DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Single Blog Title

This is a single blog caption

BoJo, væksten og det britiske pund

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Ifølge den nye britiske premierminister begynder slutspillet om Brexit nu – måske er det tilfældet, men mere sikkert er, at usikkerheden og udsvingene stiger endnu en gang de næste tre måneder.

Storbritanniens kamp med sig selv i slaget om Brexit går nu videre efter en pause, hvor de Konservative skulle bruge nogle uger på at vælge Boris Johnson som ny formand. Storbritanniens nye premierminister blev dermed også ”BoJo”, som en del af den britiske presse har døbt Boris Johnson, og det er personen som alle udelukkende forbinder med Brexit.

Det gælder også finansmarkedet, der dog igen skal overveje i hvilke retninger skilsmissen kan gå. Helt grundlæggende er der også en britisk økonomi som reelt er finansmarkedets fokus, men endnu en gang oplever vi, hvordan politik i den senere tid fylder mere i finansmarkedet end tidligere.

Min opfattelse af den generelle holdning i finansmarkedet er, at en Brexit med en aftale er lig med vækst igen, hvor den hårde Brexit peger mod negativ vækst. Efter min vurdering, er en løsning uden toldbarrierer den version som belaster den økonomiske vækst og samhandel mindst, og dermed er jeg formentlig på linje med majoriteten i finansmarkedet.

Men min holdning til, hvad der belaster den britiske vækst og pundet mest er fortsat, at den vedvarende udsættelse af den endelige afgørelse belaster mest, og ikke en hård Brexit som sådan. Uanset hvordan skilsmissen ville have set ud for flere år siden, så ville alt fra aktiekurser til samhandel have haft korrigeret på nuværende tidspunkt.

Der ville naturligvis have været vindere og tabere afhængig af aftalen, yderligere told var måske blevet indført med eventuel længere toldbehandling på visse produkter. Allerede nu ville en ny hverdag have haft indfundet sig, men den overgangsperiode skal Storbritannien eventuelt først igennem nu – måske.

For det, der nu virker som en lang periode, vurderede jeg, at en lang række selskaber i FTSE UK 250 indekset (selskab nummer 101 til 350 på børsen målt på markedsværdi) var særdeles spændende investeringsmuligheder når Brexit aftalen kom endelig på plads. Det er stadig tilfældet, men for hvert kvartal der er gået, er listen med interessante aktier blevet reduceret, og for mit vedkomne er det stadig at afvente en endelig Brexit løsning før der gives købssignal. Andre investorer, som jeg taler med, har den samme holdning, hvilket er en indikation af, at både aktiemarkedet og pundet ville være noget højere i dag, hvis Brexit udfordringen havde været løst for længe siden.

En evig usikkerhed kan være ødelæggende for enhver økonomi, og den nervøsitet har helt forståeligt omgærdet Storbritannien siden Brexit afstemningen. Både forbrugertilliden og erhvervslivets tro på fremtiden har taget nogle gevaldige sving, hvilket jeg opfatter som helt naturligt når man påtænker hvor betydningsfuld en økonomisk skilsmisse som udtrædelsen af EU er.

Omvendt så har Storbritanniens økonomi vist god styrke siden Brexitafstemningen, og jeg argumenterer igen, at de største skader sker fordi processen er trukket i langdrag grundet den interne politiske krig i det britiske parlament.

Som grafik et viser er detailsalget stadig i en tilfredsstillende gænge, hvilket understøttes af en fortsat god lønudvikling. Mange andre økonomiske nøgletal giver også samme billede, og selv husmarkedet har generelt genvundet terræn inden for det seneste halve år (grafik to). Dog er ejendomsmarkedet i London ikke så entydigt, og til den generelle prisudvikling hører det med, at udbuddet af huse til salg er faldende. Nogle økonomer mener det hænger sammen med fornyet usikkerhed om landets økonomiske retning nu da Brexit officielt nærmer sig den 31. oktober.

I den overgangsperiode, eller krise, som Storbritannien gennemgår inden Brexit er endeligt afklaret, er det naturligvis også særdeles interessant, hvordan den britiske centralbank Bank of England ser på situationen. Umiddelbart ville man måske forvente, at renten holdes så lav som muligt og vil blive sænket yderligere med udsigten til rentesænkninger i Europa og USA.

Det er ikke nødvendigvis sådan, at man ser på det hos Bank of England. I et interessant interview tirsdag den 23. juli i Financial Times redegjorde centralbankens cheføkonom Andy Haldane for, hvorfor han ikke tror, at Bank of England sænker renten lige nu.

På trods af eventuelle rentesænkninger i Europa og USA, henviser Haldane netop til den fortsatte robusthed i den britiske økonomi som argumentet for ikke at sænke renten.

Andre medlemmer af den pengepolitiske komité har et blødere syn på udsigterne, og flere medlemmer af komitéen har udtrykt tanker i retning af en rentesænkning. Det er Haldane bevidst om og jeg opfatter udtalelserne som, at han også forventer en vækstnedgang i andet kvartal. Umiddelbart virker, den forventede afkølede økonomiske udvikling dog ikke til at bekymre cheføkonomen.

Han nævner endvidere, at i august vil Bank of England, i deres inflationsrapport, beskæftige sig med, hvordan centralbanken tror, at den britiske økonomi vil reagere på forskellige scenarier af Brexit. Den månedsrapport forventer jeg vil have noget større interesse end månedsrapporter fra centralbanker ellers har.

I finansmarkedet må man endnu en gang beskæftige sig med risiciene ved en hård Brexit skilsmisse, som desuden vil blive krydret med en kraftig retorik fra Boris Johnsons side. Jeg forventer, at det vil belaste aktiemarkedet og pundet en smule, men omvendt er det efterhånden ikke nogen overraskelse hvis det bliver et hårdt Brexit. At Bank of England fastholder renten uændret, vurderer jeg ikke har den store betydning, men politik sætter endnu en gang finansmarkedet på en prøve allerede næste måned.

Her kan to lokalvalg i Brecon og Radnorshire reducere Boris Johnsons flertal i Underhuset til bare ét mandat, og så begynder spekulationerne om et nyvalg der kan komme oven i forhandlingerne om den endelige udtrædelse af EU – det giver ny volatilitet. Min vurdering er, at de næste måneder vil belaste både væksten i Storbritannien og humøret hos den engelske forbruger yderligere – som svar herpå er mit bedste bud, at Boris Johnson i en valgkamp vil åbne op for at øge det offentlige forbrug betragteligt. Finansmarkedet får rigeligt at se til fra den britiske front i den kommende tid.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply