DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Er banken svag så giv den en TLTRO III

Er banken svag så giv den en TLTRO III

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Væksten i Eurozonen falder som en sten, og derfor kommer ECB snart med en række monetære tiltag for at hjælpe væksten, men investorerne skal tro på, at medicinen virker.

Bekymringen over den økonomiske udvikling i Eurozonen er stigende, og med god grund. Hos Den Europæiske Centralbank (ECB) er udviklingen også på dagsordenen i rådsmøderne, kan man se af referaterne (ECB kalder dem ”Accounts”). Det er dog ganske interessant, at ECB peger på at væksten i Eurozonen er under pres fordi økonomien globalt er i modvind, specielt i Kina og USA. Når guvernøren for den amerikanske centralbank taler om de økonomiske udsigter i USA påpeger han, at USA’s økonomi grundlæggende er sund men, at de økonomiske problemer i Europa og Kina er et problem – de to centralbankchefer har noget at tale om næste gang de mødes til kaffe.

Min holdning er, at det største problem centreres om Eurozonen og som grafik et viser, så er udlånene til erhvervslivet faldet siden august sidste år, hvilket jeg tolker som et klart krisetegn. Dette har man også erkendt hos ECB og derfor allerede annonceret, at der kommer et TLTRO III program (Targeted Longer-Term Refinancing Operations). Det er en mellemlang finansieringsmulighed for banker i Eurozonen, hvor lånekapitalen indgår i bankernes solvensberegning. Den forbedring af solvensen som bankerne opnår, håber man hos ECB, giver bankerne fortsat appetit på at yde finansiering til f.eks. erhvervslivet.

Dette er såmænd en udmærket officiel forklaring på dette monetære instrument, og der er ingen tvivl om, at det siden introduktionen har bidraget til bedre kreditmuligheder for erhvervslivet i Eurozonen. I det mindste for de virksomheder der ikke har for dårlig en kreditvurdering, og dermed bidrager TLTRO forhåbentlig til, at virksomheder med en god kreditværdighed ikke mangler finansiering fordi virksomhedens bank ikke selv kan finde finansiering.

Størstedelen af TLTRO finansieringen er blevet kanaliseret til franske, italienske og spanske banker (grafik to) der 10 år efter den globale finanskrise stadig er domineret af banker med svage balancer og slap indtjening.

Hvis man skal have en holdning til om TLTRO har den ønskede effekt, nemlig at sikre tilstrækkelig finansiering til den private sektor, herunder til den rigtige pris, så er vurderingen ikke helt så enkel efter min mening. Dermed også sagt, at det har en betydning hvor optimistisk man skal se på Eurozonens økonomi som følge af et nyt skud TLTRO til Eurozonens banksektor.

Af de betydningsfulde økonomier i Eurozonen er Italien kædens svageste led, og måske derfor den største forbruger af TLTRO. Af samme grund er Italien derfor et udmærket tilfælde at vurdere TLTRO for at se på midlets fremmende effekt på den økonomiske vækst. Som nævnt, så har TLTRO ganske givet bidraget til udlån til den private sektor, dog har Italienske banker taget næsten 35 pct. af TLTRO finansieringen, hvilket er bemærkelsesværdigt. Siden november 2011 og til januar 2019 er de samlede udlån til den private sektor i Italien nemlig faldet fra EUR 915 milliarder til EUR 679 milliarder, hvilket ikke korresponderer med den store italienske appetit på TLTRO medicinen.

Mod dette overordnede billede kan man komme med en række korrekturer og indvendinger. Hele den private sektor dækker over mere end blot erhvervslivet, men mange husholdninger i Italien er ikke så dårligt kørende, at de ikke kan optage kredit. Dermed sagt, at husholdningernes andel af låntagningen ikke er sunket helt sammen, og derfor er det ikke en forklaring på tilbagegangen.

Hvis man observerer udlånsudviklingen sidste år i Italien var den faldende, hvor man kan drage en sammenhæng til, at noget af TLTRO finansieringen begyndte at få en restløbetid på under 12 måneder. Dermed ændrer TLTRO karakter i bankernes balancer når solvensen og reservekravene skal beregnes, og her kunne man argumentere, at dette er et argument for en mindsket udlånslyst fra bankernes side. Der kan naturligvis være en mindre forklaring i den forbindelse, og helt utvivlsomt har TLTRO gjort det muligt for en række sydeuropæiske banker at fastholde udlån, som bankerne ellers har måtte afvise grundet deres egne svage balancer (f.eks. solvensproblemer).

Efter min mening bekræfter det igen, at TLTRO programmerne har betydet, at sunde virksomheder har kunnet finansiere deres eksisterende forretning og den vækst som de nu måtte have. Men TLTRO har ikke skabt ekstra risikovillig udlånskapital fra bankernes side som er blevet omsat i ny BNP-vækst i samfundet – også her er Italien et lysende eksempel.

Min vurdering er, at bankers udlån til den private sektor afspejler aktivitetsniveauet hos erhvervslivet i de respektive lande, men anspores ikke yderligere af f.eks. ECB’s TLTRO program.

Dermed er min holdning også ganske klar vedrørende de tiltag som ECB vil annoncere i løbet af andet kvartal, formentlig primært i juni. Alt sammen vil måske lyde meget spændende og sågar kan euroen umiddelbart stige omkring en pct. på meddelelserne, og aktiemarkederne bliver euforiske for en eftermiddag, men det burde også være alt.

Men TLTRO’en bliver ganske givet taget, som den gør i dag, og jeg bliver ikke overrasket, hvis de italienske banker primært placerer midlerne i italienske statsobligationer. Dermed finansierer ECB indirekte det voksende budgetunderskud i Italien, og de sydeuropæiske banker bliver holdt flydende med risikovillig kapital fra ECB – Den officielle forklaring om, at TLTRO skal sikre udlån til den private sektor er formentlig velment og fornuftig. Min holdning er dog, at en række sydeuropæiske banker er blevet afhængig af TLTRO, hvilket gør dem slappe med en lav egenkapitalforrentning, som er bekymrende i sig selv, men det gør heller ikke sektoren attraktiv for investorerne.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply