked til nye rekordhøje priser, hvilket også trak nogle europæiske aktiemarkeder med op, som dermed tangerede de gamle rekorder – dette giver en udfordring i år.

2020 starter ud med et Brexit, der nu endegyldigt bliver en realitet. Jeg vurderer det som positivt, at Storbritannien har fået taget en ufravigelig beslutning uanset, hvordan den ser ud. At skuddet stadig kan gå i alle retninger med hensyn til hvordan en Brexitaftale bliver, hvis der overhovedet kommer en aftale, kan meget vel give usikkerhed i dette første halvår. Men jeg forventer dog, at selv erhvervslivet vil affinde sig med usikkerheden, og dermed vinder den fremadrettede fokus tilbage, samtidig forventer jeg, at den britiske regering vil gøre meget for at stimulere den indenlandske efterspørgsel. I bedste fald bliver resultatet en stabilisering af Storbritanniens økonomi, specielt i andet halvår af 2020. Det er samtidig mit primære scenario i øjeblikket, og derfor er det min vurdering, at ”Brexit risikoen” er overskuelig. Men det er Europa, som bliver arnestedet for investorernes bekymringer og usikkerhed i 2020.

Jeg argumenterer fortsat, at finanspolitisk stimulans vil påvirke flere europæiske landes økonomier positivt, særligt i første halvdel af 2020. Til dette primære scenario hører også, at selv Tysklands regering vil finde en vej til et højere offentligt forbrug. Hvis det kommer så vidt forventer jeg, at aktiemarkedet reagerer positivt mens obligationsinvestorerne kunne tænke så vidt, at det ville være Den Europæiske Centralbanks (ECB) chance for at slutte den ekstreme pengepolitik som centralbanken fører. Netop hvordan ECB kommer ud af sin selvskabte pengepolitiske klemme, samt ufremkommelige politiske forhold i Eurozonens store lande, bliver til gengæld et par hovedpiner for investorerne i år.

Hvis man tror på forudsigelserne fra Den Internationale Valutafond (IMF), så blev 2019 året med den laveste globale BNP-vækst siden finanskrisen. I denne spæde start af 2020 vil jeg gerne dele det optimistiske syn som IMF har på 2020, netop fordi der kunne komme en smule medvind fra en nedtrapning af handelskrigen mellem USA-Kina, der er fundet en retning i Storbritannien og væksten i flere lande understøttes af finanspolitiske lempelser.

Men mange økonomer er enige om, at Europa får endnu et år med en særdeles lav vækst, og det er vel ingen hemmelighed, at jeg deler den holdning. Et voksende antal økonomer, samt deltagere i finansmarkedet, udtrykker desuden skepsis omkring ECB’s pengepolitik, men det bliver en svær opgave for ECB at signalere en ændring i pengepolitikken med den svage økonomiske vækst i baggrunden. Med en kursændring fra ECB mener jeg ikke en renteforhøjelse i 2020, men en melding om, at næste skridt bliver en renteforhøjelse, hvilket kunne være i 2021.

Hvis ECB skal få den timing til at lykkes, så bliver det efter en global økonomisk medvind og når den øgede finanspolitiske stimulans har virket eller, at endnu flere offentlige investeringer er blevet vedtaget. Omvendt vurderer jeg situationen omkring ECB’s pengepolitik således, at både den interne og eksterne skepsis har nået et niveau der betyder, at centralbanken ikke blot kan fastholde den samme retorik gennem hele 2020. Mit bedste bud er derfor, at senest på pressekonferencen den 16. juli vil ECB ændre retorik, hvor man forbereder markedet på en ændring i pengepolitikken, dog kunne dette også ske i juni.

Det ville overraske mig meget, hvis USA’s præsident Trump kan presse den amerikanske centralbank til flere rentesænkninger, og dermed opstår der en endegyldig global drejning af den monetære politik (eksklusiv Japan). Som konsekvens er min holdning derfor også, at i år begynder obligationsmarkedet for alvor at få det svært.

Vigtigt er dog, at jeg forventer de faldende obligationskurser bliver som følge af en forskydning af rentekurven, altså blot det faktum at renten stiger, hvilket alle obligationskurser tilpasser sig. Grafik to antyder allerede, at dette sker i det amerikanske obligationsmarked trods rentenedsættelserne fra den amerikanske centralbank. Det bliver en korrektur i obligationsmarkedet, og ikke en ny udvikling / trend, da det f.eks. vil kræve en stigende inflation, hvilket stadig ikke bliver aktuelt i år. Endnu er jeg heller ikke bekymret for et udvidet kreditspænd i særligt omfang, men bekymringen for dårligere kreditkvalitet bliver et stort tema senere i dette årti, måske om 4 til 5 år.

2020 bliver også et år, hvor politik endnu engang vil påvirke finansmarkederne. Jeg tænker ikke så meget på det amerikanske præsidentvalg, da det er på finansmarkedets radarskærm. Men måske ikke alle har noteret sig, at den italienske undervisningsminister Lorenzo Fioramonti i juledagene meddelte sin afgang. Den slags sker, men det er et hårdt slag for en italiensk regering der opererer på et særdeles svagt fundament, hvor EU-skeptikeren Matteo Salvini blot venter på at komme tilbage til magten. I det spil kan regionalvalget i Emilia-Romagna i slutningen af januar komme til at få en central rolle, og dermed blusser diskussionen om Italiens fremtid indenfor EU op igen. Det kommer til at ske i en politisk kontekst i Eurozonen med en tysk regering, der stadig ikke er regeringsduelig og en fransk præsident, hvis største projekt nu er at hæve den fremtidige pensionsalder for bl.a. jernbanepersonalet.

Den top som en række europæiske aktiemarkeder starter året ud med, anser jeg alt i alt som den største udfordring i finansmarkederne, hvis jeg skal se på hele året, og ikke kun på den mulige optimisme i dette års første halvår. Naturligvis er det ikke kun selve niveauet på et aktieindeks der udtrykker prisen, men selv hvis man inddrager en række andre nøgletal vil jeg hævde, at en række europæiske aktiemarkeder er ca. 20 til 25 pct. dyrere end en række fjernøstlige aktiemarkeder (eksklusive Japan). Om Fjernøsten skal stige eller Europa skal falde er et godt spørgsmål, men som momentum er lige nu, så ligner det mere, at Fjernøsten indhenter f.eks. Europa i løbet af 2020 i stedet for at Europa ligefrem falder med 15 til 20 pct. – og det er ganske bevidst, at jeg nævner Fjernøsten og ikke ”Asien” idet specielt Indiens aktiemarked ligner en ægte top.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply