DEUK
contact@lundgreens.com
+45 70 26 88 55

Advarsel fra Italiens centralbank

Advarsel fra Italiens centralbank

///
Comment0
/
Categories

Teaser: Den italienske centralbank offentliggjorde for nyligt en rapport der næppe behager regeringen i Rom da rapporten ganske klart beskriver de problematiske udsigter for den italienske finanssektor.

Siden foråret har det været klart, at den nye italienske regering var på vej med ekspansive finanspolitiske forslag der ville øge budgetunderskuddet og samtidig få kollegerne i Bruxelles helt op i det røde felt. Den del er velkendt og min forventning er, at striden fortsætter ufortrødent med temmelig hårde sammenstød i de næste måneder. Finansmarkedet har reageret ad flere runder ved at sælge ud af italienske statsobligationer og derfor er renten sendt mærkbart op.

Den 23. november udsendte den italienske centralbank en rapport der beskæftiger sig med skaderne på den italienske økonomi som følger af rentestigningerne der allerede nu er målbare. Man kan spørge om dette ikke måtte forventes, for når renten stiger så mærker f.eks. virksomheder også, at det bliver dyrere at låne? Jo, den udvikling havde mange nok forudset, men hvad så nu? For den negative udvikling, som selv den italienske centralbank gør opmærksom på, er gået meget stærkt og politisk er man end ikke færdige med sværdslagene om næste års budget.

Regeringen i Rom har forslået at øge næste års budgetunderskud til 2,4 pct. af BNP, men rygterne lige nu siger, at man kan presses ned til 2 pct. Det ironiske er dog, at udspillet allerede har kostet samfundet mere end de 2 pct. som gives ud. Én sag er de EUR 9 milliarder som staten skal betale mere i rente i 2020, det kommer man nok over, men kursfaldet på obligationer har kostet husholdningerne EUR 85 milliarder bare i dette års første seks måneder, og siden da har der været yderligere udsalg på obligationsmarkedet. Desuden vurderer Bank of Italy, at virksomhedernes finansieringsrente er steget med to procentpoint blot fra første til tredje kvartal. Dermed kan man meget hurtigt lave et regnestykke der viser, at disse samlede tab overstiger regeringens vækstpakke for 2019, hvor det dog skal nævnes, at den indeholder en stor grad af omfordeling.

Jeg er meget opmærksom på centralbankens analyser om, hvor hurtigt, og hvilket effekt rentestigningerne allerede har haft på banksektorens stabilitet og hos livsforsikringsselskaberne. Grafik et viser likviditetsoverdækningen hos Italienske banker, hvor segmentet der kaldes ”større banker” oplevede en stigende overdækning i dette års første halvår. Samtidig kan man konstatere, at overdækningen er langt højere end de påkrævede 100 pct. blandt de mindre banker. Men i den virkelig vigtige gruppe med de største banker der faldt likviditetsoverdækningen med 16 procentpoint fra 160 til 144 pct. på blot seks måneder. Dette er signifikant og igen er hastigheden stærkt bekymrende idet Bank of Italy forklarer den negative udvikling med kursfaldet på obligationsmarkedet. Centralbanken har kalkuleret, at en parallelforskydning af rentekurven for statsgæld på blot et procentpoint tvinger likviditetsoverdækningen ned på 120 pct. for de store banker. Dette svarer til den bevægelse der var i obligationsmarkedet i maj, og dermed får man et indtryk af, hvor nemt de store banker kan blive udsat for stress.

Finansielt stress og også en risiko for livsforsikringsselskaberne, hvilket vil ramme mange private opsparinger ekstra hårdt. Som grafik to viser så sparer mange italienere i stigende grad op via livsforsikringer. Således er andelen af privates opsparinger via forsikringsprodukter steget fra 11 pct. i 2008 til 17,3 pct. i år, og det kan nævnes, at i samme periode forblev allokeringen til børsnoterede aktier uforandret på ca. to pct.

Statsobligationer udgør ca. en tredjedel af porteføljerne hos forsikringsselskaberne så man kan næsten intuitivt forestille sig, hvor hurtigt stress i finansmarkederne kan bevæge sig ind i porteføljerne hos forsikringsselskaberne. Her skal kundernes opsparinger blandt andet sikres og derfor er kravet til kapitaloverdækning blandt forsikringsselskaberne højt. Men alene kursfaldet på obligationer i andet kvartal fik kapitaloverdækningen til at falde 23 procentpoint til 225. Udviklingen har fået centralbanken til at beskæftige sig med betydningen for den italienske økonomi, hvis renten stiger yderligere, herunder f.eks. effekten på opsparinger hos forsikringsselskaber.

Italien er endnu ikke gået under og ironisk nok kan en høj statsgæld betyde, at den private sektor er formuende, hvilket også er tilfældet i Italien – for nogle i det mindste. Gældsætningen hos husholdningerne er derfor også blandt de laveste i Eurozonen og Italien har et stabilt overskud på handelsbalancen. Det betyder f.eks. også, at statens gæld til udlandet praktisk talt er nul. At statsgælden er indenlandsk finansieret er en af forklaringerne på, hvorfor Italien indtil videre altid er landet på begge fødder uagtet hvor store rystelserne har været. Men trods disse positive elementer i ligningen så stiger risikoen for turbulens i landets finansielle system, og dermed også for hele økonomien.

At rentebyrden for alle i landet stiger og den finanspolitiske positive effekt stort set er forspildt før planerne bliver søsat, er én ting. Men hastigheden i, hvor hurtigt udsalget af statsobligationer inden for seks måneder forplantede sig til målbare udfordringer i Italien indgår i mine risikobetragtninger.

Jeg vurderer risikoscenariet for Italien som værende mere alvorligt end for 12 måneder siden og landet er f.eks. rykket tættere på at få ”junk bond” status hos kreditvurderingsbureauerne. Hos Moody’s har Italien allerede en kreditvurdering der svarer til BBB- og det andet store kreditvurderingsbureau Standard & Poor’s har indikeret, at den samme kreditvurdering af Italien er på vej hos dem, altså blot ét trin fra ”junk bond” status.

Det illustrerer meget godt, hvorledes Italien balancerer på en knivsæg på vej mod en signifikant ringere finansiel situation. Som beskrevet tidligere er omdrejningspunktet i centralbankens rapport de finansielle aktører i markedet. Det ville være en katastrofe, hvis livsforsikringsselskaberne skulle reddes af staten men, at husholdningernes tab på obligationer og finansieringsomkostningerne for virksomhederne i Italien forventer jeg fortsat generelt stige – og ifølge Bank of Italy er det jo allerede delvist sket så det betyder blot, at udviklingen fortsætter. Min vurdering har længe været, at fortidens synder indhenter landet og jeg kan kun gentage, at intet taler for at være investeret i Italien – og naturligvis er det en overvejelse i hvor stor grad Italien kan belaste resten af Eurozonen.

Klik her for modtage vores “Økonomisk Spotlight” og læs vores vurderinger af finansmarkedet ligesom tusinder af andre gør rundt om i verden.

Leave a Reply