DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Familien Smith og inflationen

Familien Smith og inflationen

///
Comment0
/
Categories

Teaser: USA’s importtold på kinesiske varer begynder snart at træde i kraft for alvor, hvor både finansmarkedet og familien Smith forbereder sig på en stigende inflation – hvis den kommer…

Meget kan man sige om USA’s præsident Trump og en af tingene er, at han bringer både folk og lande ud af deres komfort zone. Herunder også finansfolket, for analytikere og økonomer er i stigende grad nødt til at inddrage Trumps politiske agenda i vurderingen af finansmarkedet. Det omfatter naturligvis også mine egne vurderinger og f.eks. arbejdet med vores conviction model, der reelt set er krystalkuglen. Omvendt kan man kalde det en ekstra dimension der giver mere krydderi i det daglige arbejde, hvis man betragter det på den måde, hvilket samtidig er omdrejningspunktet i denne klumme.

Et tiltag som f.eks. skattereformen som Trump fik gennemført sidste år, frigiver købekraft til middelklassen i USA og her vil enhver i finansmarkedet gladeligt deltage i samtalen om den øgede aktivitet f.eks. sender inflationen højere op.

For nu at tage det spørgsmål med det samme, så er min vurdering, at det bidrager til en højere inflation men ikke bekymrende. F.eks. tror jeg næppe, at det isoleret kunne få den amerikanske centralbank til at hæve renten, men det kan understøtte yderligere renteforhøjelser. Fra officiel side i USA har man i forvejen et pragmatisk forhold til inflation, hvor man lige så meget ser på isolerede elementer inden for inflation, hvilket i tiden er inflation i service sektoren. Havde man oplevet, at den øgede købekraft nu havde sendt servicesektor inflationen mærkbart op, så er min tro, at retorikken fra Fed havde været tydelig omkring videre renteforhøjelser ind i 2019. Men den del af økonomien er så vidt under kontrol, dog har præsidenten helt andre politiske agendaer som kan påvirke inflationen.

Handelskrigen mod Kina er et eksempel der tvinger finansfolket til at vurdere Trumps politiske tiltag i finansmarkedets arbejde med eksempelvis at forudsige effekten på inflationen. På overfladen begrundes handelskrigen med Trumps ”America First” plan, hvor outsourcede arbejdspladser skal finde deres vej tilbage til USA. Min argumentation har længe været, at arbejdspladserne eventuelt forlader Kina, men det bliver til andre asiatiske lavtlønslande, og ikke til USA. Men en højere inflation kan af denne grund trods alt finde vej til USA.

Alle kan forudse, at en 10 pct. højere importtold på produkter der er produceret i Kina kan forårsage højere priser, og dermed inflation i USA – så vidt tænker Trumps rådgivere også. De nye toldtariffer begynder først at slå igennem i dette andet halvår og jeg vil hævde, at det er velvalgt fordi eventuelt højere priser ikke når, at slå igennem på denne side af midtvejsvalget. Og dermed kommer vurderingen et skridt videre mod den politiske dimension i stedet for at tage et makroøkonomisk udgangspunkt.

Min bedste vurdering af præsident Trump er, at popularitetsmålinger og meningsmålinger op til midtvejsvalget betyder afgørende meget for den politiske retning der vælges ved præsidentens skrivebord i Det Ovale Kontor. Ud fra den præmis er kalkulen slet ikke ringe, fordi Trump får maksimal ”America First” valgkampseffekt gennem handelskrigen uden, at den almindelige forbruger som familien Smith er blevet ramt af prisstigninger grundet den forhøjede importtold. Men tirsdag den 25. september holdt præsidenten en brandtale i FN, bl.a. mod de olieproducerende arabiske lande fordi olieprisen spiller præsidenten et puds.

Trumps udfordring er, at den skattelettelse som specielt middelklassen har fået nu trues af højere benzinpriser. Som grafik et viser så er olieprisen steget ganske meget det sidste år, og væsentlig mere end finansmarkedet og centralbankerne havde forestillet sig. Grafikken viser Brent olie, som handles i Europa, hvor WTI er den amerikanske pendant til Brent, men den europæiske udvikling kan meget vel være forløberen for yderligere prisstigninger for WTI i USA.

Alle forbrugere er forberedte på prisstigninger grundet importtolden på kinesiske produkter.  Men der er en risiko for, at familien Smith og alle andre forbrugere ikke er opmærksomme på de forskellige årsager til, at skattelettelsen forsvandt ud af pengepungen igen uden, at fornøjelserne blev større eller flere.

Grafik to viser den amerikanske inflation, hvor den øverste kurve er inklusive energi og fødevarer mens disse to elementer er fratrukket i den nedre kurve (kerneinflationen). Som man ser øges afstanden mellem de to kurver i tiden og den vil blive endnu større hvis olieprisen fortsætter højere op. Dette kommer meget ubelejligt for Trump lige før midtvejsvalget, og skulle den højere inflation give usikkerhed om præsidentens popularitet så er min tro, at han laver en hurtig aftale med Kina – måske man også overvejer denne mulighed i Beijing.

Den inflation man skulle tro der kommer fra en toldtarif på 10 pct. mener jeg bliver meget mindre end generelt forventet. For det første har jeg gennem en årrække været imponeret af, hvorledes mange kinesiske virksomheder har kunnet modvirke prisstigninger gennem effektiviseringer og besparelser. Dette vil delvist blive tilfældet igen og desuden har Kinas regering ladet reminbien falde for at hjælpe kinesiske eksportører.

Dermed siger jeg også, at Trump pt. kan føre handelskrig mod Kina uden, at det påvirker USA’s inflation i stor stil, dog kan julehandlen komme til at mærke prisstigninger da kontrakterne er indgået for lang tid siden. Vælger Trump at hæve importtolden til 25 pct. fra den første januar så bliver historien helt sikkert en ganske anden.

Sådan en toldforhøjelse vil slå hårdt igennem og sende inflationen endnu højere op, specielt for mellemklassens forbrug. Desuden forventer jeg, at Fed vil reagere meget tydeligt og forsætte med hurtige renteforhøjelser i 2019, hvilket alt sammen vil sætte Trumps popularitet alvorligt under pres – dette vurderer jeg er stærke argumenter for at, at importtolden på 25 pct. ikke kommer og dermed anser jeg den inflationsrisiko som lav. Skulle præsident Trump alligevel vælge denne vej så er min tro, at Kinas regering ganske enkelt vil sidde pinen ud og lade Trumps popularitet falde – dette scenario kan Trumps rådgivere også udtænke, og det er endnu et argument for, at Trump ikke sender inflationen på en rejse mod nye højder til næste år.

Leave a Reply