DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Dollarens stille liv i finansmarkedet

Dollarens stille liv i finansmarkedet

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Siden maj har dollaren vist få udsving selvom renten i USA stiger stødt men det skyldes, at dollaren ikke er så fundamental stærk forventet.

Den amerikanske arbejdsløshed er den laveste gennem de sidste 50 år, og naturligvis er den økonomiske vækst robust. Samtidig sætter centralbanken Federal Reserve Bank (Fed) renten op hvert kvartal, hvilket igen presser hele rentekurven op, inklusive den vigtige 10-årsrente for amerikanske statsobligationer.

Vender man blikket rundt i verden så er olien steget sammen med andre råvarer, og investorer er flygtet ud af investeringer i Emerging Markets lande. Inden for de seneste 6 til 12 måneder er der ganske tydeligt kommet meget mere bevægelse i mange faktorer som burde, eller i det mindste kunne, bevæge dollarkursen. Men som grafik et viser så har dollaren overfor euroen svinget rundt om 1,1500 plus / minus 2,5 pct. (6,35 til 6,65 mod danske kroner) siden midten af maj, hvilket understreger et overraskende stille liv for dollaren i øjeblikket.

Specielt, at Fed er så konstant med at sætte renten op, har jeg bemærket, får en del til at undre sig over den udeblevne dollarstigning siden maj. Her kunne man argumentere, at Fed har kommunikeret så godt med finansmarkedet, at rentestigningerne er forventede og dermed allerede indregnet i valutakursen. Dette er dog sjældent markedsmekanismen fordi man i en valutakurs ikke kan indregne et anderledes fremtidigt cashflow. Forventningen kan indregnes i rentemarkedet, herunder f.eks. i 3- og 6 måneders renterne, hvorved det kan blive mere interessant at købe en valuta, hvor der er udsigt til en rentestigning. Erfaringen viser dog, at det primært først er efter rentestigningen, og normalt flere, at den positive effekt for en valuta bliver mærkbar – og det er netop tilfældet i USA.

Dog er en del Emerging Markets lande vågnet op og har konstateret, at de er kommet bagefter med renteforhøjelserne som kan forhindre for meget kapitalflugt samt beskytte mod en drastisk faldende valutakurs. En række lande i verden hæver derfor også deres korte renter i tiden, hvilket jeg desuden forventer bliver mere udbredt i nogle gamle vestlige økonomier som f.eks. Canada, Storbritannien og Sverige. Dermed reduceres det attraktive ved de højere dollarrenter delvist.

Når renten bringes i spil som argument i valutamarkedet, så tillægger jeg udviklingen mellem 10-årsrenterne i USA og EU, specielt i Tyskland, meget vægt. Naturligvis er euro / dollar kursen ikke repræsentativ for hele verden, men den er trods alt stadig af en væsentlig betydning i de globale finansmarkeder. De to renteudviklinger er vist i grafik to, hvor spændet også i løbet af i år er blevet udvidet endnu mere. Jeg forventer, at rentespændet forøges yderligere og jeg argumenterer fortsat, at præcis denne stigende renteforskel er den væsentligste grund for en yderligere styrkelse af dollaren overfor euroen.

Som man ser har udvidelsen af spændet i år ikke været signifikant eller hastigt, på trods af tre amerikanske rentestigninger i år allerede, samt en forventet fjerde til december. At udviklingen ikke er signifikant kan være en forklaring på dollarens stille liv, men jeg ser nu også andre forklaringer.

Euroen steg gennem hele 2017 i en tro på, at den franske præsident Macron kunne bringe bevægelse i EU’s økonomi og ligefrem få Frankrig reformeret. Men det er svært uden finanspolitisk styrke og siden da er troen på et mirakel i Paris forsvundet stille og roligt. Parallelt har investorerne accepteret styrken af den amerikanske økonomi og gennem de første måneder i år cementererede Fed udsigten til rentestigningerne. Dette hjalp endegyldigt til en dollarstyrkelse i april og maj i år, men samtidig var den ny regering i Italien begyndt at gøre Eurozonen usikker.

Trods min vurdering af, at dollaren skal stige det næste halve år så er dollarens styrke ikke overbevisende. Frankrig har skuffet, Italien sørger for vedvarende uro mellem Rom og Bruxelles, den amerikanske økonomi er stærk og renterne stiger i USA. På trods af så meget medvind kan der ikke etableres en klar opadgående dollartrend, hvilket jeg mener er et symptom på, at mængden af usikkerheder i finansmarkedet er stigende og der er en langfristet manglende tro på, at det amerikanske projekt er holdbart.

Derfor har den amerikanske 10-årige rente kun reageret trægt på Fed’s renteforhøjelser idet en del i finansmarkedet forventer, at væksten i USA vil aftage igen og derfor falder inflationen til ro. Dog vil det ikke ændre min argumentation om, at renten i USA vil lokke flere investorer ti,l også selvom Den Europæiske Centralbank begynder at hæve renten i løbet 2019.

Igennem de sidste par år har jeg fastholdt min argumentation om en generelt stigende dollarkurs, hvilket til tider har været forkert, men lige nu er selve styrken i dollaren, som nævnt, aftagende. Dermed forventer jeg ikke pt., at det er realistisk med en stigning på f.eks. 10 pct. trods medvinden for dollaren, hvor fem pct. er mere realistisk.

Her spiller netop de voksende usikkerheder ind, hvor det voldsomt stigende statsunderskud i USA f.eks. øger mine langfristede bekymringer for landets økonomiske forfatning – og den bekymring er jeg jo ikke den eneste i finansmarkedet der har. Der består den stigende risiko, at når Fed er færdig med at presse 10-årsrenten op via renteforhøjelserne i den korte ende, så tager finansmarkedet over og sender 10-årsrenten yderligere op grundet den voksende statsgæld.

På det tidspunkt i fremtiden skal man for øvrigt få solgt sine dollars, men indtil da mangler den markante opadgående trend fordi styrken hos dollaren ikke er tilstede. Dette på trods af de mange positive faktorer der nu kun kan hjælpe dollaren godt en håndfuld pct. højere de næste måneder.

Leave a Reply