DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Børsnotér naboens bil med en token

Børsnotér naboens bil med en token

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Fintech industrien vil fortsætte med at revolutionere den finansielle sektor, og nu kommer udviklingen til værdipapirerne.

Gennem de sidste par år har krypto-valutaer fundet vejen til overskrifterne, samt ligefrem også til visse porteføljer. Jeg vurderer stadig, at det er teknologien bag krypto-valutaerne som er det revolutionerende, nemlig blockchain teknologien. Som det ofte er set før, så finder ny teknologi først sit optimum efter et stykke tid, hvilket jeg mener nu er ved at ske med blockchain teknologien. Min tro er, at det vil ændre vores opfattelse af begrebet ”investeringer”, mindre virksomheder vil få nemmere ved at rejse risikovillig kapital og det at syndikere et aktiv vil ganske enkelt blive revolutioneret.

Den nye udvikling med, at bruge ”tokens” til at sælge andele i aktiver er ikke et forsøg på at omgå love om værdipapirhandel, tværtimod. Der bliver to retninger, hvor den ene retning kan gøre værdipapirer mere smarte, hvis man kan udtrykke det på den måde. Den anden retning bliver at sælge andele i aktiver gennem elektroniske tokens.

En aktie er i dag allerede elektronisk, men selv tidligere med fysiske papiraktier lavede man forskellige aktieklasser. Det typiske eksempel er en aktie der giver et årligt udbytte der afhænger af selskabets resultat, og desuden har aktionæren en stemmeret. Et klassisk alternativ er præferenceaktien med et sikret minimumsudbytte til gengæld er der måske mindre stemmeret, eller aktien handles til en højere kurs. Hvis aktien udstedes som en elektronisk token kan jeg forestille mig aktier med helt andre fordele for aktionæren, idet det ganske enkelt bliver lettere at tilknytte en fordel til en aktie. En detailhandelskæde kunne give en ekstra rabat på indkøb afhængig af, hvor mange aktier man besidder, men derfor ikke noget udbytte. Med blockchain teknologi bliver det nemmere, at registrere aktier på forskellige afviklingsplatforme der videre kan være forbundet med virksomhedens aktieregister. Dermed kan virksomheden i dette tilfælde se, hvor meget rabat en aktionær skal have. Mulighederne er mange, og det er selvfølgelig nærliggende for virksomheder selv at udstede aktier via sin hjemmeside, så længe man overholder loven. Dette første lille skridt med en ny elektronisk variant af eksisterende værdipapirer kaldes en ”security token” og er som udgangspunkt defineret som et værdipapir, f.eks. af det amerikanske finanstilsyn.

Det helt spændende er en ”tokenized” andel – jeg kan ikke lige pege på et dansk udtryk for token og tokenized i finansiel sammenhæng, så derfor tillader jeg mig at bruge de engelske udtryk. Med de ”tokenized” andele åbnes muligheden for at syndikere alle mulige former for aktiver, og naturligvis er det oplagt at finde medindehavere via internettet. F.eks. at syndikere en kreditfacilitet er helt almindeligt blandt banker, hvor én bank står for at arrangere en stor lånefacilitet som andre banker tager en del af. Men ved at lave et elektronisk andelsbevis kan man meget nemmere, og til lavere omkostninger, sælge andele i forskellige aktiver som igen kan registreres på platforme således man som ”investor” har en oversigt med sine forskellige elektroniske investeringer. Det kan være man køber 10 pct. af naboens oldtimer mod at få to ture om året, eller en andel i en fodboldspiller mod at få gratis entré til holdets hjemmekampe.

Mindre virksomheder der søger kapital mener jeg får langt bedre mulighed for at finde investorer, selv om crowd funding har afhjulpet en del af problemet. Men jeg har nu også set det første ejendomsprojekt fra Brasilien der forsøges solgt på denne måde. Jeg er overbevist om, at der opstår en helt ny industri indenfor dette område, og de softwareleverandører til fintech sektoren, som jeg taler med, bekræfter denne opfattelse. Men naturligvis er vejen frem brolagt med indtil flere problemer.

En åbenlys udfordring er bedrag for, hvorledes får man kontrolleret, at aktivet som man køber en andel af overhovedet findes? Men den store grundlæggende udfordring bliver naturligvis om andelen ikke er en andel, men et værdipapir. Jeg tænker der kommer mange sager som bliver prøvet, og her skal man studere den nationale lovgivning på området, hvor der dog i EU findes fælles regler. Alligevel vil jeg henvise til en god huskeregel fra den anden side af Atlanten. Den hedder ”The Howey Test” og er baseret på en dom afsagt i 1946, som siger, at det er et værdipapir, hvis man investerer penge (eller andre aktiver) og hvor man investerer på lige fod med andre investorer samt, at der forventes et afkast baseret på arbejde udført i enheden (eller af tredjepart). Dette er en amerikansk regel og den kan fortolkes forskelligt, men det giver en retning i definitionen på et værdipapir.

Jeg er overbevist om, at tokens vil ændre mange menneskers tilgang til investeringer. Investorer der har bankaktier i porteføljen vil formentlig også overveje, hvorledes tokens vil påvirke bankernes indtjening. Min største bekymring vedrørende sektorens fremtidige indtjening er, at sektorens innovation foregår i små fintech virksomheder og ikke hos de etablerede banker. Store virksomheder i alle andre sektorer bruger formuer på teknologisk udvikling af deres eksisterende, men ikke mindst på, nye produkter og services. Dette sker kun i ringe grad i de store etablerede finansielle virksomheder, og derfor er jeg bekymret for banksektorens fremtidige indtjening.

Den ny teknologi betyder dog ikke, at alle fremtidige børsintroduktioner blot foregår ved, at virksomheder udsteder tokens via hjemmesiden. En corporate finance afdeling i en bank har en række opgaver i forbindelse med en børsintroduktion, eller en aktieudvidelse. Blandt andet tager en bank en del af risici der er forbundet med en børsintroduktion, også på investorerne vegne.

Ikke desto trods er det oplagt, at den nye teknologi vil bidrage til endnu billigere handel med værdipapirer. Jeg er ikke i tvivl om, at der opstår billigere løsninger til børsintroduktioner og aktieudvidelser som griber ind i den klassiske coporate finance aktivitet hos bankerne. Hertil kommer nogle af de eksempler som jeg har nævnt, der ganske givet bliver til alternative markeder uden om bankerne. Lidt skeptisk vil man måske hævde, at det er spændende fremtidsmusik og lad os se tiden an – til det er der kun at sige, det sker nu…

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply