DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Filippinsk økonomi under stress

Filippinsk økonomi under stress

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Filippinerne har i en årrække været et af de lande i verden med den højeste BNP-vækst og regeringen presser på for, at historien skal fortsætte men lige nu oplever man et tilbageslag.

Sidste år var min opfattelse, at man fra officiel filippinsk side troede på, at man kunne få alle økonomiske fornøjelser uden konsekvens. Til fornøjelserne hørte den i forvejen høje BNP-vækst, en signifikant stigning i de offentlige investeringer, en uforandret lav rente, man lod landets peso falde i værdi og øgede underskuddet på handelsbalancen.

Bagved ligger et forståeligt ønske om at få flere husholdninger op i den økonomiske middelklasse. Men hvis man bladrer i de sidste par hundrede års økonomiske historie så tror jeg ikke, at man finder et eneste land som den plan er lykkedes for.

Udenlandske fonde har i stor stil solgt ud af filippinske værdipapirer så de er gået fra at være overvægtet til at undervægte Filippinerne i porteføljerne. Som grafik et viser er inflationen ganske meget i 2018 og har nu nået 5,7 pct. BNP-væksten droppede til 6 pct. i andet kvartal og pesoen forblev under pres – det er langt fra regeringens plan, men det ville nu nærmere have været en overraskelse hvis et land kunne føre den cocktail af økonomisk politik uden konsekvens.

En del af regeringens planer er heller ikke gået op som de skulle, hvor f.eks. offentlige investeringer i infrastruktur nu er den næststørste post på finansloven, men flere projekter står i stampe bl.a. grundet bureaukratiske problemer, hvilket jeg mener er kritisabelt. Desuden har investeringerne ført til stærkt stigende import som bidrager til det stigende underskud på handelsbalancen.

Jeg vurderer fortsat skattereformen, der trådte i kraft den 1. januar (TRAIN 1), som et stort økonomisk skridt for middelklassen men pakken indeholdt også en række afgifter der sendte inflationen op. Nogle sektorer skulle modtage yderligere substitutioner som kompensation for afgiftsstigningen, hvilket kun er lykkedes i begrænset omfang, men det burde den offentlige administration kunne få bedre styr på.

Inflationen er desværre et andet og mere alvorligt emne, som da også har været et gennemgående tema de fleste gange jeg har været i medierne her i filippinerne den forløbne uge. At TRAIN 1 ville medføre en højere inflation var forudset men samtidig er fødevarepriserne steget således, at de fattigste familier nu oplever en inflation på 7,5 pct.

Den filippinske centralbank Bangko Sentral ng Pilipinas (BSP) kan ikke bekæmpe højere olie- og fødevarepriser med pengepolitik. Men gennem hele 2017 og indtil maj i år undlod BSP at hæve renten selvom USA var meget aktiv på denne front på trods af en svagere inflationsudvikling (grafik et). Dermed tabte pesoen i værdi, hvilket fører til importeret inflation og dette kunne eventuelt have været undgået. Centralbanken udviste en svag hånd og kom derfor bagefter med renteforhøjelser og den høje inflation betyder at forbrugerne i stigende grad er pessimistiske – i andet kvartal var det første gang siden 2015, at forbrugerindekset FTCR igen er under 50.

Hele historien betyder ikke, at den filippinske økonomi er sunket sammen men der er tegn på stress. Overordnet vil der fortsat blæse en modvind hen over Emerging Markets landene de næste seks måneder men Filippinernes egen situation bidrager ikke positivt.

Den meget hurtige rentestigning på samlet set én pct. siden maj vurderer jeg som et klart signal fra den filippinske centralbank om, at man var kommet bagud med renteforhøjelser. Desuden har man bragt sig i en situation, hvor der langt fra er blevet udvist en suveræn håndtering af pengepolitikken.

Hvis Filippinerne igen skal gøre sig ønske om, at udenlandske kapitalforvaltere igen skal overvægte landets aktier og obligationer så bliver det essentielt, at centralbanken optræder mere suverænt og kommer på forkant med udviklingen. Det vil betyde flere renteforhøjelser men det er ikke nok for centralbanken skal også klart kommunikere, hvilken plan man har. En del af inflationen i Filippinerne kan en centralbank ikke bekæmpe via renten men man kunne f.eks. melde ud, at man vil arbejde for at vende den negative kursudvikling for pesoen, hvilket dog kan være en lang og dermed hård rejse med renten. Tirsdag den 28. august tog BSP dog et skridt i denne retning med en klar kommunikation til finansmarkedet om, at man er parat til at hæve renten som det vil være påkrævet. Dog har centralbanken mistet noget af den tillid der er blevet opbygget gennem årene, hvilket ikke havde været nødvendigt.

I løbet af i år er USD/PHP steget til 53,50 og jeg fastholder min holdning fra årets start om, at 55,00 er det mest sandsynlige dog kan aggressive renteforhøjelser ændre dette billede. Efter den kommende seks måneders periode med mere nervøsitet vil mange aktier igen være interessante, og for dem der investerer i filippinske statsobligationer er min forventning, at syv til otte års løbetider bliver attraktive igen.

Hvis fødevarepriserne, særligt ris, forbliver høje eller stiger yderligere resten af året vil jeg give dette mere opmærksomhed, desværre i den bekymrende retning. På trods af den mindre positive stemning blandt forbrugerne er min vurdering fortsat, at den indenlandsk drevne vækst er stærk og derfor er jeg helt grundlæggende optimistisk omkring filippinsk økonomi. Trods faldet på ca. 10 pct. i aktiemarkedet i år er nogle aktier stadig højt prissat men en række virksomhedsresultater har dog også været gode i andet kvartal. Hvordan ejendomsmarkedet reagerer på uventet mange rentestigninger er jeg spændt på, og derfor en anelse mindre optimistisk for denne sektor. Koncept restaurationskæder, fast food og detailsalg er efter min mening fortsat interessante for investorer. Desuden er iværksætter kulturen stærk i landet og det giver en god dynamik i økonomien som ikke skal undervurderes – det er derfor også min forventning, at de udenlandske investorer vender tilbage på et tidspunkt, men en økonomi kan kun presses til en vis grænse og offentlige investeringer skal vælges med fornuft.

Leave a Reply