DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

Ekspansiv finanspolitik i Nordeuropa

///
Comment0
/
Categories

Teaser: De fleste europæiske lande har vedtaget deres respektive finanslove for 2020, hvor der lempes på finanspolitikken i flere lande, men måske økonomierne tilgodeses med flere vækstpakker.

Europas største økonomi, og den fjerde største i verden, Tyskland, har det meste af året været i en nulvækstsituation. Dette til trods for at landets arbejdsløshed er på et historisk lavt niveau samt, at pengepolitikken er ekstrem kvantitativ. Desuden oplever et stigende antal almindelige lønmodtagere, og husholdninger et tiltagende pres på deres indkomst og økonomien i dagligdagen.

At det kunne gå så galt for den tyske økonomi har overrasket mange, men det øvrige Europa mærker dog også lavere økonomiske vækstrater – i den nordlige del af Europa er der i mindste udsigt til en midlertidig lettelse i flere landes økonomier.

Gennem hele 2019 har den faldende økonomiske vækst været et tema blandt de fleste EU-lande. Derfor har en økonomisk konservativ fraktion af EU-medlemslandene overrasket ved delvist at gå foran med at og øge de offentlige udgifter. Det er den såkaldte “New Hanseatic League” (Hansa), som er en uformel gruppering bestående af nogle af de nordlige medlemslande i EU (Danmark er også medlem). Gruppen står for en stram finanspolitik, og en fastere pengepolitik, der blandt medlemmerne har Sverige og Holland, hvor det svenske parlament har vedtaget flere skattelettelser med virkning fra 2020. Det skal nævnes, at i Sverige var skattelettelserne en del af en meget vanskelig forhandling om at danne den nuværende regeringskoalition, og det er endvidere ikke en total overraskelse hvis en svensk regering vælger en mere fleksibel tilgang til finanspolitikken.

Den store overraskelse var tiltaget fra den hollandske regering, da Holland virkelig hører til de fiskale høge i EU. I Holland inkluderer de finanspolitiske lempelser i 2020 en skattelettelse til de private husholdninger på EUR 3 mia., hvilket stadig er i den beskedne ende. Men der tales desuden meget om en signifikant investeringsfond, eller et investeringsprogram, hvor der forventes at blive offentliggjort flere detaljer tidligt i det nye år. Nogle spekulerer i, at det samlede beløb for investeringsprogrammet kan blive op til EUR 50 milliarder, hvilket er et stort beløb i Holland, der dog har finanspolitisk råderum til så betydeligt et investeringsprogram.

Siden den hollandske finanslov blev blev præsenteret i september er skattelettelserne blevet betragtet som et økonomisk værn mod en yderligere afmatning i økonomien. Derfor forventer jeg, at den hollandske regering er klar til at lempe finanspolitikken yderligere, hvis det er nødvendigt, og jeg forventer, at man er klar til at bruge investeringsprogrammet til at bekæmpe en eventuel økonomisk nedgang med.

Men lige så vigtigt er signalet til den anden finanspolitiske høg i EU, Tyskland, da jeg mener, at det hollandske skridt øger presset på Tyskland for at øge de offentlige udgifter. Indtil videre er der ikke sket noget, og fredag den 29. november godkendte det tyske parlament budgettet for 2020, der ikke indeholdt nogen vækstpakke. Men dagen derpå steg dramatikken, for der valgte koalitionspartneren SPD en ny ledelse der er til venstre for midten, hvilket virkelig bliver interessant at følge for de finansielle markeder.

Allerede få timer efter valget krævede den nye SPD lederduo et 10-årigt offentligt investeringsprogram på i alt 500 mia. EUR. Beløbet er tæt på de EUR 450 milliarder som en række økonomer, i november, opfordrede regeringen til bruge på bl.a. infrastruktur de kommende 10 år. Jeg er meget overbevist om, at presset på kansler Angela Merkel og hendes regering, for at vise handling, stiger, skønt det måske tager yderligere et dårligt BNP-væksttal for endeligt at bevæge den tyske regering til handling. Gennem en årrække har den tyske regering nedbragt statens gæld i forhold til BNP, og man har haft overskud på det årlige budget, som grafik et og to viser. Det har bidraget til, at økonomien nu har bremset for meget op, og ganske mange i Tyskland derfor også opfordrer til at løsne op for det offentlige forbrug.

En anden kilde til højere offentlige udgifter kommer fra Storbritannien. I øjeblikket ligner det en konservativ sejr til parlamentsvalget den 12. december, som derefter genererer det næste Brexit-skridt. Det øger usikkerheden omkring den britiske økonomi i en periode, hvor det er vanskeligt at afgøre, om denne periode vil være kort eller lang. Det, som er ret sikkert, er, at de offentlige udgifter stiger i Storbritannien næste år, da alle større partier har præsenteret valgprogrammer, der inkluderer højere offentlige udgifter, allerede i 2020. Forskellen er udelukkende, hvor store de finanspolitiske tiltag bliver. Denne taktik skal dog helst skabe yderligere vækst i første runde for som de to grafikker viser så har Storbritannien ikke et ubegrænset finanspolitisk råderum idet statsgælden i forhold til BNP i forvejen er i den høje ende. Desuden har Storbritannien allerede et løbende underskud på de offentlige finanser. Ser man længere ud i horisonten så vil investorerne se mere isoleret på Storbritannien når landet har forladt EU, hvilket bl.a. kræver et sundt statsbudget, men dette er dog først et tema der formentlig kommer op i 2021.

Samlet bliver de kommende øgede offentlige udgifter i Nordeuropa af en anstændig størrelse, men det får signifikant betydning, hvis Tysklands regering vælger at skifte holdning og åbner op for mere offentligt forbrug. Mit primære scenarie er, at den tyske regering giver efter og godkender en vækstpakke på et tidspunkt, hvilket igen kan inspirere andre EU-lande til at gøre det samme. Det kunne meget vel også tilskynde lande som Italien, der ikke har den nødvendige finanspolitiske styrke, til at deltage i udgiftsfesten, men det er en anden historie – alt i alt forventer jeg, at den lempeligere nordeuropæiske finanspolitik vil løfte stemningen blandt investorer og virksomheder i løbet af første halvår i 2020.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply